Ny Nordisk Hverdagsmad
Marmelade af havtorn, hyben, gulerod og æble

Oprettet 24. August 2011
7 kommentarer
4 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Marianne Bigum

Marmelade af havtorn, hyben, gulerod og æble

Marmelade af havtorn, hyben, gulerod og æble smagt til med vanilie. God til groft brød, boller, ost.

Ingredienser

400 g æbler i tern, 300 g rensede hyben, 50 g havtorn, 200 g reven gulerod, 600 g rørsukker og 1 vaniliestang. 1/2 dl vand.
Hvor jeg bor ved Køge bugt strandpark er der masser af hyben og havtorn langs stierne, og du får en dejlig gåtur ud af plukningen.

Fremgangsmåde

Modne, men stadig faste hyben befries for frøstol og kerner. Æbler befries for kernehus og skæres i tern, lad bare skrællen sidde på. Havtorn tages af grenene, brug en gaffel, hvis der er mange torne. Gulerødder rives groft. Alt blandes med sukker og en vaniliestang, som er halveret og kornene skrabes med ned i gryden. Det hele bringes langsomt i kog og står ved lav varme og koger sammen i 20 - 30 min. Kogetiden varierer afhængig af frugternes modenhed, men det er vigtigt at det koger lidt ud og godt sammen. Brug evt. stavblenderen, hvis du synes stykkerne er blevet for store. Denne marmelade får en fin konsistens uden brug af marmeladepulver. Opbevar på køl, hvis du ikke bruger lidt Atamon.

Tilberedningstid

ca. 2 timer - det tager tid at plukke og rense især hyben, men det er hyggeligt, hvis du gør det sammen med nogen du holder af og får din gamle nabo til at fortælle historier imens.

Antal personer

Portionen giver ca. 4 pæne glas marmelade.

Kommentarer

  1. Marie Friis, 7 måneder siden

    Spændende opskrift der skal prøves

  2. Marie Friis, 7 måneder siden

    k

  3. Birgit Kirsten Jonsson, 7 måneder siden

    Spændende nyt med havtorn - kan man egentlig fornemme en smagsretning hvis man spiser den rå? Jeg havde nu tænkt at trække en brændevin på dem, men syltetøj og marmelade er altid velkomment.

  4. Arne Astrup

    Arne Astrup, 8 måneder siden

    Jeg plukkede masser af havtorn og hyben på min skrænt i Vejby Strand, men da jeg skulle rense bærrene opdagede jeg af de fleste hyben var overmodne og bløde. Så jeg endte op med 300 gram havtorn og 100 gram hyben. Det er blevet en helt fantastisk marmelade, som absolut ikke er for sød. Kan varmt anbefales.

  5. lis erlang, 8 måneder siden

    jeg har prøvet din opskrift, god, men meget sød!

  6. Arne Astrup

    Arne Astrup, 9 måneder siden

    Hej Marianne Det ser rigtig godt ud. Jeg vil plukke et par kg havtorn og hyben på min skrænt i Vejby og så gå igang.

  7. Lis Klein

    Lis Klein, 9 måneder siden

    Hej Marianne, sikken et flot billede du har lagt ind ved din opskrift. Jeg kan fornemme alle disse gode smage der er i din marmelade. Har selv lavet marmelade med havtorn og æble - men vil prøve med gulerod og hyben. Samtidig er det super sundt tilbehør til et godt brød!

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Morgenmad (25)

Tips og tricks

Prøv også

  • Spejlæg med sukkertang o.a. vilde urter
  • Sur-sød lammefrikasse med beder og nye løg
  • Boller med tørret purpurhinde
  • Vildtfanget havørred, graved som tartar.
  • Græskarsuppe med ristede græskarkerner
  • Sprængt kalveculotte med bagte rodfrugter og peberrodssovs