
Vegetarisk pizza
Du skal bruge:
Pizzadej
5 g gær
1 ½ dl lunkent vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
170 g hvedemel
50 g ølandshvede
30 g rugmel
Kartoffelfyld
400 g kartofler
1 bundt bredbladet persille
2 fed hvidløg
4 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. æblecidereddike
salt og peber
Salat
100 g radicchio
1 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. akaciehonning
4 spsk. løgrelish
½ potte merian
Sådan gør du:
Pizzadej: Opløs gæren i vandet. Tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen grundigt, og lad den hæve i mindst 1 time ved stuetemperatur.
Tænd ovnen på 300 grader.
Fyld: Sæt en gryde over med letsaltet vand. Skræl eller skrub kartoflerne rene, og skær dem i skiver af ca. 2 mm. Blanchér kartoffelskiverne i det kogende vand i ca. 2 minutter, og sigt vandet fra. Skyl persillen og skræl hvidløget, og blend så hvidløg og persille, rapsolie, eddike og salt og peber til en dressing i foodprocessoren. Hæld persilledressingen over kartoflerne, og vend det godt sammen.
Salat: Skyl og pluk salaten i passende stykker. Bland en dressing af rapsolien, æbleeddiken og honningen, og smag den til med salt og peber. Vend dressingen sammen med salaten.
Rul pizzadejen tyndt ud til én stor eller flere små pizzaer. Læg bunden/bundene på en bageplade med bagepapir, smør først med løgrelish, og fordel så kartoffelfyldet jævnt. Bag pizzaen/pizzaerne i ca. 15 minutter ved 300 grader, til den/de er gyldne på toppen, og bunden er sprød.
Spisetid: Pluk bladene af merianen, og drys dem på den varme pizza. Servér med den sprøde salat til.
60-90 min. inkl. hævning
2