
Vær ikke bange for at tilsætte vand eller mælk for at justere konsistensen af perlebygen. Velbekomme.
Du skal bruge:
Muslinger
½ kg blåmuslinger
1 fed hvidløg med skal
2 dl tør æblecider
1 dl æblecidereddike
2 spsk. koldpresset rapsolie
Cremet perlebyg
1 bananskalotteløg
1 spsk. olie
140 g perlebyg
2 dl kogelage fra muslingerne
2 dl hønsefond (kan erstattes med vand)
200 g snitbønner
¼ bundt kørvel
1 bundt vild brøndkarse
40 g friskost 15%
salt og peber
2 skiver groft brød
Sådan gør du:
Klargør grøntsager og krydderurter.
Muslinger: Skyl muslingerne i koldt rindende vand i en balje eller direkte i håndvasken. Rør lidt hårdhændet rundt i muslingerne med hånden, og tjek derefter, om eventuelt åbne muslinger er levende, ved at give dem et lille gok ned i køkkenbordet. Kassér dem, hvis de ikke lukker sig, eller hvis skallen er ødelagt. Skrub muslingerne rene med en svamp eller en lille kniv.
Sæt en tykbundet gryde over med rapsolien, og steg hvidløget (med skal) ved mellemvarme, så det bliver gyldent. Kom muslingerne i gryden, og hæld cider og eddike på. Læg låg på, og lad muslingerne dampe i 5-7 minutter, til de har åbnet sig, og fjern så gryden fra blusset. Sigt kogelagen over i en anden gryde, kog den ind til ca 2 dl, og gem den. Pil muslingerne ud af deres skal, og gem dem. Kassér muslinger, der ikke har åbnet sig.
Cremet perlebyg: Pil og hak skalotteløget fint. Steg det ved svag varme i olie i en bredbundet gryde, så det bliver glasklart. Tilsæt perlebyggen, og lad den stege med et minuts tid. Kom hønsefonden og kogelagen fra muslingerne på, og lad det så simre i 20 minutter, til perlebyggen er mør.
Snit bønnerne groft, og hak krydderurterne.
Spisetid: Rør friskost, snitbønner og muslinger i perlebyggen, og varm det godt igennem, mens du rører. Vend kørvel og brøndkarse i, og smag til med salt og peber. Servér den varme cremede perlebyg med brød til.
2