• Home  / 
  • blog
  •  /  Hvorfor fejrer vi mors dag?

Hvorfor fejrer vi mors dag?

hvorfor fejrer vi mors dag?

Hvorfor fejrer vi mors dag? Søndag den 12 maj er det Mors dag i 2019. Og du skal nok have levet blandt ulve det meste af dit liv, hvis du ikke er opmærksomhed på at vi fejrer traditionen hvert år. Den årlige dag i maj hvor vi begaver mor med en lille eller stor ting alene af den grund, hun er vores mor.

Nogen er imod hele ideen med at give en mors dags gave ud fra begrundelsen, at det er noget som blomsterhandlerne har opfundet for at tjene flere penge. Men tanken bag traditionen er dog ganske dejlig. Din mor har båret dig inde i maven, givet liv til dig og sikkert også passet og plejet dig et en stor del af hendes liv. Vel og mærke et liv hvor hendes egne interesser mere eller mindre er sat på stand by. Det er en god grund til at give mor en sød gave. Men er det en tradition som er skabt af blomsterhandlerne? Dét og svar på hvornår og hvordan, er, hvad vi prøver at give dig her.

Populære Gaveideer

Der findes mange gode ideer, som du også kan læse om nedenfor. Men disse fem overordnet ting er bestseller ideer til både den unge som ældre mor, som vel og mærke ikke er blomster.

Hvornår er det Mors dag?

Først og fremmest er det rart at vide, hvornår og hvorfor Mors dag falder som den gør i Danmark.

Her til lands er det altid den 2. søndag i maj at Mors dag falder, som også gør sig gældende i USA. Vores naboer i Norge og Sverige helt på højde med andre lande, fejrer dagen på helt andre tidspunkter. I år falder mors dag den 12 maj, hvor datoen i 2020 er søndag den 1​0 maj.

Hvor stammer mors dag fra?

Det korte svar er, at traditionen stammer fra USA. Den blev udråbt som national mærkedag i 1914 af præsident Woodrow Wilson. På det tidspunkt var traditionen blevet udbredt til stort set alle amerikanske stater, hvor baggrunden og fejringen var af lidt anden betydning end i dag.

Hvorfor vi fejrer mors dag

I byen Grafton, Virginia boede moderen Anna Marie Reeves Jarvis. Her sammen med andre mødre i gruppen ”Mothers Day Work Club” arbejdede hun for at formindske børnedødeligheden og generelt forbedre sanitære forhold i forhold til sygdomme blandt andet fra borgerkrigen.

Anna Marie Reeves Jarvis var faderen til ideen bag mors dag; nemlig en national mindedag for mødres arbejde. Det blev dog ikke i hendes levetiden at ideen blev til noget, for hun døde i 1906. Derimod blev det hendes datter der fik held med at udbrede ideen om en årlig dag hvor mor skulle mindes.

I Danmark (og lignende lande) gik der en del år, før ideen ramte landet. 2 søndag i maj 1929 blev mors dag indført i Danmark. Og faktisk kun 6 år senere blev Fars dag første gang fejret, men den tradition vandt dog aldrig rigtig indpas på højde med den årlige fejring af mor den 2 søndag i maj (Find inspiration til fars dags gaver her)

Første gang mors dag ramte kongeriget var dog allerede i 1910. Det skete i Rønne hvor baptistmeningen inviterede til fejring af Moders dag. Men den ”rigtige” indførsel af traditionen i 1929 skete da rigsdagsbetjent Christian Svenningsen fra ”Foreningen for De Allierede Danske Våbenfæller” begyndte på pengeindsamling til mødre der havde mistet en søn eller mand i krig. Han havde selv kæmpet i den amerikanske hær under 1 verdenskrig, hvor han lærte om den søde tradition med at mindes mødre.

Hvordan fejrer vi mor i dag?

I dagens Danmark er mors dag ofte lig med, at vi giver mor en sød buket blomster. Interflora og andre blomsterhandlere har kronet dage den søndag i maj, men flere og flere vælger dog også mange andre gaveideer frem for blomster. Her på Idegryden kan du finde masser af gaveideer til hende der er 20, 30, 40 eller 80 år. Men derfor skal du ikke snydes for et par ideer. Hvorfor ikke prøve den utraditionelle gaveide?

Ta’ din mor med ud og spise på mors dag

Hvornår har du sidst gjort det? Det er noget så hyggeligt at tage ud og spise, men gør det med blot din mor. Snak med hende om alt, intet, om dig og dit liv såvel som hende og hendes liv. Mors dag er dagen hvor du bør give din mor den opmærksomhed hun fortjener, og hun bør høre at du elsker hende.

Find et lille hyggeligt sted. Her behøver det ikke at være en stor restaurant med rigtig mange mennesker. Det må i stedet meget gerne være en lille hyggelig café hvor i kan sidde og få en kop kaffe efter. Det kan såvel også være en gang brunch.

Det at du tager din mor med ud at spise på mors dag, er der alligevel noget symbolsk over. Det er typisk hende der har stået for maden hjemme hos dine forældre i de sidste rigtig mange år, men nu er det dig. Nu er det dig der sørger for at hun får noget godt at spise i det mindste for en stund​.

Smykke i gave på mors dag

Du behøver sikkert ikke at give en gave, hvis du spørger din mor. Det er også helt op til dig, men hvis du leder efter en god gave som ikke er en tur på restaurant, så kan det være et smykke. Giv din mor et personligt smykke på mors dag, for der er et stort hav af muligheder når det kommer til det punkt.

Om det er øreringe, en halskæde, en ring eller noget helt andet er som sådan underordnet. Den bedste gave er dog noget hvor du kan få noget indgravering på. Her er det en rigtig god idé at tjekke internettet for webshops der sælger sådanne smykker, eftersom de fysiske butikker sjældent kan være med på den front. Det er nemlig langt fra alle smykkebutikker der har deres egen smed i baglokalet.

Husk det nu

Hvis du ikke har gjort noget ud af mors dag før, så bør du prøve at gøre det. Bare en enkelt gang, for så vil du se og mærke hvor meget det påvirker hende på den gode måde. Men det vil samtidig også give dig en rigtig dejlig og selvtilfreds fornemmelse i maven. Gør din mor glad på mors dag, og selvfølgelig også alle de andre dage på året.

Det behøver heller ikke altid at være på mors dag at du forkæler hende lidt. Det kan lige så vel være en helt anden og tilfældig dag hvor du måske giver hende en lille buket blomster med teksten ”Tak fordi du er den du er”; Selvfølgelig fra hjertet.

4.7/5 (47 Reviews)
Click here to add a comment

Leave a comment: