Søl

1 år siden

1 kommentar

Thorkil Degn Johansson

Nordisk Tang

Søl er nok det eneste vi forbinder med oldnordisk brug af tang i maden, i og med det er overlevende beskrevet i de islandske sagaer. Pudsigt nok kunne lidt af den gamle viden få lov til at blive stående, da der blev renset grundigt ud i arkiverne. Nok fordi det, som det står, var så vigtigt, vi ligefrem var parat til noget så brutalt som at hakke hovederne af hinanden om nogen stjal søl tanget fra en fremmed mands høstmark. Ak ja for et overdrev. I almindelighed høstede vi jo bare søl tanget, tørrede det og forhandlede det i det meste af det indre Europa. Med møjsommelig flid og ihærdighed.
Det pudsige ved søl tanget er, der er utroligt mange kvaliteter af det. Det vokser i det lave hav på hele den nordlige halvkugle. Også i dansk farvand. Dér smager det ingenting af og er alt for underudviklet pga. for meget ferskvand i havet. Det smager bedst når det kommer fra de mest saltrige havegne i verden. Som f.eks. nordcalifornien i USA. Der er det bare for nedadgående pga. de stigende havtemperaturer. Søl gider heller ikke for varmt vand. Koldt, saltrigt havvand tak. Og jeg udfolder mit fulde potentiale.
Den dag i dag er de gode høstmarker for søl beliggende i Island, Norge, hvor der endnu kun er få der høster det til konsum, Bretagne i nord Frankrig og visse lokationer i det angelsaksiske rige. Alt sammen bedre end godt at sejle ud efter. Om ikke andet så på nettet. Der er dog også noget, mærkværdigvis nok, fra de mere saltholdige egne af verdenshavet, der ingenting smager af. Det er jo mærkeligt... Måske har det noget med høsttidspunktet at gøre. Mit forslag er, det smager bedst når det er høstet om foråret. Dvs. på toppen af sit næringsindhold. Det betyder også noget at det får sol i tøringsprocessen. For at udvikle smagsenzymer.