Ny Nordisk Hverdagsmad
Rå søl som dagens første måltid

Oprettet 14. December 2010
5 kommentarer
1 medlem har bedømt denne opskrift.
Rå søl som dagens første måltid

Jeg havde et par år, hvor rå søl fra posen var det eneste, jeg spiste til morgenmad.
Det var rart på den måde ligesom at få indkredset, hvad det specifikt er for nogle goder i fordøjelsen tangarten leverer.
Uanset hvor bombet man er efter den forrige friaftens udskejelser, bliver man inden for en time kanonfrisk i pæren og så sprængfyldt med energi, man nærmest har lyst til at danse. Det mærkværdige er denne virkning sådan set varer hele arbejdsdagen, omend man kan profitere af også at have noget tang med ved eftermiddagsmåltidet.
Det er imidlertid ingen god ide, efter min mening, primært at tage tagen med ind i maden til aftensmåltidet og få det hele dér.
Efter fyraften skal vi helst falde helt ned på jorden. Komme ud af det høje gear og bare rekreere os til at blive klar igen til den næste dags store udfordringer.
Det gør man bedst med virkningen af tang en smule på afstand.

Ingredienser

6-8 gram søl

Fremgangsmåde

Det er altid godt at kigge sit søl efter for urenheder, inden man stopper det i munden. Ligesom vi fjerner jord fra vores kartofler og iøvrigt gør grønsager godt istand.
I søl finder man typisk rodfæstninger, dvs. den "rod", væksten bruger til at holde sig fast til en sten på havbunden. Det er sjældent at kunne få søl uden at nogen af dem er med. De svarer til at tygge på sandkorn. Bestemt ubehageligt.
Andre ting vi ikke bryder os at gnave er bitte små sneglehuse, der kan gemme sig mellem vækstens blade.
Nogle gange kan der være noget hvidt på overfladen, der godt kunne minde om mug. Det er det på ingen måde. Det er sunde kalium salte der er trukket ud i overfladen, fordi søl tangen ikke er blevet hurtigt nok tørret i solen.
Hardcore høstfolk der har rigtigt meget højfjeldssol bruger søl tangen til gødning i haven i stedet, når saltene trækker ud på overfladen.
Der har de det sværere i Irland, fordi det regner så meget og er tåget meget af året. Derfor er der ofte salte på ydersiden af søl fra Irland. Det kan sagtens spises, men det er ikke lige så kønt at se på, som søl der er perfekt soltørret i første hug.

Tilberedningstid

Den tid det tager at pille sin søl tang fra hinanden og tjekke det for de nævnte urenheder

Antal personer

1

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Hej Jacob. Du kan roligt tage tang med hjem, når du alligevel er ude og plukke muslinger. Det tang man kan se på banneret på min hjemmeside http://tang-thorkil.dk Tang Mad Fra Hav har jeg selv sanket netop ved Skagens østkyst i området mellem Skagen og fyret. Jeg tog det i bølgeskvulpzonen, hvor det lå og drev. Omkring 20% af et års vækst af dybhavstang bliver revet løs fra sine stenhæfter og en pæn del af det skyller op på stranden. Så længe det ligger ude i vandet og er helt frisk at se og dufte til, da egner det sig udemærket til menneskeføde. Hjemme igen kan du hænge det til tørre et lunt sted. Du vil opleve, det bliver knastørt inden for et døgn. Når det er tørret kan du klippe det i mindre stykker og pakke det væk i kraftige plasticposer med en lukkedimmer på. Tangen i poserne kan du bruge i din kollegielejlighed. Rister du et par gram pr. person og knuser det i en kaffemølle eller stenmorter, da kan du tilsætte det til uanset hvad for noget varm mad du laver dig. Et par gram pr. person lyder af meget lidt. Tænk på, det meste af det tang, du finder har tabt minimum 50% af sin vægt ved at tørre ind, helt op til 85%. Send en frankeret svarkuvert til mig på adressen Solvej 7, 6000 Kolding. Så skal jeg sende dig en smagsprøve på søl.

  2. Jacob, 2 år siden

    Det vil jeg meget gerne. Så kan jeg prøve det. Mine forældre bor oppe ved Skagen. Så jeg plejer at tage fisk med hjem, når jeg er på besøg ved dem - og om vinteren plukker jeg muslinger. Men måske skulle jeg begynde, at tage tang med også.

  3. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Så på den anden side Jacob. Det er jul og jeg har meget tang liggende, vi ikke selv kan bruge det hele af. Den billigste måde du kan få noget af til prøve lige nu, er ved at sende mig en frankeret svarkuvert. Så skal jeg levere dig små prøver på dette og hint, du kan se mig benytte mig af her på idegryden. Andre kan også godt få leveret samme ved at henvende sig til mig på muligheden for det her på idegryden. Løber jeg tør er der sgu nok nogle sponsorer, der vil hjælpe til, med at gøre det helt almindeligt igen og okay, man da selvfølgelig bruger tang i maden dagligt, ung, midaldrende eller gammel som man er. Nu er der endeligt fiskere der er parat til at tage på havet det danske i nord (Kattegat) og høste frisk, dansk tang til os, ud over alt det andet vi har tilgængeligt på verdensmarkedet. Det er et skridt så stort i danmarkshistorien at det bør fejres med nye, banebrydende initiativer. Det her marketingsforsøg bliver hverken det første eller det sidste.

  4. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 2 år siden

    Hej Jacob. Du har ret i at tang koster, når man er på SU. På den anden side er 1 krone pr. gram særligt kostbart, når det er i størrelsesordenen 5 gram tang vi bør ha' med i maden dagligt? Prøv at tænke på det på dén måde, du i stedet sparer omkring 50% af dine øvrige madudgifter, fordi du takket være den lille smule tang bliver meget bedre mæt af ubegribeligt meget mindre... Derudover har du da ret i, det billigste er at sanke det selv i skvulpezonen, tørre det og bruge det dagligt år ud og ind. 5 kroner om dagen må være til at overkomme, når du så til gengæld sparer så meget på dine almindelige mad- og spiseomkostninger...

  5. Jacob, 2 år siden

    Det ser lækkert ud. Alle dine opskrifter med tang er ret seje, og noget jeg vil prøve. Men på den side, du har henvist til, er tang rigtig dyrt. Og når jeg er på S.U., må jeg vælge sådanne dyre vare fra. Så jeg vil høre, om der er billige alternativer? (andet end at plukke selv)

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Morgenmad (25)