Ny Nordisk Hverdagsmad
Fedtemad med tang og smilende æg

Oprettet 15. July 2011
7 kommentarer
4 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Fedtemad med tang og smilende æg

Noget af det fedeste på besøg hjemme ved mormor og morfar som barn var at få sig en fedtemad med salt på. Her har jeg genskabt fedtemaden sammen med to smilende æg og langfrugtet klørtang, en af de fire i fucusfamilien, vi har i så rig målestok hvor selv vi landkrabber meget nemt kan høste det.

Ingredienser

En skive rugbrød med rigtigt mange kærner i.
Fedt med tang i der er blevet til overs fra sidste stegning af flæsk. Synes det var bedre at gemme det i stedet for at hælde det i køkkenvasken.
2 æg.
Nogle få stilke tørret, langfrugtet klørtang. På billedet ser man meget tydeligt at blærerne i den her blæretang er ganske meget aflange. Det er nok derfor det kaldes langfrugtet.
7 vrid kvansalt fra kværn.

Fremgangsmåde

Rugbrødet og tangen ristes på brødrister i 4-5 minutter.
Imens koges æggene i 7 minutter.
Rugbrødet køler en smule inden det smørres med fedtet.
Æggene halveres.
Det ristede tang knuses let mellem fingrene, men ikke det hele. Det er knasende sprødt at tygge. Minder lidt om mundfølelsen ved ristede løg.

Tilberedningstid

10-15 minutter

Antal personer

1

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Sofia. Først blev jeg mopset over at læse din meget direkte kommentar. Så tog jeg nogle dybe vejrtrækninger og sagde til mig selv: Jamen, Sofia har sgu' da en vis pointe i dét, hun siger: Hvorfor dvæle ved fortidens begrænsede vid og udsyn, når der nu er vejrudsigt til at blive fri for de giftige tungmetallers svøbe, bare ved at have en lille smule tang integreret i sin hverdagsmad? Tak for at sparke mig i min røv Sofia, så jeg kan flyt' den. Det egner du dig godt nok godt til at gøre...

  2. Sofia Lassen, 2 år siden

    thorkil. nu synes jeg du trækker tingene ned ad. her sidder jeg og glæder mig over, der endelig er en mulighed for at blive fri for de tungmetaller ret beset vel ingen af os gider at have i os. Så kommer du og snakker om gamle miljøflippere, der nok ingen gavn har haft af, at lade være med at have tang med i maden, for så vidt, de så ikke kom af med de giftige tungmetaller, de havde så travlt med at fortælle, vi ophober fra diverse kilder i miljøet. Kunne du og jeg og alle andre ikke bare nøjes med at glæde os over, der nu endelig synes at være en udsigt til at frigøre sig helt fra disse giftige tungmetallers negative indflydelse på vores respektive sundhed??? kig da fremad thorkil og glæd dig.

  3. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Ja Sofia. Er du ikke også megameget bekymret over disse hersens giftige tungmetaller, vi ophober i os som NOAH o.a. miljøforkæmpere såsom Green Peace har tudet os ørerne fulde af siden jeg var 16 år gammel for snart mere end 37 år siden? Jeg selv har været ude i at være så desperat over det var tilfældet, et eller andet proaktivt simpelthen måtte ske, for at jeg ikke skulle blive fuldkomment skør oven i hovedet af det. Jeg synes tang hjælper bare en god lille smule på en vej ud af vildnisset, der i det mindste giver håb om bedre tider at komme efter. Den sump af depression over menneskehedens elendigheder der stadig hænger tykt om de gamle miljøforkæmpere, halleluja, det svarer jo til en eller anden form for for tidlig demenstilstand;-) Ik' værd at kom' efter.

  4. Sofia Lassen, 3 år siden

    ja thorkil. det er mig, der har givet dig de stjerner. jeg synes det er meget interessant man kan bruge tang til at slippe af med giftige tungmetaller.

  5. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Tak for stjernerne Sofia. Jeg går ud fra, det er dig, der har givet mig dem? Jeg er glad for, jeg tilsyneladende har kunnet berolige dig lidt. Det er mit indtryk at rigtigt mange mennesker lige nu har stor frygt for tang pga. de seneste udtalelser fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet. Det virker som om, man inde i sit hovede generaliserer og tænker, der nok er giftige tungmetaller i al tang. Men faktisk nævner Palle Thonning Olesen jo helt klart, det ganske specifikt er Butblæret sargassotang og Hijikitang han bekymrer sig over, mens det af artiklerne fremgår, at tang som Nori og blæretang er ganske harmløse. M.h.t. hvordan jeg bærer mig ad med den ene dag tilsyneladende at have brug for eksperter for at kunne udlægge en akademisk tekst og så bare gør det selv den næste? Tjah... Nogle gange i livet er man bare nød til at vokse med opgaven i løbet af et rúf. Jeg har været meget længe undervejs med de udtalelser, jeg nu offenliggører. Flere steder i litteraturen er jeg stødt på den påstand om tang, at der i dets polysaccarider er kemiske stoffer, der kan tjene til at udrense. F.eks. har foregangsmanden for at bruge tang i maden i USA, Shep Erhart, Maine Coast Sevegetable, en publikation, hvor han nærmest betragter det som en almen, velkendt selvfølge, tang har de nævnte egenskaber. Det synes jeg jo var noget forbløffende at læse, men også han har kilder for hans viden omend af dato, der er mere end 30 år gamle. Dokumenterne Jane Teas har givet mig er væsenligt mere dugfriske. Hmmm....... Måske er det den indflydelse omega 3 fedtstofferne kontinuerligt gør på min hjerne, der er forklaringen på, jeg nu nemt kan læse abstraktionerne i dokumenterne, jeg fremlægger. Der er stadigvæk biokemiske detaljer en universitetsuddannet biokemiker kunne fordybe sig i, men de modsiger formentlig ikke konklusionerne. Hippo campus skaber nye neuroner for os mens vi sover om natten og nye, neurale netværk, hvor igennem den nye viden kan omsættes. Det er også dét, der hedder fleksibel omstillingsevne. I mine egne øjne virker det som om, min Hippo campus profiterer ganske betragteligt af, jeg dagligt fodrer den med tang ;-)

  6. Sofia Lassen, 3 år siden

    thorkil. nok er jeg nybegynder med tang, men jeg synes det du skriver er den bedste nyhed, jeg meget længe har læst. tænk sig der i tang skulle være stoffer der kan hjælpe os med at komme af de giftige stoffer fra miljøet. det er jo fuldkommen overvældende dejligt at tænke sådanne tanker. hvordan har du da fundet ud af, det skulle kunne lade sig gøre. jeg har aldrig nogen sinde hørt nogle andre komme med de samme udtalelser. forøvrigt synes jeg, det er meget pudsigt du den ene dag beskriver dig selv som et ganske almindeligt menneske uden nogen nævneværdig biokemisk indsigt og ude af stand til at begå dig på engelsk på akademisk niveau. den næste dag kommer du så pludselig og kan refere til indholdet af videnskabelige dokumenter, tilsyneladende legende let. hvad sker der lige med dig?

  7. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Ud over at være en opskrift er dette en indlæg i en aktuel, offenlig debat vedrørende tang, man bruger i sin mad. Udtalelserne om cadmium og uorganisk arsen i Butblæret sargassotang fra Danmark og Hijikitang fra Japan, fremsat af Seniorrådgiver Pelle Thonning Olesen, DTU Fødevareinstituttet, finder jeg særdeles uheldige. Jeg betvivler på ingen måde, at disse to tangtyper indeholder de nævnte, giftige tungmetaller. Ej heller betvivler jeg, at vi i forvejen ophober væsenligt mere cadmium og arsen end det er sundt for os. Min betænkelighed ved Pelles udtalelser er, det virker rigtigt meget skræmmende på mange mennesker at se tang udstillet som noget, det kan være farligt at spise. Selv ellers kløgtige mennesker nærlæser ikke Pelles udtalelser, hvor der jo faktisk også står, det er meget anbefalelsesværdigt at bruge det blæretang i maden, vi har god tradition for og som regnes som sikkert at spise. En anden ting er, det rent faktisk forholder sig omvendt af, hvad Pelle nedlægger påstand om. Der er hardcore, videnskabelig evidens for, at polysaccarider i tang, endda selv i Hijiki tang, udrenser ikke alene cadmium og arsen fra vores organisme når vi dagligt har tang med i maden, men også kviksølv, bly, pesticider og hvad ellers vi har i os af sundhedsbelastende stoffer, der ingen gavnlige formål tjener os. For tiden fører jeg kampagne for, at vi har denne gode gave at få fra tang, i samarbejde med den amerikanske Kræftforsker Jane Teas. Hun har venligt tilsendt mig videnskabelig dokumentation for den påstand, jeg her fremlægger. Dokumenterne kan læses af enhver, der måtte være interesseret. Jeg har uploadet dem til min hjemmeside http://tang-thorkil.dk og der er også adgang til dem i mit seneste tanggalleri: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop# Hr. Pelle Thonning Olesen er givet ikke bekendt med disse dokumenter. Han har nok aldrig tænkt den tanke, at der kúnne være således gavnlige egenskaber ved at bruge tang i sin mad. Dokumenterne er dog ellers tilgængelige, også for ham. Jeg synes, det kunne være ganske rart, om Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet ville anerkende, der synes at være ført udførlige beviser for, at tang, ud over alt det meget andet godt det giver også kan hjælpe os af med de giftigheder, vi vel ret beset er meget kede af at have ophobet i os, tilsyneladende uden at kunne komme af med dem igen ;-)

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Frokost (45)

Tips og tricks

Prøv også

  • Kammuslinger med klørtang og bacon
  • Æggekage med purpurhinde, søsalat og søl.
  • Hyldeblomstsukker
  • Andebryst
  • Fedtemad med ost, spejlæg, brændenælder, blæretang og mælkebøtteblomster
  • Chokoladeglasserede jordbær med tørret, ristet dansk søl