Ny Nordisk Hverdagsmad
Stegt eller grillet lammeculotte med bygkornssalat

Oprettet 28. February 2011
0 kommentarer
0 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Jonas Astrup
Jonas Astrup

Meyers Madhus, OPUS
Stegt eller grillet lammeculotte med bygkornssalat

Culotte, lun salat og brød. Velbekomme!

Ingredienser

Du skal bruge:

Lam
1-2 lammeculotter (ca. 300 g)
4 stilke timian
salt og peber
1 tsk. sukker

Salat
1 dl langtidsristet byg
1 tsk. salt
½ fennikel
100 g friske blåbær
1 hjertesalat
50 g tangpesto

2 skiver groft brød

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader, og klargør alle grøntsagerne.

Lam: Lav urtesalt ved at køre salt, peber, sukker og timian i foodprocessoren 1 minuts tid. Gnid lammeculotten med urtesaltet. Læg culotten med fedtsiden nedad på en kold pande, tænd for varmen, og steg culotten gylden. Vend den så, og brun undersiden også. Steg culotten færdig i ovnen ved 180 grader i 10 minutter. Hvis du griller: Vend culotten hyppigt, og grill den ca. 20 minutter.

Salat: Skyl bygkornene i en sigte, og kom dem i en gryde. Hæld vand på, så det dækker godt, og kom lidt salt i vandet. Kog byggen i 20 minutter, sigt vandet fra, og lad kornene dampe af. Snit fennikelen fint, og vend den sammen med de friske blåbær og hjertesalatblade i en skål. Vend byggen i, og vend til sidst tangpestoen i salaten som dressing.

Spisetid: Skær culotten i skiver, og server den med den lune bygsalat og brød til.

Antal personer

2

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Aftensmad (187)

Tips og tricks

Prøv også

  • Æggekage
  • Fedtemad med tang og smilende æg
  • Spidskålsalat med koldrøget laks og mormordressing
  • Bagte rødbeder med rygeostdressing
  • Grøn kartoffelmos
  • Røget laks med radiser, brøndkarse og brød med rygeost