Ny Nordisk Hverdagsmad
Brændenældepesto

Oprettet 9. April 2011
7 kommentarer
4 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Dorte Stiboldt
Dorte Stiboldt

www.weedtoeat.dk
Brændenældepesto

Dejlig pesto med nye friske brændenældeskud.

Ingredienser

Et stort bundt nældeblade (4 store håndfulde)
Olivenolie
1 forårsløg
1 bundt persille
1 pose pinjekerner eller usaltede pistacienødder
Salt
2 spsk. friskrevet parmesan ost
1-2 spsk. friskpresset citron

Fremgangsmåde

Skyl og kog brændenældene i 2-3 minutter. Snit forårsløget og persillen. Kom de hakkede
nælder, løg, persille, pinjekerner og et par spsk. olivenolie i en blender. Blend og tilsæt olie og
citronsaft efter behov. Nogen elsker en tynd pesto, andre én med mere konsistens.
Smag til med salt og den friske parmesan ost.
Pestoen kan bruges som tilbehør til salat, på brød eller i pastaretter. Smager fortrinligt vendt i kogt spagetti.

Tilberedningstid

15 min. (efter høst af brændenælder)

Antal personer

4

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Frida Angela, pinjekværner, hvor har vi den nordiske pendant dertil? Ik' at jeg ik' bryder mig om dem. De er jo nærmest standard i pestoopskrifter. Tænker bare proaktivt ind i, hvad har vi, der evt. kunne gøre det lige så godt? Mig bekendt er pinjekærner frø fra sydeuropæiske kogler. Mon ikke der er nogle kogler i de danske skove, der smager lige så godt, måske endda bedre, om vi går ud og smager efter, når koglerne åbner sig og falder til jorden, hvor vi nemt kan få fat i dem. Så skal man nok være der, så det er lige før man får dem i hovedet når de falder :)

  2. Frida Angela Lund

    Frida Angela Lund, 2 år siden

    Hej Dorte. Spændende projekt du har gang i med udbredelsen af nælder i maden. I mit tidligere job som køkkenchef har jeg anvendt nælder i boller sammen med hørfrø, i pandekager og selvfølgelig i suppe, hvilket altid var et hit. Nu arbejder jeg som kok og bruger her nælder og skvalderkål i omeletter sammen med gedeost, pinjekerner og tomater. Nælder er fantastiske og vil følge lidt med her på tråden ;0)

  3. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Fedt Dorte; jeg er helt sikker på der er et enormt potentiale i din brændenældeentusiasme, lige så snart det er kombineret med alle de naturlige smagsrigdomme, vi iøvrigt har så god en overflod af her i norden. Herligt der er et menneske der har brændt så godt igennem for at sætte tilskud af nælderne med som ingrediens på køkkenværkstedsbordet. :)

  4. Dorte Stiboldt

    Dorte Stiboldt, 2 år siden

    Hej Thorkil...Det vil jeg prøve :)

  5. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Dorte, rigtigt flot billede af din pesto. Men hvorfor ikke nøjes med først og fremmest at bruge nordiske ingredienser i din opskrift i stedet for udenlandske? I min opskrift Nordisk pesto kan du se hvilke ingredienser der kan erstatte de italienske.

  6. Dorte Stiboldt

    Dorte Stiboldt, 2 år siden

    Lis; oploader flere opskrifter med nælden den kommende tid. Og kan på det kraftigste anbefale at eksperimentere med den. Husk dog handsker, selvom de små spæde skud ikke brænder.

  7. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    Dorte; det lyder spændende, jeg har aldrig selv prøvet noget med brændenælder. Jeg tror jeg skal have "gang" i denne plante i mine retter.

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Tips og tricks

Prøv også

  • Torskerillette med syltet glaskål
  • Kippers på rugbrød med et kraftigt lag af tørristede flager af vingetang
  • Kylling  med rodfrugter
  • Madsalat med blomkålstang på bund af skiver af oksesteg fra marsklandet
  • Rødbedesuppe med cremefraiche
  • Svinekoteletter med hvedekerner og havtorn