
Her vender vi lige tingene på hovedet, eller også kommer de ned og stå på benene. Tang er hovedføden hvor der tilsættes andre ingredienser, der også er velsmagende.
To fingre fingertang, 1 gram pr. styk = 2 gram = 20 gram vådvægt
Flæsk i skiver
Danske Carl Johan svampe
Salaturter
Man starter med at høste tangen i havet og tørre den.
Så ta'r man to fingre fingertang, rister dem på en brødrister og kværner dem til pulver i en stenmorter. Pulveret bruger man i dette tilfælde sammen med noget god flæsk, nogle lækre svampe og urter fra landjorden.
Hele livet, hver dag
Alle

Selv om det driller lidt at få billeder med i gryden gør det ikke noget, hvis man anstrenger sig ihærdigt i de øvrige omgange. Det gælder også links o.a. der meget nemt driller. Her skal det så være et link til noget andet, der bare virker om man klikker på det: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/ReceptionPaProfessorOleGMouritsensVRkTangGrNtsagerFraHavet#5392014137095339458

Skal jeg være helt ærlig mens jeg svarer på dit seneste spørgsmål, hvilket jeg givet gør mig bedst ved. Da må jeg nok sige, ja! Jeg betragter tang som koncentratet af hvad vi alle har brug for dagligt + hvad vi ellers kan finde på at stoppe ned i sækken af dette og hint for at fylde. Om jeg har bare den mindste, lille bitte smule videnskabelige belæg for en sådan fremgangsmåde i tilværelsen er noget godt for andre også at gå efter? Tjah... Hvorfor ikke? Jeg har nok aldrig været så rørt som da jeg stod og var pressefotograf ved Ole G. Mouritsens udgivelses reception for hans mesterlige værk Tang - Grøntsager fra havet dengang i 2009, hvor han netop udgav 1. udgave. Han står dér, den kære mand og holder et stykke macrokelp op i luften som en anden Harry Potter med hans tryllestav og forkynder for alverden, dette han har mellem hænderne er en ting, der indeholder i sig selv alt hvad et menneske har brug for af næringsstoffer. Det eneste der så efter hans daværende mening mangler er fyldstoffer, dvs. kulhydrater af forskellig slags man meget nemt kan skaffe sig i øvrigt. Så ja. Tang er hovedfødekilden og alt det andet er ik' ret meget andet end godt supplement, det ville være ret dumt at undvære oven i :-) Bare for at dokumentere det vil jeg gerne vise dig et billede af, at Ole står til receptionen i Odense og fremfører den nævnte påstand. Jeg er som sagt fotografen og bryder der ingens copyright ved at gøre det.
for øvrigt thorkil. tingene på hovedet. mener du virkelig det er tang, der er hovedføden og alt det andet bare er noget fyld? det synes jeg da virkelig er at vende helt op og ned på tingene. bryder du dig slet ikke om anden mad end tang?
thorkil. du har givet ret i, jeg har meget at komme efter hvad angår tang. men hvad mener du med, man først kan føle sig i live, når man har haft tang med i maden i 6 måneder? det er da en mærkelig påstand. jeg føler mig aldeles levende.

Sofia. Overhaler du mig en skønne dag i den regulære overhalingsbane på dette specifikke felt, da skal du være mere end velkommen. Jeg vil inderligt meget hellere end gerne stå model til oprigtigt baghjul fra én, der gør det meget bedre end mig. Jeg er nemlig ved at være bare en smule udmattet på feltet. Det er nok bare fordi, jeg trænger til lidt hvile inden jeg kommer igen...

Hmmm... Sofia. Du har vist meget at komme efter før du helt fatter den fulde rækkevidde af nytten af tang med i maden. Jeg hører meget musik på arbejde, jeg selv har med. Mark Knopfler er én af mine favoritter. Han har en sang hvor han synger, oh, oh, you don't know you are born. And I would say: Oh my, you simply don't know you are born until you've had seaweed with you in your food for at least for half a year. Until then your mind can not even grap what I'm talking about... Am I too stupid to listen to? Why not create your own experiments and see whether or not my statements makes sense or not?

Jeg hjalp Prannie på den her måde inden hun skulle til hendes symposium i Californien, med at få en ide om hvad Powells lille værk handler om. Hvorfor ikke bare tage nogle billeder af bogens sider og så uploade det til hende? https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/KELPTheHealthGiverByEricFWPowellPhDND# Det gjorde jeg jo så, som du kan se, kløgtig nok som du er Sofia.

Man hjælper jo altid sine gode venner med noget efter den gode gamle dyd, en god tjeneste er en anden god tjeneste værd. Noget for noget og ingen raner ustraffet noget fra en frænde, uden der falder brænde ned og bliver vinket med vognstænger. Sådan er det vist nok desværre, selv om jeg måske hellere så den anden kind blive vendt til og man kunne være bare en smule mere forsonlig i sin omgang med tingene. Jeg ved ik'. Jeg er her bare og forsøger at begribe bedst muligt, hvad det lige er der foregår? Det er nogle gange sværere at blive klogere på end andre gange... Atter andre gange får man sig udfordringer, man slet ikke er parat til at hamle op med. Er dette livet eller hvad. Noget tyder på det. Så må vi se hvor længe vi kan stå model til dét...

For øvrigt er det billigst at købe Prannies bog direkte på hendes hjemmeside www.prannie.com Første oplag er udsolgt, men 2. oplag er i trykken og man kan ligge billet ind på at få den. Be'r man om det signerer Prannie gerne bogen ;-)

Powells værk findes i dag kun antikvarisk og der er kun ganske få eksemplarer. Jeg har oversat publikationen til dansk og udgivet den som pdf-fil: http://tang-thorkil.dk/tanghelsebringer.pdf

Her i juli skal Prannie til en konference i USA. Hun kunne huske, jeg har nævnt en engelsk almenpraktiserende læge og forsker, der gennem hans livspraksis ordinerede blæretang i forskellige udgaver til hans patienter for snart sagt samtlige, almindelige folkelidelser, med resultater så gode, han ligefrem endte op med at udgive en publikation om det. Prannie bad om nærmere oplysninger om denne bog, da hun til hendes præsentation gerne ville focusere på evidens for at tang faktisk også er medicinsk set værdifuldt. Navnet på den engelske læge er PhD.,N.D. Eric F.W. Powell og titlen på hans værk er KELP The Health Giver. Den er godt nok udkommet så tidligt som 1968, men er ikke desto mindre udemærket evidens for, der er noget godt at komme efter i tang, nærmest uanset hvilken almindelig udbredt lidelse, man har.

Sofia, jeg synes også det er mere end hyggeligt, det i Irland er en læge, der ligger i front for den renæssance der sker i landet, for at genrejse traditionen for at bruge tang i maden. Det er vildt imponerende, at de fleste af opskrifterne i bogen er fremstillet af forskellige restarationskokke, der kommer med hver deres gode bud på at bruge tangen. Jeg troede, inden jeg læste bogen, at alle opskrifterne er Prannies. Men næh, nej, der er god gang i tang i Irland ;-) Jeg synes måske mange af opskrifterne er lidt fremmedartede for et dansk hverdagskøkken, men der er masser af god inspiration at hente :-)
thorkil. jeg har søgt på hende der Prannie Rhatigan du skriver om. hvor er det da en smuk bog hun har lavet. jeg har set, hun oven i købet har en lige så flot hjemmeside. den hedder www.prannie.com der har hun en sektion der hedder news. der er der nogle meget interessante videoer med hende, hvor hun meget levende fortæller om tang. og hun er åbenbart læge. fedt der er en læge, der beskæftiger sig så indgående med emnet :)

Lis, tak for at have delt disse fire links. Det er sjovt, når man søger på tang internationalt. Så dukker der mange millioner links op, mange flere end nogen enkeltperson nogen sinde overkommer at læse. Går man ind på dem er der imidlertid nogle gange nogle særdeles interessante at blive inspireret af, man ikke lige vidste om i forvejen, men ganske meget godt kan bruge til noget i sit køkkenhåndværk. Sådan er der så meget og det er godt at danne netværk, som vi gør, om at blive bedre til det. Flere, der deler viden og hjælper hinanden med svar på spørgsmål og ting man er i tvivl om, det kan nemt blive til en hel del :)

Bogen i sig selv er et pragtfuldt værk med særdeles mange, gode oplysninger for dén, der vil bruge tang i sin mad. Det er fascinerende, synes jeg, det er rigtigt mange forskellige kokke, der bidrager med opskrifterne i bogen. Man fornemmer tydeligt traditionen for tang med i maden er ganske udbredt i Irland. Giver dig et billede af bogens forside.


Lis, at riste sit tørrede tang knastørt og knuse det til pulver eller granulat, er en meget almindelig måde at bruge det i maden i Irland. Jeg viser dig her et billede af bogmærket til Prannie Rhatigans Irish Seaweed Kitchen. Bogmærket i sig selv er en opskrift på måder at tørre, riste og knuse tangen, som jeg gør her i opskriften.


Lis, ingredienserne i salaten er ristet fuldkornsrugbrød skåret til tern, forårsløg og strandkål, der stod i rigelige mængder ved Fornæs, hvor Margot og jeg høstede tang den 5. maj. Iøvrigt er der også lidt kruspersille i fra haven. Dressingen består af rapsolie, hjemmelavet ramsløgsalt, lidt friskkværnet peber og omkring ½ af det kværnede fingertang. Den anden ½ af fingertangen blev drysset ud over flæsket inden det blev stegt på panden.


Her kan man blive inspireret til at høste sin egen danske tang: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/HvorErDetGodtAtFindeDeVildeUrterLigeNuTang#