Højere udnyttelsesgrad af maden

2 år siden

2 kommentarer

Thorkil Degn Johansson

Nordisk Tang

Det lyder umiddelbart som et regnestykke det er en gordisk knude at få til at gå op. Hvordan pokker skulle man dog kunne blive mæt af det lidt der kan ligge i skålen af ens samlede håndflader??? Da jeg stod i lære som kok var en af grundprincipperne, man snildt kan blive mæt af denne lille madmængde, når blot alle smagskvaliteter er tilstede i måltidet, sødt, surt, salt, stærkt og noget sammensnerpende. Det lyder banalt at stille spørgsmålet, hvorfor spiser vi mad? Det gør vi naturligvis fordi vi er sultne. Hvordan kan det så lade sig gøre at fylde mavesækken uden at have en perfekt, oplivende mæthedsfølelse? Forklaringen er, vi spiser fordi vi har brug for de næringsstoffer vi evolutionært blev homo sapienske af at spise. Det har vi kollektivt glemt i dag, men cellerne kan godt huske det og de er stadigvæk designet til at optage de næringstoffer, der genetisk skal til for at mætte fuldkomment. I Ny Nordisk Hverdagsmad indgår dette element som en meget lille andel. 5 gram tang med i maden dagligt. Jo jo. Men det er altså 5 gram med en for intellektet ubegribelig høj næringsværdi. Der er simpelthen så meget næring i den lille bitte smule tang, cellerne jubler af lykke over at få det og kvitterer med en særdeles belivende mæthedsfølelse, man oven i købet bliver lettere euforisk af samtidigt med det giver en langvarig, stabil arbejdsenergi. Kroppen producerer som bekendt dopamin som tak for en veludført indsats. Det gør den også når man har givet sine celler den smule tang med ind i maden.
Iøvrigt er der en sød, lille bivirkning ved at have den definerede tangmængde med i hverdagsmaden. Det er anerkendt, vi kun anvender omkring 10% af hjernens samlede potentiale. Det svarer nogenlunde til en computer med en aktiv hukommelse på 8 MB RAM. Det er alt for lidt til at eksekvere de processer vores krop har brug for at køre. De øvrige 90% af hjernens ressourcer var historisk set et resultat af tang med i hverdagsmaden gennem 9.000 år. Disse ressourcer ligger i dvale i dag, ubenyttet hen.
Fra det øjeblik man integrer tangen i hverdagsmaden begynder der at ske en opgradering af ens humane RAM. Det er en langsommelig proces, men den virker med sikkerhed over måneder og år. Der sker et kvalitativt spring i ens menneskelige formåen, hver gang man overskrider grænsen til at tage endnu mere RAM i anvendelse. Trinnene hedder ligesom i computerverdenen 16 MB RAM, 32, 64, 128, 256, 512, 1.024, 2.048, 4.096 et cetera.