
At bruge havvand som gødning vil de fleste danskere nok betragte som væsenligt længere ude i hampen, end det er til at forholde sig til. Umiddelbart vil man jo tænke, det svarer til at fjerne sine mælkebøtter og skvalderkål ved at drysse salt på dem, så de visner... Brugt på den rigtige måde derimod, er essens af havvand et sublimt næringsstof tilsæt, der f.eks. får tomater til at udfolde hele deres genetiske potentiale også smagsmæssigt.
Tør du springe ud på det dybe og overskride en transcendental grænse for horisont, da er det amerikanske website http://www.oceansolution.com et vildt fedt ocean at dykke ned i vidensmæssigt. Disse amerikanere har i mange år drevet forsøg med at bruge havvand som gødning og har kollossal succes med det også forretningsmæssigt, - uden det i denne sammenhæng dog er andet end en omtale af en helt unik idé.
For jeg selv virker det umiddelbart indlysende, grønsagerne på landjorden kan have lige så god gavn af næringsstofferne i havet, som brun-, rød- og grønsagerne i havet kan det. Selvfølgelig kan de det. Hele oprindelsen til det organiske liv på landjorden findes i havet.
På http://www.oceansolution.com kan man f.eks. se beskrevet, en tomat genetisk set er designet til at udnytte 36 mineraler. I NPK-gødning er der 3. Fra havvandet får tomaten dem alle 36 og udnytter så sit fulde, genetiske udviklingspotentiale. Mennesket er genetisk set designet til at udnytte alle havets 90 mineraler, men vi får dem i alt for fattigt omfang og bliver dysfunktionelle af det. Vi kan hente dem alle i ganske lidt dagligt tang med i maden, men da også fra økologiske grønsager, der er dyrket med havvand eller tang som gødning.
Tilføj en kommentar