
.
Fars
200 g hakket vildtkød
salt og peber
½ æble
1 bagekartoffel
1 fed hvidløg
½ løg
1 æg
½ dl letmælk
2 spsk mel
1 knivspids knuste fennikelfrø
Mos
400 g kartofler
1 dl letmælk
1 spsk koldpresset rapsolie
Dolmere
4-6 store savoykålblade, ca. 100 g
1 dl koldpresset æblemost
1 dl hønsefond
10 g smør
½ bundt bredbladet persille
80 g syltede rødbeder
2 skiver groft brød
Tænd ovnen på 150 grader, og klargør grøntsager og krydderurter.
Fars: Rør kødet med salt og peber. Riv æble og kartoffel ned i farsen. Snit hvidløg og løg fint, og kom det i farsen. Tilsæt mælk, mel og knuste fennikelfrø, og rør farsen godt sammen. Dæk skålen til, og lad farsen hvile på køl, mens du ordner kål og kartofler.
Kartoffelmos: Skræl kartoflerne, skær dem i kvarte, og sæt dem over i en gryde med vand, og lad dem koge 20 minutter. Sigt vandet fra. Tilsæt mælk, rapsolie, salt og peber, og mos kartoflerne med et piskeris, uden at piske.
Dolmere: Sæt en gryde med ca. 1 liter letsaltet vand over. Pluk de 4-6 største blade af kålen, og blancher dem i 1 minut i det kogende vand. Tag bladene op, og lad dem dryppe af på et klæde. Lav 4-6 dolmere ved at folde kålbladene om farsen, så du får en lukket pakke. Læg dolmerne i et ovnfast fad sammen med most, fond, smør og salt og peber, og bag fadet i 30 minutter ved 150 grader. Drys hakket persille over dolmerne, når de kommer ud af ovnen.
Spisetid: Sæt mos og fadet med kåldolmere på bordet, med syltede rødbeder og brød til. Glem ikke at spise lagen, som dolmerne ligger i.
Køkkentip:
Kan du ikke få hakket vildtkød, så brug hakket kalv og flæsk i stedet.
45 min
2 personer