½ rødkålshovede
1 knsp. salt
1 ½ spsk. balsamisk blommeeddike
1 spsk. koldpresset rapsolie
4 blommer (reine claude, mirabel eller lignende)
60 g afskallede hasselnødder, evt friske
Tænd ovnen på 150 grader.
Snit rødkålen i tynde skiver, og skyl og slyng den. Vend kålen med salt, og lad den stå og trække et par minutter. Tilsæt eddiken, og vend godt rundt. Skyl blommerne, halver og udsten dem, og skær dem i tynde skiver. Bag hasselnødderne ved 150 grader i 10 minutter. Lad nødderne køle af, og hak dem groft.
Spisetid: Vend blommerne, hasselnødderne og olien sammen med rødkålen. Smag til med salt og lidt ekstra blommeddike, og servér.
10 min
4 personer

Hej Jonas. Nej, det gør der faktisk ikke lige pt. Men vi har store planer om at udvikle en - og er i gang med den indledende proces, sådan vi kan blive helt skarpe på, hvilket behov en app skal dække og hvilke funtionaliteter, den så skal have. Så jeg regner med, at der kommer en i løbet af 2012. Men det hjælper selvfølgelig ikke dig lige nu.... Men rigtig god jul. Kristian
Findes der en app til Ipad?
Hvis man ikke har blommeeddike, kan man prøve med lidt cider og blommesaft i stedet.
det lyder rigtig lækkert. et godt alternativ til den almindelige rødkål.