Søg efter noget
Ny Nordisk HverdagsmadFladbrød med kartofler, søl og musevikke.
Opskriften er inspireret af Familie Journalens grønne hjørne, hvor det er en kartoffelpizza.
Det er første gang Margot og jeg prøver af at bruge speltmel. Vi var tilfredse med resultatet. Søl tangen er fra Island indkøbt hos www.havtang.dk der nu er aktiv igen. Musevikken står lige nu og blomstrer for fuld flor i naturen. Blomsterne har en pragtfuld sød/syrlig smag. Det er en ærteblomst. Frøene fra de modne bælge kan man så i sin egen jord.
Ingredienser
10 gram tørret søl fra Island = 100 gram frisk søl.
4 fed hjemmedyrkede hvidløg.
12 musevikke blomster til pynt.
300 gram nye, hjemmedyrkede kartofler.
2 forårsløg.
2 blommetomater.
12½ gram gær.
0,75 dl lunkent vand.
½ tsk ramsløgsalt.
en kvart tsk sukker.
1 spsk rapsolie.
50 g fuldkorns speltmel.
60 g speltmel.
1 dl rapsolie.
10 vrid peber fra kværn.
100 g 12 måneder lagret parmesanost.
Fremgangsmåde
Margot startede med at halvere mængderne i opskriften, vel vidende tang med i maden mætter så meget, det kun er nødvendigt at bruge så få øvrige ingredienser.
Mens hun skrabede de nye kartofler og gjorde grønsagerne i stand, tjekkede jeg søl tanget for urenheder og klippede det til så små stykker som muligt.
Ovnen blev tændt i god tid for at forvarme til 210 grader. Det tager lang tid med en gammeldags ovn som vores.
Margot opløste gæren i det lunkne vand og tilsætte deciliteren rapsolie. Melet rørte hun i med en gaffel og håndæltede til sidst. Dejen fik lov at hæve i 30 minutter.
Kartoflerne blev grovrevet ned i en skål. Snittede forårsløg og hakkede blommetomater blev tilsat. Spsk. rapsolie og det fintklippede søl blev tilsat + saltet og peberet.
Vi hjalp hinanden med at rulle den færdigthævede dej direkte ud på bagepapir på pladen. Det virker godt, der er en der holder papiret mens den anden ruller dejen ud.
Margot anrettede fyldet på dejen. Imens rev jeg osten groft og anrettede det oven på fyldet.
Fladbrødet fik 15 min. i den forvarmede ovn.
Efter bagningen blev der pyntet med musevikke blomsterne.
Tilberedningstid
Ca. 2 timer
Antal personer
2
Kommentarer
-
ja. mon ik'.
-
Hvad ved jeg om Arne Astrup, Sofia? O og en hat andet end jeg har læst, han er fratrædende og synes jeg er en ufaglært sundhedsekspert, der ingen grund er til at lytte til. Jeg ser frem til en afløser der med god forsæt vil leve op til sin egen målsætning i manifestet om at have tang med i maden dagligt. Der trænges nye boller på suppen ;-)
-
tak thorkil. jeg har delt det og har forøvrigt lagt mærke til, det ganske særligt i graviditetstiden er vigtigt at få jod/tang nok. spædbarnet har simpelthen brug for det for at kunne udvikle en normal hjerne og nervesystem, så meget det ligefrem ellers stjæler omega 3 fra moderens hjerne/centralnervesystem. hvorfor mon arne astrup ingen ting ved om det? det er da ellers lige til at læse sig til om man søger videre på dine links :-)
-
Så har jeg forøvrigt konverteret min artikel om tang til spædbørn til en pdf-fil, der ligger på min hjemmeside: http://tang-thorkil.dk/tangvandtilspaedboern.pdf Du er velkommen til at dele den med dine veninder Sofia, lige så meget du har lyst :-)
-
Sofia, hvis du ser på teksten på følgende illustration: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop#5628597414476235634 vil du se alginat omtalt som alginic acid. Hvorfor der er flere forskellige betegnelser for den samme ting skal jeg ikke kunne sige. Jeg nøjes blot med at muntre mig over, der også er alginat i Klørtangsfamilien, vi har så rigeligt af i eget farvand.
-
Hvor er det dog rart der er nogen, der har noget godt at sige om tang! Især synes jeg, det er en dejlig tanke, man åbenbart ikke behøver at bekymre sig så meget om det jod der er i det. At det ligefrem udrenser giftige tungmetaller fra ens krop, det er nærmest den bedste nyhed jeg har læst i flere år :-)
-
thorkil. jeg har læst dit indlæg. jeg kan slet ikke forstå webmaster har forsøgt at slette det. jeg synes, det er en rigtigt sød artikel. det er til at mærke helt ind i hjertet, du personligt har fået så meget godt ud af tang med i din mad, du vel nærmest lige frem brænder for, at andre mennesker deler din oplevelse? jeg har ikke børn endnu, men jeg vil love dig at når jeg får nogen, så skal de som supplement til min modermælk have tangvand i sutteflasken. jeg har anskaffet mig de blæretangskapsler du har nævnt og ser meget frem til at få udrenset hvad jeg måtte have af giftige tungmetaller ophobet i mig. forøvrigt har jeg læst i en varedeklaration om kapslerne, at der er alginic acid i kapslerne. er det det samme som alginat?
-
Har du forøvrigt lagt mærke til denne artikel Sofia: http://www.idegryden.dk/ide/tangvand-i-sutteflasken-til-spaedborn Jeg synes, det kunne være interessant, hvis du gad at kommentere på den.
-
Men ved du hvad Sofia? Jeg kan da også godt selv blive nervøs, når autoriteterne på sundhedsområdet stiller sig op og siger, vi skal passe på med det tang, fordi man derved er i risiko for stofskiftelidelser pga. for meget jod. Sådan virker sådanne kampagner jo på os :-( Jeg har derfor været ved lægen for at få tjekket sundhedstilstanden for min skjoldbruskkirtel. Resultatet af blodprøven var, jeg har en fuldkommen sund skjoldbruskkirtel. Den fungerer helt normalt :-)
-
Jeg kan heller ikke Sofia få øje på, at vi skulle kunne blive jodforgiftede af de upper limits FAO anbefaler, specielt når jeg iagtager Margot og jeg, der ihærdigt har stået ved eksperimentet i mere end 5 år, dagligt. Der er ingen symptomer på, vi skulle være syge af jod. Det eneste, der er meget tydelige symptomer på, er, at vi er blevet væsenligt mere sunde end vi var før tang med i maden og har fået en vitalitet og et vigør, der siger spar to til hvordan det var for os før i tiden. Vi har sådan set vendt aldringsprocessen på hovedet til at blive en biologisk foryngelseskur. I dag findes der metoder til at måle ens biologiske livsalder. Da jeg var 47 år gammel var min biologiske livsalder 62 år. I dag er jeg 53 år og min biologiske livsalder er 36. Hvad mon min biologiske livsalder så er, når jeg bliver 62 år? Måske 25? Tangspisende folkeslag går i almindelighed notorisk fri for de demenstilstande, der er inde over vores egen befolkning som en anden tsunami ;-)
-
thorkil. det er da helt vildt der er japanere der kan tåle så meget jod fra tang uden at blive syge af det. og så må vi her i landet ikke få mere end et par hundrede mikrogram. hvorfor skulle vi blive syge af at få de mængder FAO anbefaler som øverste grænser for os? det kan jeg ikke rigtigt få øje på.
-
Gisp Sofia! Læser du linien lige neden under tabel 38 i den her omtalte publikation: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm så står der faktisk, der er rigtigt mange f.eks. japanere, der dagligt får mellem 10.000 og 200.000 mikrogram jod fra tang, uden af den grund at blive jodforgiftet af det. Det er jo svimlende mængder. Kan vi sikkert først selv tåle efter i flere generationer at have haft tang med i maden dagligt. Men sætter det ikke tingene lidt i relief? De øvre grænser for jodoptag der anbefales for hver enkelt af os er jo set i det relief forsvindende små, selv om det er væsenligt mere end den mængde vores officielle sundhedsrådgivere mener, vi bør holde fast i.
-
Tak for titlen Sofia. Vi har den gamle talemåde: Selvlært er vellært. Den gælder vist endnu. Jeg er ældste søn af en ligeledes autodidakt arkæolog. For nogle år siden blev han hædret med en pris af en akademisk forening af universitetsuddannede arkæologer for hans arbejde for at dokumentere de tidligste forekomster af mennesker i Danmark. Tiden lige efter indlandsisen sidste gang slap sit tag over det danske landskab. Stræber jeg så også efter en pris, for at have promoveret tang med i hverdagsmaden? Hmm... Jeg vil betragte det som hæder i det mindste at have bidraget til, den danske befolkning har fundet tryghed og glæde ved at have tangen med i hverdagsmaden ;-)
-
Laila. Du skal være velkommen som aftalt. Glæder mig til at introducere nynordisk mad med tang i for dig ;-)
-
Dejligt at få ny inspiration Margot og Thorkild... Og få mulighed for at prøvesmage...det glæder jeg mig til!!!! Sommer hilsen Laila
-
thorkil. denne gang har jeg givet dig 5 stjerner for din opskrift. du er da ingen ufaglært det ikke er værd at lytte til. jeg vil da nærmere kalde dig en autodidakt tang videnskabsmand. det er imponerende så meget du ved om emnet. tilsyneladende endda mere end akademikerne, der vil fraråde os at bruge tang for ikke at få for meget jod. jeg er blevet mere modig på tangemnet ved at læse, hvad du skriver. det takker jeg dig for.
-
M.h.t. det søl tang der er brugt i opskriften: Der er 50 mikrogram jod i søl (dulse) i h.t. til den jodvejledning jeg hidtil har benyttet mig af, udgivet af Jane Teas. Det vil sige Margot og jeg hver fik 250 mikrogram jod i den mad vi her satte til livs. Det var ikke det eneste tang vi fik den dag. Fra andre kilder fik vi ca. 600 mikrogram hver. 850 mikrogram er stadig væsenligt under upper limit FAO og WHO anbefaler i neden for omtalte dokument :-)
-
Hvad siger tabellen så om en kvinde der f.eks. vejer 65 kg og er gravid og senere ammende? Minimalt bør hun få 227,5 mikrogram jod pr. døgn og meget sandsynligt kan hun tåle helt op til 2.600 mikrogram jod. Så er der også plads til tang i de menuer jeg har skruet sammen, hvor opskrifterne er strengt påpasselige med at undgå de tangarter, der er allermest jodindeholdende. Forøvrigt mangler vi endnu meget eksakte analyser af de danske tangarter. Der er imidlertid ganske meget der tyder på, de danske arter har goderne at give tang gør, men indeholder væsenligt mindre jod end tang fra de meget saltrige have. Vores salinitet er mindre i indre dansk farvand, men de unikke polysakkarider er der alligevel og meget andet godt, det er mere anbefalelsesværdigt at have med sig end at forsage ;-) De 350 tangarter der vokser vildt i indre dansk farvand er nok så meget mindre artsmæssigt, fordi det er dé, der har kunnet tilpasse sig et havmiljø der er ganske meget mere præget af ferskvand end de største verdenshave er det. Det er så nok dem der er skabt til os for at vi kunne gøre bedst brug af dem...
-
Hvad er det så vi meget sandsynligt allerede godt kan tåle på nuværende tidspunkt, om det kun drejer sig om jodoptaget i løbet af et døgn? Jeg ser her igen på: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm Hvor længe siden er det den officielle danske jodanbefaling er taget op til revision? Min mavefornemmelse siger mere end 30 år og at man er skråsikker på emnet, selv om mange andre videnskabelige synspunkter i de mellemliggende år har været fremført. Brug for en revurdering måske? Tabel 38 foreslår en måde at forholde sig til spørgsmålet, der er individuelt orienteret alt efter aldersgruppe og kropsvægt. Der gives en minimum anbefaling for dagligt jodoptag og en anbefaling af ens personlige upper limit. Minimumsanbefalingerne svarer meget godt til de allerede kendte. Maksimumsanbefalingerne benævnes at være probably safe. Det er nok fordi der er så lidt erfaring på feltet, der er forsket godt i, men at man bare kun for forsvindende få menneskers vedkommende hidtil har fundet, de blev syge af overdosis jod. Alle de meget få overdosisberetninger stammer fra historier, hvor det er meget mere jod der er involveret end max. grænserne der er nævnt for os hver især. Typisk noget med kelp i soyamælk, kelpkapsler og produkter, hvor der er rigtigt meget jod i fra Kombu/Konbu.
-
Ups. Jeg er lige nød til at korrigere mig selv. Jeg skriver, vi uden tvivl kan tåle tang i lige så store mængder som en hverdagsjapaner spiser. Der skulle have stået, vi lige nu er ude af stand til at tåle tang i så store mængder som en japaner spiser, uden højst sandsynligt at blive syge af det på mange forskellige måder. Jeg har selv gjort eksperimentet på egen krop og det er ikke værd at gøre efter. Det vil givet tage os generationer at kultivere vores organisme til at kunne tåle det samme en japaner kan.
-
Sofia. Jeg er i besiddelse af et dokument fra FAO og WHO fra 2001. Dér beskrives der i afsnittet om jod i tabel 38 en mere lempelig tilgang til jodspørgsmålet end den noget restriktive danske, at vi kan være sikker på, vi får jod nok og ikke behøver yderligere, når det oven i købet muligvis kan være skadeligt: http://www.fao.org/DOCREP/004/Y2809E/y2809e0i.htm Lige neden under tabel 38 omtales den befolkningsgruppe i verdenssamfundet, hvor det er, der er en meget lille omend eksisterende sandsynlighed for, at et overvældende højt, dagligt jodoptag fra tang kan føre til stofskifterelaterede lidelser. Denne befolkningsgruppe er de der er vilde med at konsumere store mængder af Kombu tang dagligt. Det er der millioner af japanere der er. På den måde får de dagligt fra 20.000 mikrogram jod helt op til 80.000 har jeg set andet steds. 20 til 80 milligram. Af den grund er der så få der udvikler stofskiftelidelser at vi i andre sammenhænge ville betragte det som værende under bagatelgrænsen. Uden tvivl kan vi vesterlændinge, der nok aldrig har haft tang med i maden, tåle tang i så store mængder en japaner er vant til at konsumere dagligt. Det vil nok tage os flere generationer at opnå en sådan tilstand, uvant som vi er med at fordøje maden fra tangrigerne. Det er sådan set heller ikke tang i målestokken en japaners mad jeg har gjort mig til talsmand for. Jeg har præsenteret en jodvejledning der er skabt af den amerikanske, anerkendte videnskabskvinde Jane Teas, der argumenterer for, et jodoptag på 1.000 mikrogram i døgnet kan håndteres af en vesterlænding uden tangerfaring, ganske givet uden at vedkommende af den grund vil blive syg af det, endda selv om vedkommende bliver ved med det i måneder og år. I det nye dokument jeg har fået fra Jane Teas åbner FAO/WHO sådan set yderligere op.
-
Sofia, jeg har også lagt mærke til de artikler du linker til. Jeg må sige, jeg undrer mig rigtigt meget. Her har vi et site der som udgangspunkt promoverer, der bør være minimum 5 gram vådvægt tang med i hverdagsmaden, uden dog selv at levere andre opskrifter på det end en tangpesto på nogle rugbrødsmadder, der aldrig blev nærmere uddybet, selv efter at have spurgt jovialt ind til det. Andre steder på sitet, omme bagved på Københavns Universitet, kan man så læse sig til, det regnes som sandsynligt, at for højt jodoptag bliver til en fysiologisk udfordring, hvis man gennem måneder og måske endda år har tang med i maden dagligt. Det fremgår af de tre studerendes artikel, man da nok må påregne forstyrrelser i kroppens stofskifte, fordi skjoldbruskkirtlen påvirkes negativt af et for højt indtag af tang. Så er det måske derfor OPUS kokkene ingen opskrifter har bragt, hvor det udtrykkeligt defineres hvordan tang kan bruges i hverdagsmaden? Sofia. Jeg er en ufaglært videnskabsmand på feltet. Ingen adgang til at sidde i stillinger på fødevare rådgivningsområdet, der normalt besættes med universitetsuddannede og som sådan heller ikke værd at regne med som rådgiver, spørger man f.eks. Arne Astrup, som jeg læser hans artikel: Man har en mening til man får en ny, Nyhedsbrev nr. 48 af 22.07.2011. Nu er det imidlertid sådan, at den her akademisk ufaglærte mandsperson jeg er, interesserer sig så dybtgående for emnet, der er akademisk uddannede og kompetente tangentusiaster, der betragter mig som lødig samarbejdspartner, blot fordi jeg har sat mig så meget ind i tingene, at de kan mærke, jeg godt ved hvad jeg taler om. Jeg undrer mig over Food of Life - Livets Føde - har lanceret en kampagne, der involverer tang som en ingrediens i hverdagsmaden, samtidig med man tilsyneladende har været rigtigt meget i tvivl om der ret beset er nogen god betimelighed i det. Vi får jo jod nok siger de, som det er. Hvorfor så risikere stofskiftelidelser ved eventuelt at få mere jod end muligvis godt er? Det er også derfor man nu har taget stilling til at fraråde gravide og ammende at bruge tang i maden, da man vurderer, der nok er umuligt at have tang med som ingrediens uden at overskride et optag på op til og over 800 mikrogram jod i døgnet. Den nye mening man har fået i den akademiske kreds omkring det Biovidenskabelige Fakultet synes efter sommerferiens kampagne fra akademikere ved Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet at være, det giver god mening at holde sig væk fra at bruge tang i maden, hvis man jodmæssigt vil være på den helt sikre side. Så er der i hvert tilfælde ingen risiko for stofskiftelidelser af dén grund.
-
der er også den her artikel hvor gravide frarådes at spise tang: http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/tang_gravid.aspx
-
thorkil. det er nogle smukke blomster der er på jeres mad. men 10 gram tang, er det ikke meget? er din kone og dig slet ikke bange for at få for meget jod? jeg har fundet den her artikel: http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/tang_jod.aspx når jeg læser den får jeg det indtryk, det måske kan være farligt at spise tang hver dag som du og din kone gør det. har du noget at sige til den artikel?
