Ny Nordisk Hverdagsmad
Torsk, jordskokker og æbler i pakker

Oprettet 23. November 2010
0 kommentarer
0 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Jonas Astrup
Jonas Astrup

Meyers Madhus, OPUS
Torsk, jordskokker og æbler i pakker

Nemme "pakker".

Ingredienser

Du skal bruge:

Pakker
50 g langtidsristede flækkede rugkerner
1 lille porre
100 g jordskokker
1 æbler
30 g smør
2 spsk. æbleeddike
1 dl koldpresset æblemost
salt og peber
250 g torskefilet

Dressing
30 g hasselnøddekerner
1 bundt storbladet brøndkarse
1 spsk. koldpresset rapsolie
1 spsk. æblecidereddike

2 skiver groft brød

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 150 grader, og klargør alle grøntsagerne.

Skyl rugkernerne i en sigte, og kog dem i letsaltet vand i 20 minutter. Sigt vandet fra. Snit porre, jordskok og æble i meget tynde skiver. Smelt smør i en gryde, til det begynder at bruse op og blive gyldent. Kom grøntsager, eddike, most og salt og peber i gryden. Lad det simre i 1 minuts tid, og tag så gryden af blusset.

Bred 2 store stykker bagepapir ud på bordet, og fordel rugkernerne og grøntsagerne med væde, så de kun dækker halvdelen af papirerne. Sørg for at der er nogle cm ud til kanten hele vejen rundt. Skær fisken i to lige store stykker, og læg stykkerne oven på grøntsagerne. Fold nu den frie side af bagepapiret over grøntsagerne og fisken, og luk det godt til ved at krølle kanterne sammen. Det er vigtigt at fyldet ikke er pakket for tæt, og at pakkerne er godt lukkede, så dampen ikke slipper ud under tilberedningen. Bag pakkerne i den forvarmede ovn ved 150 grader i 25 minutter.

Dressing: Hak hasselnødderne groft, og skyl og nip stilkene af brøndkarsen. Rør olie og eddike sammen, og vend nødder og brøndkarse i. Smag til med salt og peber.

Tilberedningstid

45-60 min.

Antal personer

2

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Aftensmad (177)

Tips og tricks

Prøv også

  • Hvide asparges med luftig mayonnaise og karse
  • Frisk kulmule med nye kartofler, spidskål og vilde urter
  • Fiskefrikadelle med salat og tang
  • Urtesalt
  • Grønærtesuppe med mynte og spidskålsalat
  • grillet makrel med rabarberkompot