
Kammuslinger på en skøn måde hvor smagen af purpurhinde passer flot sammen med det grønne på fladbrødet - spis det som en snack eller muligvis en lille forret med et glas koldt øl. Velbekomme!
2 stk fladbrød (pizza)
5-10 gr frisk gær
3 dl vand
lidt salt
1 spsk rapsolie
ca. 300-350 gr speltmel
10 kammuslinger
8 grønne asparges
1 rød peber
2 forårsløg
20 gr tørret purpurhinde
revet hård ost efter smag
bredbladet persille til pynt
Opløs gæren i det lunkne vand kom salt, rapsolie, mel i skålen og ælt det hele grundigt sammen.
Jeg lavede dejen om formiddagen og satte den i køleskabet til jeg skulle bruge den et par timer efter.
Dejen rulles tyndt ud på et stykke bagepapir med lidt mel. På den udrullede dej kommer meget tynde skiver kammuslinger, løg og rød peber kåret i tynde strimler, og grønne asparges ligeledes i tynde stykker. Drys tørret purpurhinde over hele fladbrødet og til sidst revet ost.
Bages i ovnen i ca. 12 min ved 250 gr.
Ca. 30 + hæve og bagetid
4-5

Kammuslinger der kommer højt fra nord, - må da regionalt set høre ind under lokal mad i NNH. Sålænge de bliver sejlet hertil i frossen tilstand, der er knapt så CO2 forbrugende som luftfragt. Jeg synes roligt, du kan lade din opskrift blive ved med at hedde Kammuslinger. Iøvrigt skal webmaster Kristian nok kommentere, hvis der er noget man skriver, der efter hans mening falder uden for gryden. Dinkelmehl er spelt, men ved ikke om der er forskel på speltmel, hvad enten det er indkøbt i Tyskland eller Danmark. Ku' være, jeg selv skulle forsøge mig igen med speltmel til et madbrød/fladbrød med fyld... Det gør jeg og ser om ikke jeg kan få bunden til at være mere tynd og sprød.

Lis, dit fladbrød ser rigtigt lækkert ud! Har selv tænkt på det rette navn. Madbrød, kagemad, madkage, etc. Fladbrød lyder som et passende ord til sammenhængen. Ifgl. Fiskebranchens leksikon er de fleste kammuslinger importeret i frossen tilstand, ofte fra højt mod nord. Så burde de vel være okay i NNH... Hvad siger du, Ulrikka? I det hele taget spekulerer jeg på, om livet i havet respekterer territoriale grænser, fastsat af mennesker. Stillehavsøsters kommer langvejs fra, men har som bekendt fundet ud af, de har optimale betingelser i dansk vadehav. Det har de så koloniseret. Du bruger speltmel. Hvordan får du det til at blive helt sprødt og tyndt? Vi har holdt ved italiensk pizzamel, fordi vi synes, det var nemmest at få dét til at blive tyndt og sprødt.