Ny Nordisk Hverdagsmad
Fiskefrikadeller med hurtig ”remo” og kartofler i dild

Oprettet 14. December 2009
2 kommentarer
10 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Mathias Holt
Mathias Holt

Meyers Madhus
Fiskefrikadeller med hurtig ”remo” og kartofler i dild

gode deller, lav ekstra og nyd dem også til frokost

Ingredienser

Fiskefrikadeller
300 gram lyssej (Gedde eller andre lyse fisketyper kan også bruges)
1 tsk salt
1 lille gulerod
1 kartoffel
1 æg
1 skive tørt brød (uden skorpe)
¾ dl letmælk
Salt og peber
Olie og smør til stegning

Kartofler
500 gram kartofler
1 spsk salt
½ bundt dild
10 gram smør

”Remo”
½ fennikel
1 gulerod
¼ blomkål
1 spsk rapsolie
Salt og peber
15 gram rørsukker
1 spsk æbleeddike
20 gram syltet agurk
4 spsk mayo
4 spsk yoghurt
½ bundt kørvel

100 gram groft brød

Fremgangsmåde

Start med farsen til fiskefrikadellerne.
Undersøg fisken for ben, skær den i grove stykker og læg den i foodprocessoren.
Tilsæt salt og tænd foodprocessoren et øjeblik.
Skræl og vask gulerod og kartoffel. Riv dem på et rivejern og læg dem ned i foodprocessoren.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad farsen køre cirka 1 minut på foodprocessoren.
Steg en lille smagsprøve og smag om der mangler salt eller peber.
Sæt farsen på køl indtil kartofler og remoulade er klar.
Steg fiskefrikadellerne i halv smør og halv olie på en pande i cirka 2 minutter på hver side.
Vær tålmodig med at vende dellerne, så de får en flot gylden stegeskorpe.

Kartoflerne skrælles eller skrubbes rene. Tilsæt salt til vandet og kog vandet op.
Lad kartoflerne simre koge cirka 15 minutter mens du laver remouladen.
Sluk derefter bluset og lad kartoflerne hvile i det varme vand mens fiskedellerne steges.
Hak dilden og hæld vandet fra kartofler. Vend smør og dild med kartoflerne

Ordn og skyl grøntsagerne. Riv blomkålsbuketterne ned i en skål med et rivejern.
Skær blomkålsstokken og de øvrige grøntsager i tern af cirka 0,5 x 0,5 cm.
Kom alle grøntsagerne, undtagen det revne blomkål, i en gryde sammen med olie, salt, peber, rørsukker, eddike og damp dem let møre under låg ca. 3 minutter.
Tag gryden af varmen og lad grøntsagerne køle af.
Vend de dampede grøntsager, revet blomkål og hakkede, syltet agurk op i mayonnaise og yoghurt.
Hak kørvel og vend op i skålen.

Tilberedningstid

30 minutter

Antal personer

2

Kommentarer

  1. Lis Klein

    Lis Klein, 1 år siden

    Mathias, det smager himmelsk! Super god grov "remo".

  2. jens villumsen, 2 år siden

    Ønsker at blive medlem

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Frokost (45)

Tips og tricks

Prøv også

  • Rosenkål med røget okseinderlår og peberrodsdressing
  • Kartoffelpizza
  • Ristet brød med krydderurtesmør, syltet laks og vilde urter
  • Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbær
  • Rabarbertrifli
  • Tynde kødruller med mør dansk Fingertang og dressing