Ny Nordisk Hverdagsmad
Kirsebærgelé med fingertang

Oprettet 2. August 2011
7 kommentarer
5 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Kirsebærgelé med fingertang

I foråret forærede Margot mig bogen Umami - Gourmetaben og den femte smag, skrevet af Professor Ole G. Mouritsen i samarbejde med Kokken Klavs Styrbæk. Det er for så vidt ingen kogebog, selv om der er opskrifter med til eksemplificering. Først og fremmest er det en lærebog, der opfordrer til fødevarekemisk at eksperimentere med velsmag. I nærværende forsøg har jeg haft ambition om at udnytte synergieffekten ved at kombinere glutamat fra dansk fingertang med guanylat fra fintreven, knastør, dansk dyrkede shiitake svampe. Ville afprøve Oles påstand om at 1 + 1 i så fald er = 8, smagsmæssigt set. Ville også prøve af om ikke nordiske råvarer kan gøre det samme, gode trick som råvarer importeret fra fjernøsten. I anden sammenhæng har jeg konstateret, der er ganske meget glutamat i selvhøstet tang fra indre dansk farvand. Det gælder ikke kun fingertangen, der her er anvendt.
Resultatet blev en særdeles velsmagende kirsebærgelé med en fin nøddeagtig smag, selv om der ikke er spor af nødder med i opskriften.

Ingredienser

230 g meget modne kirsebær
1 g tørret fingertang
½ dl solbærcoulis fra Samsø
½ dl ioniseret postevand
4 tsk sukker
1 tsk agar agar
en kvart tsk finrevet shiitake

Fremgangsmåde

Jeg fjernede stenene fra kirsebærrene med en lille grønsagskniv. Fingertangen blev ristet på brødrister i 5 minutter og kværnet til pulver i stenmorter. Op i gryden med bær og tang, tilsatte så solbærcoulis'en, vandet og sukkeret. Jeg lod det koge op og skruede så ned til simretemperatur. Ialt lod jeg forstadiet til gelé'en koge en ½ time inden jeg fjernede gryden fra varmen. Mens gryden kølede lidt ned opløste jeg agar agar'en i ganske lidt lunkent vand og rev den lille smule shiitake ned i det. Op i gryden med det, rørte forsigtigt rundt og så lige over i en bøtte med låg og ind i køleskabet. Gelé'en stivnede i løbet af nogle timer.

Tilberedningstid

1 time

Antal personer

Der er nok til flere personer i nogle dage

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Det var ret tilfældigt jeg faldt over det her website, Sofia: http://www.clean-water.com/ Jeg besluttede mig for at forære mig selv Erik Lavigne Madsens vandslyngeapparat i fødselsdagsgave og opsøgte ham i Tørring. Det har jeg på ingen måde fortrudt. Du kan læse på hans site hvad forskellen er på vitalt vand og dødt vand. Helt kort fortalt smager ioniseret vand simpelthen bare bedre end postevand. Kaffe af det vand er også væsenligt mere aromatisk. Måske er den smule jeg har brugt i opskriften her endda en medvirkende årsag til, at kirsebærgelé'en blev så vellykket. Min datter har lige været hjemme i en lille uge. Hun var helt vild med den gelé på ristet brød til morgenmad ;-)

  2. Sofia Lassen, 2 år siden

    det lyder mærkeligt i mine ører thorkil, at vand skulle kunne være dødt. er vand ikke bare vand? hvad er i så fald forskellen på levende vand og dødt vand? hvor fra har du fået sådan nogle tanker?

  3. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Sofia. Kan vand der løber lige ud gennem nutids vandrør være så dødt, det godt kunne have en bedre drikkevandskvalitet? Ja. Desværre. Oprindeligt vand løb aldrig lige ud. Det har altid snoet sig og på den måde opnået en vitalitet man savner, når det tvinges til at løbe lige ud gennem vandrør. Det er også en ad nutidens svøber vi meget nemt kan gøre noget ved. Jeg har f.eks. for nogle år siden købt os vandslyngeren du ser på videofilmen i aktion. Ud af ordinært postevand genskaber den vand der er elektrisk ladet med ioner. Det har blodet og dermed hele kroppen rigtigt godt af ;-) Se videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=0qaynSgUX-o

  4. Sofia Lassen, 2 år siden

    Endnu engang forbløffer du mig thorkil. du snakker om fødevarekemi i et idegrundlag, der gerne vil være fri for tilsætningsstoffer. hvad er ioniseret vand for noget?

  5. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Ja Sofia. Glutamat er naturens eget fremstillede tredje krydderi, forhandlet kemisk fremstillet som MSG. Der har været stor ængstelighed ved, det kemisk fremstillede skulle kunne være allergifremkaldende. Ole G. Mouritsen gør sig til talsmand for, man godt kan tage det roligt med MSG. På side 33, 1. spalte, sidste afsnit skriver han: "MSG er nok det fødevaretilsætningsstof, som har været underkastet de mest omfattende undersøgelser nogensinde. Der er intet, som tyder på, at det skulle være mere farligt end almindeligt køkkensalt". Jeg har ingen intention med dette om at diskutere tilsætningsstoffer. I flere af mine opskrifter har jeg undret mig over, maden smager af mere og bedre end det burde og at der er en lang og god eftersmag. Det er jo ikke fordi, jeg har tilsat kemisk fremstillede tilsætningsstoffer. Ole skriver, der er mange andre naturligt forekommende stoffer, der virker smagsforbedrende. Flere af de vilde, danske urter, jeg har brugt, synes at have denne effekt. F.eks. kvansaltet, jeg har fremstillet til brug i vores køkken. Tygger du på frø af ramsløg smager det også af ganske meget og smagen bliver ved med at være i munden længe efter. Dansk tang og danske, vilde urter er ikke videnskabeligt undersøgt for deres evne til at virke smagsophøjende. Det kunne være spændende om nogen ville gøre det. Der er givet noget at komme efter for den, der har et laboratium, hvor ting kan måles og vejes ganske eksakt. Jeg nøjes ind til da med mit eget laboratorium, der er en kombination af naturen og hvad jeg oplever, ved at tage bestemte ting til mig med munden ;-)

  6. Sofia Lassen, 2 år siden

    det lyder lidt lige som dét, der engang hed det tredie krydderi?

  7. Sofia Lassen, 2 år siden

    thorkil. det lyder rigtig meget interessant man ligefrem skulle kunne bruge dansk tang som smagsforstærker i maden. meget tankevækkende og meget inspirerende. kom gerne med flere opskrifter af den slags!

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Morgenmad (26)

Tips og tricks

Prøv også

  • Kartoffel-porresuppe med sprødt rugbrød og purløg
  • Bakskuld med blomkålssalat
  • Slethvar  med perlespelt og grønne asparges
  • Rosenkål med røget okseinderlår og peberrodsvinaigrette
  • Omelet med spinat og myntedip
  • Kærnemælkskoldskål med blåbær og kammerjunkere