Ny Nordisk Hverdagsmad
Pakker med kuller og grøntsager

Oprettet 28. February 2011
0 kommentarer
0 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Jonas Astrup
Jonas Astrup

Meyers Madhus, OPUS
Pakker med kuller og grøntsager

Velbekomme!

Ingredienser

Du skal bruge:

Pakke
200 g kartofler
200 g små gulerødder
200 g grønne bønner (evt. snitbønner)
2 nye røde løg
300 g kullerfilet
knivspids salt
1 tsk. sukker
10 g smør

Dressing
100 g syltede grønne tomater
100 g grønne stikkelsbær
30 g hasselnødder
½ dl lage fra de grønne tomater
1 spsk. æblecidereddike
1 spsk. koldpresset rapsolie
salt og peber

1 bundt havesyre (kan erstattes af bredbladet persille eller merian)

2 skiver groft brød

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 140 grader, og klargør alle grøntsagerne.

Pakker: Skær kartofler i tynde skiver, og kog dem i 3 minutter i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad kartofler og gulerødder dampe af. Skær bønnerne i 3-4 stykker alt efter størrelse, og snit løgene i mindre stykker. Del fisken i 4 stykker, og drys den med salt og sukker.

Bred 2 store stykker bagepapir ud på et bord, og fordel grøntsagerne på papirerne, så de kun dækker halvdelen, og der er et par cm ud til kanten hele vejen rundt. Læg fisken oven på grøntsagerne, og fordel smørret i små klatter. Fold den frie side af papiret over grøntsager og fisk, og luk pakkerne til så tæt som muligt ved at krølle kanterne sammen. Bag pakkerne i en forvarmet ovn ved 140 grader i 25 minutter.

Dressing: Skær de grønne tomater og stikkelsbær i kvarter, og hak hasselnødderne groft. Kom tomater, stikkelsbær og nødder i en lille gryde med de øvrige ingredienser, og lad det koge, til lagen begynder at tykne og karamellisere let. Krydr med salt og peber.

Spisetid: Læg pakkerne på hver sin tallerken, åben forsigtigt de varme pakker, uden at væden løber ud, og kom dressing og hakket havesyre over pakkens indhold. Server pakkerne med brød til.

Antal personer

2

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Aftensmad (187)

Tips og tricks

Prøv også

  • Æbleflæsk med blåbær med i æblerne
  • Müesligrød med blomkålstang og tykmælk
  • Rå søl som dagens første måltid
  • Rugbrød med laksepaté og halve æg med salat.
  • Grillspyd med kartoffelsalat
  • Kålsalat, varmrøget makrel og ristet brød med tangsmør