
Glæd dig til aspargessæsonen! Vær iøvrigt opmærksom på saltningen idet kapers ofte er salte i forvejen.
Du skal bruge:
Dressing
2 æg
1 bananskalotteløg
5 ramsløgsblade
1 spsk. ramsløgkapers (kapers kan bruges)
1 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. æblecidereddike
salt og peber
Asparges
150 g asparges
2 skiver groft brød
Sådan gør du:
Dressing: Kom æggene i en gryde med kogende vand, og kog dem i 7-8 minutter. Læg derefter æggene i koldt vand, så kogningen stopper. Hak skalotteløget fint, kom det hakkede løg i en skål, og bland med rapsolie, eddike og kapers. Hak så ramsløgsbladene fint, kom dem i dressingen, og smag til med salt og peber. Pil æggene, hak dem groft, og bland også dem i dressingen.
Asparges: Skær de nederste 2 cm af aspargesene. Kom aspargesene i en gryde med kogende letsaltet vand, og blancher dem i 1-2 minutter, alt efter størrelse.
Spisetid: Dryp aspargesene godt af for vand, og servér dem med ramsløgsdressingen på.
2