
Smørfisken er varmrøget på Rømø, hvor vi var på besøg. I stedet for at købe nye, udenlandske kartofler har jeg brugt danske kartofler fra sidste års høst, endnu faste i kødet. De er fra en vildmose i nordjylland. De vilde urter har vi her på vores egen jord, nærmest hjemmet. I dagens anledning er der valgt spæde skud af peberrod og topskud af gederams. Disse vilde urter passer temmeligt godt i smag til de øvrige ingredienser. Det er faktisk en fornøjelse at spise det.
200 gram varmrøget smørfisk eller anden fed fisk
8 mellemstore kartofler
25 g smør
2 spsk mel
4 dl kogende væske, f.eks. vand eller bouillon.
2 spsk groft sennep
1 stor tsk mælkebøtteblomstsalt
15 vrid peber fra kværn
½ tsk sukker
2 topskud af gederams
3 spæde peberrodsblade
Man går ud og høster de vilde urter og sætter dem i vand, så de ikke falder helt sammen.
Kartoflerne skrælles og sættes over og koge.
Imens sættes fisken i en 100 grader varm ovn til luning, så den ikke bliver til en varm skosålelæderfisk.
Imens laves en opbagt sovs af smør, mel og væde.
Sovsen smages til med sennep, sukker, salt og peber.
De vilde urter skæres i småstykker med kokkekniven og lægges i en skål for sig selv til drys.
2 timer
2

De unge planter minder meget om asparges i konsistens og smag. Hvis ikke du erindrer steder hvor du har set de meget karakteristiske blomster, er det måske bedst at vente til sensommeren med at lede efter dem. Der kan de ses på lang afstand, da de ofte, pga. deres pælerod, står i store grupper. Finder du først sådan et sted, kan du være sikker på de står der igen til foråret som spirer og unge skud.

Lis, jeg har en fornemmelse af, du, når du ser gederams, har en klar erindring i dit baghovede om, hvordan den ser ud. Viser dig derfor et billede af den i blomst, som vi kender den så godt fra vores barndom, hvor vi legede i naturen. Copyright til billedet tilhører campisternes-rejseportal.eu Jeg har hentet det på nettet, fordi jeg ik' li'e havde et at blomstrende gederams. Når man husker, hvor man har set de blomstrende populationer er det nemt at gå hen og finde deres spirer om foråret. Forøvrigt er plantedelene spiselige hele året. På tysk hedder den Schmalblättriges Weidenröschen.


Lis, pudsigt nok er det faktisk ikke smørfisk vi her fik til aftensmad, men derimod escular, er jeg blevet opmærksom på efter henvendelse fra Ulrikka. Fisken blev forhandlet under navnet escular. Jeg spurgte til hvad escular er for noget. Den unge ekspedient fortalte, det er det samme som smørfisk, men det er det ikke, har jeg set ved research. Fisken smagte nu også så meget anderledes end smørfisk, vi ligefrem kommenterede det under måltidet. Escularen er en smule mindre fed i kødet og kødet har en anderledes struktur og smag. Varmrøget pighvar lyder nu da også godt. Bliver sjovt at se, hvad du får ud af dine tørrede mælkebøtteblomster. Da vi allerede hár salt af dem vil jeg sætte mine på glas og så simpelthen bruge dem i krydderiblandinger. Fik for øvrigt sorteret godt og grundigt ud i krydderierne i går. Der er jo ikke nogen grund til at gemme noget, man ikke har brugt det seneste år. Så kunne de nynordiske, hjemmelavede krydderier til gengæld få sig en plads på hylde, i stedet for at stå op tage plads på køkkenbordet.

uhm smørfisk - jeg kunne spise fisk hver dag hvis det skulle være. Jeg var lige ved i dag at købe sådan et stykke hos fiskemanden på torvet - men kom hjem med varmrøget pighvar i stedet for. Tror jeg vil prøve smørfisk næste uge og prøve din opskrift - men gederams har jeg ikke - så jeg må finde på noget andet. God ide med mælkebøttesalt - Jeg er mælkebøtte hoveder til tørre.