Tang til gravide kan IKKE anbefales

3 år siden
6 kommentarer

For meget jod kan være uhensigtsmæssig for barnet under graviditeten og amning. Et højt indtag af jod (>800 ?g/dag) fra tang hos gravide og ammende kan påvirke væksten af barnet i negativ retning. Derfor skal gravide og ammende være særligt opmærksomme på indtag af tang, eftersom jodindholdet kan variere meget i de forskellige tangtyper.

Indtil der foreligger flere større og bedre videnskabelige undersøgelser, anbefales det derfor, at kvinder undgår at spise tang, mens de er gravide.

Læs evt. mere på: http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/tang_gravid.aspx

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Well. Yes ;-) Time has come to make a change. According to what you say a fellow like me who has had seaweed with him for so many years everyday, ought to be in danger by now. Just like you think a mother or a newborn baby would be in danger right now, digesting seaweed daily. Well come on! Test me! But be aware I have allready done any of these tests myself and have found I am a lot healthier than I ought to be, thanks to seaweed and I have even hardcore scientificly evidence for it. Lets have a conference about it where we can all get by having maybe a little good help from a friend. Why not?

  2. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Kristian. Jeg føler mig et eller andet sted overbevist om, vi godt kunne finde et fælles fodslaw alle i hob, om tangspørgsmålet blev tilstrækkeligt godt gennemanalyseret på et kompetent symposium, hvor alle involverede parter har noget at skulle have sagt. Det er lidt trist I står med en målsætning ved Food of Life, Livets Føde, om tang med i maden, endda mere end 5 gram vådvægt om dagen, og så står I på den anden side og påstår, at selv os der grangiveligt har det med i føden dagligt og har haft det gennem årevis, muligvis nok er så meget skadet af det, at det er mere end kritisk. Den bliver selvfølgelig sat helt på spidsen, når forslaget også er, hvorfor ikke også lade vores spædbørn nyde godet, det er? Vil I lave en opdatering tre, hvor I tager tangen helt ud af maden, fordi vi ingen brug har derfor og det sikkert nok skader os meget mere end det gavner os? Eller vil I fortsat være proaktive på feltet og være med til at bane vejen frem for jeres eget gode budskab? Time has come to make to træffe et valg ;-)

  3. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Hej Kristian. Okay. Tippet du har slettet findes stadigvæk på min egen hjemmeside og jeg skal ikke her forsøge at genoprette det ;-) Samtidig er jeg glad for, du har opretholdt min meget lange kommentar om jod i tang og de giftige stoffer, der kan forekomme i det. Det er helt rigtigt, forskerne herhjemme mangler viden, til med sikkerhed at kunne anbefale tang, selv til spædbørn. Hvad nu hvis tang i virkeligheden kan medvirke til at afgifte os for giftige tungmetaller, snarere end at forgifte os yderligere? Det er der kompetente forskere ude i verden der hævder, således som jeg beretter om det i min kommentar. Endvidere: Hvad nu hvis the upper limit for hvor meget jod hver enkelt af os kan tåle er væsenligt større end de 150 mikrogram, der fastholdes som øvre grænse herhjemme? Det er der belæg for i dokumentet fra FAO, jeg henviser til. Som privatperson har jeg ingen mulighed for at indkalde til et Symposium, hvor emnet kunne drøftes mere indgående og hvor vores danske sundhedsvogtere også deltog. Var det måske en opgave for Københavns Universitet at tage sig af? Det kunne da være interessant at afhøre de forskere, jeg refererer til, om de ville deltage.

  4. Kristian Levring Madsen

    Kristian Levring Madsen, 2 år siden

    Hej Thorkil Nu har jeg slettet dit tip om tangvand. Det er desværre for risikofyldt på nuværende tidspunkt ligefrem, at anbefale, at små børn skal have tangvand. Det har vi ikke tilstrækkelig viden om indholdsstofferne i tang om. Se eksempelvis her: http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=12968&PID=86105&NewsID=2131 Mvh. Kristian

  5. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Der er noget der hedder cache på internettet. Du kan sådan set ikke skrive noget og slette det igen, uden at det stadigvæk er gemt. Det er der nok lige nu nogle nordmands o.a. sympatisører der får alvorlige problemer med, travlt som de har med at slette deres sympatierklæringer for en vis nordmand der har dræbt ubetimeligt mange flere end nogen kan holde ud at stå model til. Efterretningsvæsnet er vågnet op over for det faktum, vi har nogen inden for egne rækker, der udøver femtekolonnevirksomhed på vores egne, vi betragter som vores, der er beskyttelsesværdige. I et helt andet øjemed i en ganske anderledes sammenhæng kan jeg gøre gavn af det samme som Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste godt kan. Min artikel om Tangvand i sutteflasken til spædbørn findes stadig i bedste velgående, selv om webmaster kristian i gryden tror han har slettet den. Det er jeg glad for. Nok har jeg aldrig haft hjertet så meget med mig som da jeg beskrev med ældre mands visdom hvad jeg særligt ville have elsket som barn at få, jeg dengang skånselsløst blev nægtet af ignoranter men givet af seende, kloge kvinder, der evnede at koble det gode sammen med dets behov, der må varetages af andre, så længe vi taler om spædbørn: http://www.idegryden.dk/ide/tangvand-i-sutteflasken-til-spaedborn

  6. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Jeg har haft to artikler i sektionen Tips om tang. Den ene hed Tang i maden til en gravid kvinde og den anden Tangvand i sutteflasken til spædbørn. Jeg må konstatere disse to indlæg er blevet slettet, hvilket Webmaster er i sin gode ret til i henhold til vedtægterne for gryden. Kunne måske godt have brugt at blive orienteret om det, men ret skal være ret og dette er ikke mit website, selv om jeg er meget aktiv på det. Jeg kan udemærket leve mig ind i betænkelighederne og ængsteligheden ved tang bliver sat helt på spidsen, når det drejer sig om vores afkom, vi jo alle helst vil værne bedst muligt om. Sådan tænker jeg også selv og det var faktisk mit ærinde med artiklerne. Jeg føler mig nødsaget til at gå helt op i helikopteren, for at kunne redegøre nærmere for de synspunkter, der abstrakt lå bag ved. WHO har i en længere årrække været opmærksom på jod og vores skjoldbruskkirtel. Der findes befolkninger i verden, hvor kirtlen er truet pga. alt for lidt jod i hverdagskosten. Det giver sig bl.a. udtryk i struma i forskellige varianter, dødfødte børn, dvs. aborter hvor barnet dør inden det er undfanget, børn der fødes med fysiske misdannelser og psykiske udviklingsforstyrrelser. Omvendt er der lande i verden, hvor befolkningen er under risiko af et for os helt overvældende stort indhold af jod i hverdagskosten. I løbet af 90’erne bad WHO medlemslandene om at analysere de respektive befolkninger for deres jodoptag sammenholdt med deres sundhedstilstand. Lægerne, der stod for det i Danmark, valgte udelukkende at focusere på struma i dets forskellige varianter. Struma er det mest enkle at gå til, da det traditionelt er anerkendt som et tegn på at patienten får for lidt jod i sin kost. Man kunne godt have valgt nedsat stofskifte hos kvinder som et yderligere parameter. Det gjorde man uheldigvis imidlertid ikke, uagtet man var klar over, at når en kvinde får for lidt jod i hendes mad så medfører det hendes skjoldbruskkirtel groft sagt holder op med at fungere, - den går vel nærmere i en dvaletilstand, hvor den ikke er lige så aktiv som den burde være. Man kunne også godt have valgt det parameter for sin undersøgelse, at kvinder er i risiko for dødfødte børn og for at føde børn med fysiske og psykiske misdannelser, såfremt kvinderne får for lidt jod i deres mad. Dette undlod man at gøre. Det var måske heller ikke helt heldigt. På grundlag af den danske befolkningsundersøgelse blev det konkluderet, at i særdeleshed ældre nordjyder lider af moderat jodmangel. Ikke nær så graverende som det kunne være, men alligevel værdigt at forholde sig proaktivt til. Den almene indsats for at højne folkesundheden blev det natriumklorid salt med tilsat jod, vi har kunnet købe i butikkerne siden år 2000 og som fødevareproducenter ved lov er pålagt at bruge i den industrielt fremstillede mad. Der får vi mellem 5 og 8 mikrogram jod pr. gram kogesalt. Bruger man ikke det salt får man ingen ekstra jod. For øvrigt har vi jo vænnet os til at være forsigtige med natriumsaltet fordi det virker blodtryksforhøjende. Så er der så førende kokke der gerne vil have os til at bruge meget mere salt i maden, men det er vist ikke lige slået igennem endnu ?. Der er blevet fulgt op på hvilken effekt det så har haft at tilsætte jod til saltet. Det viser sig, at struma blandt ældre mennesker er i bedring og at tilstande af forstørret skjoldbruskkirtel også er det, således at forstå, der er gode tegn på at en sådan skjoldbruskkirtel nærmer sig en normal størrelse. Samtidig har det vist sig, at 10% af kvinderne i dag må påregne at pådrage sig en underaktiv skjoldbruskkirtel, hvilket den kun bliver, når den får for lidt jod. Antallet af dødfødte børn og børn født med misdannelser har man slet ikke forholdt sig til. Ser man efter i Danmarks Statistik kan man se, der i 1998 var 317 dødfødte børn, mens der i 2008 var 314. Børn der fødes med psykiske og fysiske handicap har jeg ikke lige set efter endnu. Min fornemmelse er, der kommer en betragtelig skare til verden, der er ret så psykisk forstyrret. Måske er der kun én europæisk læge, der har ordineret tang til gravide for at hjælpe dem til at føde levedygtige, sunde børn. Hans navn er Eric F.W. Powell Ph.D, ND. I 1968 udgav han publikationen KELP The Health Giver. Når han skriver kelp mener han blæretang – Fucus vesiculosus. Jeg citerer fra bogen side 23: ”In my oppinion Kelp would be of considerable value to pregnant females and help to promote normal delivery. Its use would be likely to prevent abortion and by enriching the mothers blood with the salts required by the unborn the latter is obviously going to be born a more healthy babe. I have been able to help some ladies who have lost babies in childbirth and others who have not been able to carry for longer than about one-third to one-half the usual time. In one instance there had been three miscarriages. The next confinement was normal and she gave birth to a healthy child. In these cases, or I should say in most of them, Kelp has played an important part”. Overvældende meget vand er løbet I havet siden Powell for 43 år siden skrev disse ord og ganske meget videnskabeligt velfunderet viden om tangs muligheder for at gavne folkesundheden er kommet til siden. For jeg selv står hans erfaringer med tang som en lysende stjerne på en himmel der endnu er formørket af betænkeligheder og angst ved at bruge tang i sin mad. Derfor har jeg oversat den lille publikation, der oplagt henvender sig til det brede publikum frem for kun medlemmerne af hans egen stand: http://tang-thorkil.dk/tanghelsebringer.pdf Powell er for øvrigt meget interessant fordi han udførligt beskriver den optimalt velfungerende skjoldbruskkirtels betydning. Kirtlen er essentiel for helbred og velvære ud over stofskiftet, da den styrer samtlige organer og kirtler i kroppen. Er den dysfunktionel pga. for lidt jod, åh nej. Så er samtlige organer og kirtler i kroppen truet af at blive lige så dysfunktionelle som deres øverste kommandocentral er det. En underaktiv skjoldbruskkirtel kan behandles med medicin, men hvorfor gøre det, når der kan tilsættes ting til kosten, der måske endda gør tricket endnu bedre? Man behøver vel ikke nødvendigvis at medicinere, når god mad kan være lige så godt? Jeg er da for så vidt enig med forskerne ved Food of Life - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Vi har brug for, der bliver forsket væsenligt mere i indholdsstofferne af dansk tang og de egenskaber disse stoffer har. Tang er jo meget mere end bare et spørgsmål om at få jod nok og at være på den sikre side med dét. Hvad nu hvis de øvrige parametre jeg har nævnt også havde været inddraget i befolkningsundersøgelsen, der fandt sted i overgangen til vort nye århundrede? Så var vi måske blevet klassificeret som en nation der i almindelighed i en mere foruroligende grad lider under jodmangel. Man kan også stille det spørgsmål, hvordan kan det være de danske anbefalinger om jodoptag ikke er blevet taget op til seriøs revision i jeg ved snart ikke hvor mange år. Måske mere end 30? I begyndelsen af 90’erne var der ingen danske læger mig bekendt, der havde nogen grund til at formode, danskerne lider af jodmangel. Måske var det endda irriterende WHO kom og påstod det muligvis kunne være tilfældet? At uvidenheden ikke sådan lige var at overvinde på ganske få år fremstår måske med den største tydelighed af en udtalelse fremsat dengang af Læge Nils Knudsen, Bisbebjerg Hospital: ”Først i tilfælde af svær jodmangel, som næppe forekommer i Danmark, må kirtlen opgive at opfylde behovet for stofskiftehormon og man vil så udvikle lavt stofskifte – myxødem”. Se evt: http://www.thyreoidea.dk/artikler/jod/den-danske-jod-og-stofskifteundersoegelse.html Det er kendt, det i dag er almindeligt forekommende at kvinder lidt oppe i alderen lider af en underaktiv skjoldbruskkirtel. Det anerkendes også i den opfølgende undersøgelse, hvoraf det fremgår, ”forekomsten af for lavt stofskifte er stigende”. Se evt.: http://www.thyreoidea.dk/artikler/jod/effekten-af-jodberigelsen-i-danmark.html sidste afsnit. At man ej heller har tænkt den tanke, der muligvis kúnne have været færre ufrivillige aborter af døde børn og færre fødsler af fysisk/psykisk handicappede børn om man jodmæssigt havde iværksat en profylaktisk indsats over for deres mødre. Tjah… Jeg synes egentlig bare det er mærkeligt. Hvordan kan det være, man ingen tanke skænkede det, for lidt jod måske også kunne være en forklaring på denne tingenes tilstand? Det lå jo dog trods alt i oplægget fra WHO, det var et parameter værdigt at undersøge. Mon ikke det kan forklares ved, man vidste for lidt om den bredere betydning af en optimalt velfungerende skjoldbruskkirtel? Det var jo trods alt et nyt issue, man ikke lige sådan kommer i dybden med over år og dag… Så vidt jeg kan få øje på er der al mulig god grund til på et symposium at tage op til nærmere overvejelse, en revurdering af om de danske anbefalinger om jodoptagelse måske burde korrigeres ind for nutidig viden? Jeg skal ikke her kunne konkludere på vegne af et sådant symposium, men vil gerne påpege, der allerede findes anbefalinger m.h.t. jod, der er væsenligt mere lempelige end de danske, der fastholdes af ansatte ved Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. 150 mikrogram jod pr. voksen person pr. dag og 200 mikrogram til en kvinde, der også har et foster at drage omsorg for. De mere fleksible anbefalinger jeg referer til har jeg fået i hænde af den amerikanske videnskabskvinde Jane Teas. De stammer fra et dokument fra Food and Agriculture Organization of the United Nations, i almindelig tale kaldet FAO i samarbejde med WHO. Det er sådan set et temmelig omfattende dokument der omhandler vejledning i anbefalet optag af diverse vitaminer og mineraler og et spillerum op til at de samme goder eventuelt begynder at give giftige virkninger. Her er link til den begyndelsesside hvor jod omtales: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm Derfra kan hele dokumentet hentes som pdf-fil om man skulle være interesseret. I tabel 38 foreslåes det, det er individuelt hvor meget og hvor lidt jod man konstruktivt kan anvende uden derved at tage skade. Der er vejledning for 6 grupper af befolkningen: For tidligt fødte, spædbørn 0-6 måneder, spædbørn 7-12 måneder, børn 1-6 år, børn 7-12 år, børn over 12 år og voksne og gravide/ammende. Til hver gruppe er der en nedre anbefaling i mikrogram pr. kg. kropsvægt pr. dag og en anbefaling af en øvre grænse ligeledes i mikrogram pr. kg. kropsvægt pr. dag. En gravid kvinde der vejer 68 kg. anbefales min. at indtage 238 mikrogram jod pr. dag og max. 2.720 mikrogram. Inden for dette spillerum der god plads til at have tang med i maden i de små mængder jeg f.eks. gør det. 2.720 mikrogram lyder umiddelbart af meget. En almindelig meget Kombu forbrugende japaner får dagligt mellem 50.000 og 80.000 mikrogram jod på denne måde. Det tåler langt de fleste af dem uden nogen gener. Lidelser der kán opstå pga. et særdeles højt dagligt jodindtag, forekommer i befolkninger der er så vilde med tang som japanerne er det. Alting er fortsat relativt. Et 10-årigt skolebarn med en vægt på 52 kg. anbefales min. at få 208 mikrogram jod og max. 2.600 mikrogram jod. Der er der også plads til tang i beherskede mængder. En voksen mand på 125 kg. anbefales min. at få 250 mikrogram jod og max. 3.750 mikrogram. Sådan kan man blive ved. I menuerne jeg har tilrettelagt er der mere jod end i den nuværende, danske vejledning. Ja. Men der er mindre jod i dem end FAO/WHO nævner som max. grænser i nævnte publikation. For øvrigt er der rigtigt mange andre gode grunde til at have tang med i maden også for gravide og ammendes vedkommende. Senest er det veldokumenteret, der er unikke stoffer i tang, der hjælper os til at frigøre os for giftige tungmetaller der ellers uvægerligt aflejres og ophobes i vævet: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop# Måske kúnne et graviditetsforløb have bedre chancer for god succes, hvis moderen allerede et år før graviditeten havde integreret tang i hendes mad? Thorkil Degn Johansson 22.07.2011

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Tips og tricks

Prøv også

  • Ristet purpurhinde
  • Hellefisk med søl tang, kirsebærgelé med fingertang og urter
  • Bornholmersalat
  • Spejlæg med skvalderkålsblomster og tang
  • Lammefrikadeller med stuvet hvidkål
  • Æbleflæsk med pulveriseret savtang