
Find sæsonens svampe og nyd dem som i denne nemme stuvning.
Du skal bruge:
200 g kantareller (gode alternativer: Karl Johan, tragtkantarel, østershat)
1 skalotteløg
10 g smør
½ dl madfløde
salt og peber
2 skiver groft brød
20 g purløg
Sådan gør du:
Rens svampene for jord. Skræl skalotteløget, og snit det fint. Varm en pande godt op, og steg svampene i smør, til de er gyldne. Tilsæt skalotteløg og fløde, og lad det koge op. Tag derefter panden af blusset, og krydr godt med salt og peber.
Spisetid: Rist brødet på brødristeren. Skyl og snit purløget, drys det over stuvningen, og servér den på brødet.
15-20 min.
2

Kære Jonas. Det ser totalt lækkert ud som svamperet, det du laver her. Det er jo en god ting at komme ud og høste i skoven til den rigtige sæson for det. En smule tangpulver blandet i kunne sikkert have gjort endnu bedre undeværker. Hvad ved jeg? Ik' ret meget andet end at tang som tilskud til enhver god ret giver et ekstra pif...