Ny Nordisk Hverdagsmad
Fladbrød med grøntsager og søsalat, hertil smørstegt kyllingelever

Oprettet 8. May 2011
13 kommentarer
2 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Lis Klein
Lis Klein

Docent - VHS
Fladbrød med grøntsager og søsalat, hertil smørstegt kyllingelever

Super nem lille frokostret - den rigtig gode smag af søsalat kommer til sin ret på brødet- som tilbehør har jeg her har brugt kyllingelever - fladbrødet(pizza) kan også bare spises som en snack.

Ingredienser

2 fladbrød (pizza)
5-10 gr frisk gær
3 dl vand
lidt salt
1 spsk rapsolie
ca. 300-350 gr speltmel
8 grønne asparges
2-4 store kartofler
2 bananløg
20 gr tørret søsalat
revet hård ost efter smag

500 gr kyllingelever
Bredbladet persille
smør til stegning

Fremgangsmåde

Opløs gæren i det lunkne vand kom salt, rapsolie, mel i skålen og ælt det hele grundigt sammen.

Jeg lavede dejen om formiddagen og satte den i køleskabet til jeg skulle bruge den et par timer efter.

Dejen rulles tyndt ud på et stykke bagepapir med lidt mel. På den udrullede dej kommer meget tynde skiver kartoffel, løg skåret i tynde strimler, og grønne asparges ligeledes i tynde stykker. Drys søsalat over hele fladbrødet og til sidst revet ost.

Bages i ovnen i ca. 12 min ved 250 gr.

Kyllingeleveren steges i smør medens fladbrødet bager.
Den færdig stegte kyllingelever pyntet med persille

Tilberedningstid

Dejen 15 min bagning/stegning 15 min

Antal personer

3

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Som sagt, så gjort. Nu er oversættelsen at finde under Tips om tang.

  2. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Det var da en god ide i gryden, Lis. Det vil jeg gøre. Det ser bare ud som om, der ikke er nogen, der læser de der tangtips. Der er ingen kommentarer til dem eller noget. På den anden side, hvis ikke der er link til Helsebringeren Tang i Tips om tang, så er der jo heller ingen, der finder det dér. Så yes. Thumbs up, jeg følger din anbefaling!

  3. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    Thorkil; det er rigtigt man behøver ikke fejle noget for at spise tang og vilde planter - men bogen fortæller jo hvor rask du kan blive og hvordan du kan forebygge sygedomme ved netop at spise tang daglig. Jeg håber virkelig at der er mange der vil gå ind og se/læse din oversættelse her på NNH. Måske du skal oprette en "tråd" under tips?

  4. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Lis, man behøver nu da heller ikke at være syg, for at gøre gavn af tang og landjordens vilde urter. Man kan da udemærket bare betragte det som god mad, hvilket det er og så nøjes med at glæde sig over, det unægteligt virker sygdomsforebyggende/er helbredsfremmende. Du beskriver selv, du oplever, du bliver mere energisk af at have det med i maden. Der er sportsfolk, der seriøst anvender tang i maden som alternativ til doping. Sådan virker det nemlig. Man bliver fødevarehøj af det, mere skarp i sindet, får en bedre arbejdsenergi og en større udholdenhed. Ens affaldsudskillelse bliver også bedre. Selv aflejrede tungmetaller, ophobet i fedtvæv o.a. steder bliver man frigjort for og blodgennemstrømningen bliver bedre. Det kræver naturligvis hård træning at være lige så yndefuld som en samurai i hurtighed og præcision. Men samuraierne henter altså også dagligt summen af næringsstofferne ud af tang, for at opretholde deres høje energiniveau.

  5. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    Thorkil; mange tak for din "bog". Jeg har læst den og er blevet endnu mere glad for at jeg er kommet igang med at spise tang i mine måltider hver dag. Det skal lige siges, at jeg ikke fejler noget - og efter at have læst bogen - så er jeg måske bare så heldig, at jeg via NNH er kommet rigtig i gang med tang og vilde planter :-)

  6. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Jow Lis. Den bog, jeg til sidst fandt, der gjorde det begribeligt for mig, at mange alvorlige lidelser på én gang kan blive bedre, - som jeg selv undrede mig så meget over at have oplevet, - den er udgivet af den engelske læge og Ph.D'er Eric F.W. Powell og hedder KELP The Health Giver. Jeg har oversat den til Helsebringeren Tang og udgivet den som pdf-fil, du kan læse lige her: http://tang-thorkil.dk/tanghelsebringer.pdf

  7. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    hvad er det for en bog og læge du henviser til-lydr mget interessant.

  8. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    hvad er det for en bog og læge du henviser til-lydr mget interessant.

  9. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Selv tak Lis. Jeg har nu på 6. år som vane, at have lidt tang med ind i maden dagligt. Har længe betragtet det som min vigtigste energikilde. Det gør også, jeg har mindre brug for søvn og vågner mere veludhvilet. Det har endda lige frem helbredt mig for flere gammelmandslidelser, jeg havde. Da kan det nok være, jeg måtte undre mig, dybt og inderligt. Hvordan pokker skulle det kunne lade sig gøre, bare pga. lidt tang? Jeg havde sådan set fået 3 timer foræret, jeg hver dag kunne bruge inden arbejde, hvor jeg ellers tidligere sov. Disse timer brugte jeg dagligt på at gennemtrævle nettet for viden om tangs gavnlige virkninger for helbredet. Jeg endte bl.a. med at finde frem til en lille bog fra en engelsk læge, der beretter om, hvordan han gennem 25 har brugt pulveriseret blæretang som støtteremedie for samtlige kategorier af almindelige folkelidelser. Nå. Så gav det da god mening, der kunne ske noget godt med samtlige af mine skavanker på én gang.

  10. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    Thorkil; Tak - jeg tror det til sidst bliver en hel vane, at spise tang hver dag. Jeg synes jeg har fået mere energi efter nu en længere periode med fast indtag af tang daglig. Tænk også på hvor sunde vi bliver :-)

  11. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Synes bare det er fedt du bliver ved med at insistere på at bruge tang som ingrediens i din hverdagsmad. Når NNH-værdien er min. 5 gram tang om dagen, kan det jo ikke hjælpe noget, man bare bruger det en meget sjælden gang i mellem. Tak for mad!!!

  12. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    "Glemte" at indsætte billede

  13. Lis Klein

    Lis Klein, 2 år siden

    Tilbehøret var i dag - smørstegt kyllingelever pyntet med bredbladet persille

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Frokost (45)