Ny Nordisk Hverdagsmad
Boller med tørret purpurhinde

Oprettet 28. April 2011
3 kommentarer
5 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Lis Klein
Lis Klein

Docent - VHS
Boller med tørret purpurhinde

Super gode boller som jeg har bagt med groft ølandsmel købt i Sverige og tørret purpurhinde. Næste gang vil jeg bage dobbelt portion.

Ingredienser

10-20 gr gær
3 dl vand
250-300 gr mel
6 pr tørret purpurhinde
1 spsk rapsolie
salt efter smag

Fremgangsmåde

Gæren opløses i det lunkne vand - herefter tilsættes det grove ølandsmel, tørret purpurhinde og rapsolien.
Salt efter smag.

Sæt dejen til hævning i køleskabet et par timer.

Del dejen i 9 stk boller som efterhæver ca. 30 min.
Pensel bollerne med lidt rapsolie og bag dem ved 225 gr i 12 min. Eller til de lyder "hule" når du banker på dem.

Tilberedningstid

Tilberedning af dej 15 min + 2½ times hævetid + bagetid

Antal personer

2-3 personer

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Selv tak Lis. Du gør uden tvivl det bedste for dig selv et menneske kan gøre ved at integrere tangen så ihærdigt. Det skulle ikke undre mig om hele koret af celler i din krop jubler af lykke ved de næringsstoffer, de derved får. Organisk velvære på dén måde er personlig højtid.

  2. Lis Klein

    Lis Klein, 3 år siden

    Thorkil; tak for din spændende læsning. Jeg må sige at jeg nu fast daglig spiser tang til morgen, middag og aften. feks. mit blødkogte æg her til morgen fik et drys af tørret purpurhinde. Og en af mine hjemmebagte boller med hjemmelavet marmelade. Er blevet helt vild med smagen af søsalat i min frokost salat og de varme grøntsager til aften.

  3. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Lis, din fornøjelse ved at bruge tang med i maden vanemæssigt dagligt fascinerer mig. De andre vilde urter synes du også at være vildt godt fascineret af. Du ligefrem bruger dem... Undersøger hvor de kan skaffes og hvad ved jeg? Ik' ret meget andet end at du sgu da godt nok gør noget ret så ihærdigt ved en ting, det er rigtigt mange menneskers meget dårlige samvittighed, de ingenting får gjort noget ved, selv om de egentlig godt ved inderst inde i sig selv der er et eller andet supersundt ved det. Fremtidens nynordiske mad er sådan set bare hvad vi levede rigtigt meget af fra istidens ophør for 10.000 år siden og 9.000 år frem: 80.000 vilde fødevareemner fra naturen benyttede vi os årligt af i følge Mellemfolkeligt Samvirke. Deraf flest vilde urter i enhver forstand direkte fra nærmeste natur, men også vilde urter fra de nære kystlokationer: Tang. I dag bruger vi landbrugsmæssigt små 30 planter at leve af. Rug, kartofler, majs, hvede osv. Det er alt, alt for fattigt. De 79.970 andre, velsmagende fødevareingredienser i naturen vildt havde og har en personlig, sundhedsmæssig rigdom at give os tilbage, vi mistede, dengang for tusind år siden vi lagde vore gamle madvaner på hylden for i stedet at spise mad der kom fra så langt væk som Italien, efter anbefaling fra den katolske kirke der dengang havde meget travlt med at overbevise os om, det var meget bedre at spise de italienske madvarer end det kætteriske mad vi satte til livs heroppe nord på. Hvid brød som ingrediens i morgenmaden i stedet for tang som en ingrediens? Jo tak. Sådan blev det nedværdiget til at være ussel fattigmandskost hvad der hidtil havde gjort os fuldkomment homosapienske oven i hovedet. Gennem århundreder førte de kampagne med hekseafbrændinger og hvad ved jeg, for at få os til at forsværge den nordiske naturs livgivende, vilde urter og overtage deres koncept i stedet for hverdagsmad. Paven har sagt undskyld og bedt om tilgivelse, men der er endnu mega meget at gøre for at rette op på den fatale fejltagelse det var for et nordisk menneske at holde op med at spise den mad, der havde gjort det menneskeligt. At komme godt på fode med vores gode, oldnordiske madtraditioner er hvad Meyer og Redzepi sætter på dagsordnen igen. Thumps up for dét. Det er på tide vi genvinder den almene folkesundhed der kom af vi genetisk havde knyttet os til summen af de vilde ingredienser fra naturen. Statistisk set lider vi som befolkning ganske uhyrligt under i århundreder at have spist en kost der fejlernærer os systematisk, ved at give os alt for lidt af de for os nordboere nødvendige næringsstoffer for at være sund. Øh. Nu har jeg vist sagt nok for i dag.

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Bagværk (16)

Tips og tricks

Prøv også

  • Rødbedesuppe med cremefraiche
  • Fuldkornstærte med broccoli og nye løg
  • Bagt rabarberkompot (og rabarbersorbet)
  • Stegte blomkålsskiver med ost og krydderier
  • Flamsk bøf med granulat af søl
  • Sild med spinat og pære-hvidkålssalat