Ny Nordisk Hverdagsmad
Boller i selleri og gulerødder med kogte kartofler

Oprettet 8. November 2010
1 kommentar
0 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Jonas Astrup
Jonas Astrup

Meyers Madhus, OPUS
Boller i selleri og gulerødder med kogte kartofler

Kødboller, kartofler og stuvning.

Ingredienser

Du skal bruge:

Kødboller
200 g hakket flæsk 15%
salt og peber
½ løg
1 æg
½ dl letmælk
3 spsk. mel
2 laurbærblade

Kartofler
300 g kartofler
salt

Stuvning
300 g knoldselleri
2 gulerødder
20 g smør
30 g mel
5 dl kogelage
½ bundt kørvel

2 skiver groft brød

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

Kødboller: Rør først den hakkede flæsk med salt og peber. Skræl og hak løget, og rør så æg, løg, mælk og mel i farsen. Sæt en stor gryde vand med salt og laurbærblade over. Form små, runde frikadeller, og læg dem ned i det kogende vand. Skru ned, og lad kødbollerne simre stille og roligt i ca. 5 min. Tag så bollerne op af lagen med en hulske, læg dem på en tallerken, og gem kogelagen til stuvningen.

Kartofler: Skrub eller skræl kartoflerne, og kog dem i 10 minutter i saltet vand. Tag gryden af blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet, til de er møre (hvis du lader kartoflerne blive godt møre, kan de moses i sovsen på tallerknen). Hæld vandet fra, og hold kartoflerne lune i gryden under låg.

Stuvning: Skræl knoldselleri og gulerødder, og skær dem i terninger a ca. 1 cm. Sæt kogelagen fra kødbollerne over igen. Læg grøntsagerne i den kogende lage, og lad dem koge med i ca. 3 minutter. Tag grøntsagerne op med en hulske, og gem lagen.

Smelt smør i en gryde, tilsæt mel og rør godt. Tilsæt lagen lidt af gangen under konstant omrøring, og skru lidt ned for varmen. Når lagen er tilsat, lad sovsen koge i ca. 5 min., og smag så godt til med salt og peber. Læg kødbollerne, sellerien og gulerødder i sovsen, og lad det hele simre i ca. 5-10 min, så stuvningen er gennemvarm.

Spisetid: Skyl og hak kørvel, og drys den over retten. Server med kartofler og brød til.

Tilberedningstid

30-45 min.

Antal personer

2

Kommentarer

  1. Hanne Ovesen, 1 år siden

    Det var fint

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Aftensmad (177)

Tips og tricks

Prøv også

  • Stikkelsbær med slør
  • Unghane med rodfrugter og syltede jordskokker
  • Sildemad med ristet søl og vingetang
  • Vilde hakkedrenge med rødkålsråkost og kirsebær
  • Muslinger dampet i øl og most
  • Blomkålssuppe med krydderurtesalat