
Hvis du har lidt havregrød tilbage fra morgenmaden kan du lave denne super snack med dip af æggecreme og ramsløg, purløg eller dild.
Havregrød:
2 dl havregryn, flintvalsede
½ liter vand
0,4 g salt
20 g smør, usaltet
en lille håndfuld grøft mel (drysses på den udsmurte havregrød inden bagning).
Æggecreme:
3 x 1 x-large æg
50 g ramsløg eller purløg
Havregrød:
Varm alt i en gryde. Kog igennem under omrøring i minimum 5 min. - det er vigtigt, at koge stivelsen ordentligt ud i grøden, ellers smuldrer chipsene - tilsæt mere vand, hvis grøden bliver for bastant. Smag til med salt.
Smør grøden ud med en knæk-palet på bagepapir (2-3mm)
Drys med en lille smule groft mel og bages tør, sprød og gylden ved 150 gr i ca. 45 min.
Køles af og knækkes i mindre stykker, som man kan dyppe i dip.
Æggecreme:
Læg æggene i kogende vand og kog dem i 5 minutter. Køl så æggene af med koldt vand. Pil forsigtigt æggene og blend dem til en glat creme i en høj blender - smag cremen til med salt.
Ved servering.
Rør æggecremen igennem, server den i en passende skål og drys fintsnittet ramsløg eller purløg.
1½ time incl bagetid på ca. 45 - 60 min)
4-8

Rigtig god ide. Det lyder skønt - og langt sundere end færdigkøbt snack. Egentlig er det jo også en resteret, og netop det at undgå at smide mad ud er jo en dyd, som desværre er blevet glemt af de fleste. Jeg plejer at lave klatkager, som min mor gjorde det, af havregrødsrester (eller bruge det som fyld - går fint i såvel visse farsretter som i groft brød). Næste gang bliver det din opskrift!

Lis. Jeg ville nok ikke lige eftergøre den her opskrift selv. Men var jeg på tur og dig og din mand drev et bed-and-breakfast sted og retten var en af mulighederne at vælge til morgenmad, da skulle jeg helt sikkert smage på det. Alene dét at få en chips i munden der er fremstillet af havregrød, med æggedip med ramsløgsmag. Smunf!!! Det ville jeg ikke kunne lade være med at smage på. Der hænger et sødt slogan på vores køleskab: Jeg kan modstå alt - undtagen fristelser ;-)