Hvad lever tang af?

2 år siden

1 kommentar

Thorkil Degn Johansson

Nordisk Tang

Ja. Tang skal vel også have noget at leve af, for at kunne blive til noget. Vi har en gammel talemåde der hedder, man kan leve af en sten. Derved forstås, at være yderst nøjsom. Kunne klare sig godt med meget lidt.
Skal vi gætte gåder?
Prøv at se på billedet af stenen.
Det er de kraftfulde bevægelser i bølgeskvulpszonen der har forarbejdet stenen til den form, den har. Jeg har fundet den på en vestsjællandsk strand, hvor der er millioner af dem, med den samme smykkeagtige, ovale form.
Prøv at se en høj bjergkæde for dig, som dem de f.eks. har i Norge. Historisk set nyligt skudt op fra undergrunden, pga. kontinentalsoklernes sammenstød med hinanden.
Hvad er forskellen på disse høje mineraltinder og den forholdsvis lille sten, jeg viser på mit billede???
Det er simpelthen at tang får sig noget at vokse af, direkte indtaget gennem "huden".
Tang har jo ingen mund som os, den kan bruge til at spise med.
Mellem år og dag ude i det helt store spand, hvor tang allerede var levende før os, som det er det i dag, bliver selv den højeste bjergtinde efterhånden til en mere og mere flad, mosbegroet bakke at se på.
Vandet forandrer støt og roligt bjerglandskabet. Det regner ind i hver eneste lille sprække i klippen. Når vandet fryser til is udvider det sig og har da en kraft så mægtig, at det sprænger klippen i stykker. Støt og roligt. Bid for bid. Over tusinder af år.
Med smeltevandet om foråret rives mindre, afsprængte klippestykker ned fra bjergtinderne.
De ender ude i havet.
Der ligger de i brændingen og skurrer videre.
Al denne skurren mod hinanden frembringer mikroskopisk slibestøv, der fortrinsvis aflejres i marskområder på planeten som blødt, fint mudder.
I havet er dette dejlige mudder tangs livret.
Slurp siger det, lige ind igennem "huden",
hvor det så anvendes som byggesten for cellerne i tangen.
På denne måde opbygger tangen sig af summen af hele det i naturen tilstedeværende mineralrige. Det er derfor man kan være sikker på at få en så stor overflod af mineraler, ved at tage lidt tang med ind i hverdagskosten, at cellerne frit og kvit kan vælge mellem alt det, de hver for sig genetisk set er designet til at udnytte.
Det er glemt viden der her genfortælles, fordi jeg er gammel nok til at kunne huske det.
Vi er faktisk designet til at udnytte væsenligt mere af de mineraler, der er tilgængelige for os i naturen, end dem vi kan få fra mineralunderernærede planter og dyr på landjorden.