Denne side indeholder annoncer, og er dermed sponsoreret. Læs mere

Den Store Gaveanalyse

Den Store Gaveanalyse 2021

I Gave Analysen undersøger vi danskernes gaveindkøb år for år. Hvem researcher mest?
Hvilken by researcher mindst? Og hvilke gaver er de nemmeste og sværeste at købe?
Vi giver dig alt, der er værd at vide i form af tal, grafer og statistikker

Idegryden.dk er Danmarks største hjemmeside med guides til gaveidéer, hvor vi hvert år hjælper +700.000 danskere med at finde de bedste gaver.

Idegryden gennemtrævler internettet for mulige gaveideer, og præsenterer de bedste af dem her på siden ud fra vores data og research. Du behøver derfor kun kigge ét sted, når du skal købe årets gaver – uanset hvem, de er til og anledningen.

Danskerne elsker at købe gaver, men i hvilken by finder du de mest gavmilde, og er det mænd eller kvinder, der fører i gaveræset? Idegryden har valgt at undersøge sagen, så du kan klappe dig selv på skulderen eller fortælle din ven, din kæreste eller din familie, hvem der er bedst til at købe gaver.

Danskerne er vilde med jul

Top 3 mest researchede gave kategorier

Det store juleræs stoppede overraskende nok ikke i 2021. Danskerne researchede gaver 2,5 gange så meget op til jul, som normalt i løbet af året. Julen er derfor den største gave-højtid på året, hvor kategorien i 2021 fik hele 90,9% flere besøgende end den næststørste gave-højtid, studentergaver. Fars dag gik det knap så godt med, da det var den mindst researchede gave dag i hele 2021.

Danskerne begyndte tidligt med at kigge efter julegaver, og allerede den 3. oktober begyndte de første at lede. Mængden af danskere som researchede efter julegaver toppede den 14. november, ugen inden Black Friday. Den 23. december var, af juledage, dagen færrest researchede efter julegaver i december måned.

Flere kvinder researcher gaver, men mændene bruger mest tid

Hvilket køn researcher mest gaver

I løbet af 2021 var 62% af alle besøgende på Idegryden.dk kvinder, og 38% mænd. Flere kvinder end mænd researcher altså årets gaver, før de køber den. De mænd som besøgte siden brugte dog 2% mere tid på gave-research end kvinderne.

Ifølge vores analyse havde søgeordet “personlige gaver til ham” 1000 gns. månedlige søgninger på Google, hvor søgeordet “personlige gaver til hende” kun havde 350 gns. månedlige søgninger. Der er altså måske noget om, at kvinder går mere op i at give personlige gaver end mænd.

Der er fart på gavejagten fra 20:00 til 21:00

Mest brugte enheder under gave research

Danskerne gav den gas på nettet, når børnene var lagt i seng. Søndag til torsdag mellem 20:00 og 21:00 var det mest aktive tidspunkt at researche gaver. 60,9% researchede fra mobilen, 36,3% fra computeren og kun 2,8% fra deres tablet.

25-34 årige researcher mest, og 55-64 årige researcher mindst efter gaveideer

Mest aktive aldersgruppe under gave research

Aldersgruppen 25-34 år stod for 24% af al trafik på Idegryden.dk, og er derfor den mest gave-researchende aldersgruppe i hele 2021. Personer over 65 år stod for 19% af al trafik, og brugte næstmest tid på siden i 2021.

Igennem vores undersøgelse så vi, at personer i aldersgrupperne 55-64 år og 18-24 år lavede mindst gave-research. Aldersgrupperne stod i 2021 for kun 11% og 12% af alt trafik her på siden.

Personer fra Haderslev bruger mest tid på gave-research

Top 3 mest researchende byer

Ud af alle byer, er det Haderslev, vi finder på toppen. Haderslev havde 330% flere besøg på siden per indbygger end gennemsnittet i 2021, og er derfor den by, der researcher mest gaver.

København havde 296% flere besøg per indbygger end gennemsnittet, og er derfor Danmarks anden bedste by til gave-research.

Tæt efterfulgt af København er Brønderslev med 282% flere besøg på siden per indbygger end gennemsnittet. Brønderslev er derfor Danmarks 3. bedste by til gave-research.

Personer fra Brøndby Strand bruger mindst tid på gave-research

Top 3 mindst researchende byer

Helt nede i bunden af tabellen finder vi Brøndby Strand. I 2021 havde Brøndby Strand 98% færre besøg på siden per indbygger end gennemsnittet, og er den by i Danmark, som foretager mindst gave-research.

På niveau med Brøndby Strand finder vi Vallensbæk. Vallensbæk havde i 2021 96% færre besøg per indbygger på siden end gennemsnittet, og er den by i landet som bruger anden mindst tid på gave-research.

Tæt efterfulgt finder vi Viby med 89% færre besøg per indbygger i forhold til gennemsnittet. Brøndby Strand, Vallensbæk og Viby er altså de 3 byer, der brugte mindst tid på gave-research i Danmark i 2021.

Julegaven til far er den nemmeste gave. Indflyttergaven er den sværeste

Nemmeste og sværeste gave at købe

Måler man på tid brugt på research, så er julegaven til far den nemmeste at købe. I 2021 blev der kun brugt 2 minutter og 25 sekunder i gennemsnit på sider med julegaveideer til far. Det er omkring 40% mindre, end hvad brugerne i gennemsnit bruger på at researche gaver.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at finde den rigtige gave afhængig af anledningen, den gives ved. Danskerne havde sværest ved at finde den rigtige indflyttergave i 2021. De besøgende brugte 183% mere tid på sider om indflyttergaver, sammenlignet med den gennemsnitlige tid på siden.

På andenpladsen var bryllupsgaver. Her brugte danskerne 44% mere tid end den gennemsnittet gave-research. Stærkt efterfulgt var mors dags gaven, rejsegilde gaven og barnedåbsgaven med henholdsvis 40%, 39% og 28% mere tid end gennemsnittet på siden.

Fødselsdagen er den nemmeste begivenhed at købe gave til

Begivenheder der tager længst tid at researche gave til

Kigger vi på begivenheder, var fødselsdagsgaven den nemmeste gave at købe i hele 2021. Tæt efterfulgt af julegaven. Danskerne havde sværest ved at finde indflyttergaven i 2021, som der blev brugt 379% mere tid på end fødselsdagsgaven. Tæt efterfulgt var bryllupsgaven med 192%, samt kærestegaver – som bl.a. er årsdag- og måneds dags gaver – med 187%.

Gaven til ham og gaven til svigermor var de mest og mindst researchede gaver

Personer det tager længst tid at researche gave til

Gaven til ham var den suverænt mest researchede gave i 2021. Man researchede i gennemsnit gaven til ham i 79% længere tid end til hende.

På samme niveau var gaven til baby. Gaven til baby blev researchet i 1102% længere tid end gaven til mormor i 2021.

I bunden af tabellen var gaven til svigermor og mormor. Gaven til mormor blev researchet i 87% kortere tid end gennemsnittet. Gaven til svigermor blev researchet i 39% kortere tid end gennemsnittet, og befinder sig sammen med gaven til mormor, helt i bunden af tabellen.

Det er nemmere at købe konfirmations- og studentergaver til drenge fremfor piger

Mest researchede konfirmationsgave

Gaver til teenagere er bare sværere at finde. I 2021 blev der brugt mere tid på research af konfirmationsgave til drenge, fremfor til piger – i gennemsnit blev det til 35,97% mere.

Det samme mønster ses ved studentergaven. Her brugte danskerne i gennemsnit 64% mere tid på research af studentergaven til drenge frem for gaven til den kvindelige student.

Flere kvinder researcher efter valentinsgaven, men mændene bruger mest tid

Mest tid brugt på valentins gaven

Når det kommer til valentinsgaven, researcher 40% flere kvinder før køb end mænd. Derimod bruger de få mænd som researcher 38% mere tid på at finde den romantiske gave end kvinderne.

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme