Udnyt at du/I har kylling tilovers fra et af gårsdagens måltider.
Du skal bruge:
Kyllingesalat
50 g stikkelsbær
1 spsk. sukker
50 g perlebyg
100 g stegt kylling
30 g skvalderkål
Dressing
1 bananskalotteløg
1 tsk. sennep
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. koldpresset rapsolie
salt og peber
Sådan gør du:
Klargør bær og grøntsager. Halvér stikkelsbærrene, og drys dem med sukker.
Kyllingesalat: Kom perlebyggen i en sigte, og skyl den under rindende vand, indtil vandet bliver klart. Kom dernæst perlebyggen i en gryde med rigeligt vand, læg låg på, bring gryden i kog, og kog byggen i ca. 20 min. Den skal være mør, men stadig have lidt bid. Hæld vandet fra, og lad perlebyggen køle af.
Pluk kyllingen i mindre stykker, og bland den med skvalderkål og perlebyg i en skål. Kom stikkelsbærrene i salaten også.
Dressing: Snit skalotteløget fint, og kom det i en skål. Tilsæt sennep og eddike, og pisk, mens du tilsætter rapsolie lidt ad gangen. Det giver en cremet dressing. Smag til med salt og peber.
Spisetid: Vend det hele sammen, men lidt forsigtigt, så stikkelsbærrene ikke moser, og kyllingestykkerne ikke bliver findelt.
2