
Det her er at hoppe ud på det dybe vand, hvor man ik' ved om man kan bunde, med mindre man kan svømme eller har en redningsvest på. Det smagte uhyrligt, afsindigt grænseoverskridende godt og var sådan set bare inspireret af min kokkekollega Kenneth, der forleden serverede finsnittet hvidkål, krydret med kanel og bitte små appelsinstykker.
Hold da lige kæft hvad det nye, nordiske køkken kan gøre ved hverdagsmaden, der rykker smagsmæsssigt. Man bliver fuldkomment kulret af det og ka' slet ik' gi' slip igen. Man bliver nærmest helt NOMAsk af det: Ny Nordisk Mad, der bygger på smagsmæssigt, hævdvundne oldnordiske principper.
Det sjove ved den her opskrift var så også at prøve på at lege med rå enokisvampe. En ting vi har helt lokalt, let tilgængeligt.
Det er sådan set uhyre simpelt.
Man bruger resten af det økologiske rødkålshovede, man havde købt i anledning af julen.
Man ta'r sig også lige noget røget flæsk til stegning, man tror på, antallet af personer i måltidet kan spise.
Nogle få hoveder enokisvampe, ca. 10 pr. person.
En ottendedel økologisk rødkålshovede til 2 personer.
Krydder til marinaden af olie og eddike bestående af 1 tsk. kanel, 1 tsk. rosépeber, ½ tsk. nordisk tangpulver, ti vrid friskkværnet peber (min kones udtryk)
godt, nybagt multikernebrød
Små stykker af friskpillet mandarin.
Et godt stykke multikærnebrød.
Bagte valnødder fra Hr. Skov.
Snit rødkålen i bitte ganske små stykker.
Bland krydderierne sammen i et marinadeglas med olien og eddiken.
Steg det røgede flæsk på oldnordisk manér, dvs. som man plejer at gøre.
Enokisvampehovederne klippes forsigtigt af med en grovsaks og anrettes som pynt oven på salaten.
Det er ret nemt at pille en mandarin og skære den i småstykker.
Multikærnebrødet ristes bare i ovnen imens og skæres i småstykker inden måltidet.
1 time
2