Ny Nordisk Hverdagsmad
Braiseret griseskank

Oprettet 9. September 2010
0 kommentarer
7 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Simon Philipsen
Simon Philipsen

Meyers Madhus
Braiseret griseskank

med hvedekerner og ærtemos

Ingredienser

Griseskank
1 stk griseskank på ca. 600g (reelt kød ca. 200g)
2 dl koldpresset æblemost
1 dl øl (hvede eller pilsner)
1 dl hønsefond (kan erstattes med vand)
1 fennikel
2 nye røde løg
50 g hvedekerner
salt og peber
cidereddike

Ærtemos
150 g bælgede ærter
1 spsk koldpresset rapsolie
3 spsk yoghurt
¼ bundt mynte

2 skiver groft brød
50 g tangpesto

Fremgangsmåde


Tænd ovnen på 250 grader – i god tid, da braisering er en langtidstilberedning (ca 3 timer). Retten passer sig selv det meste af tiden.

Griseskank: Gnid skanken med salt, kom den i et ikke for stort ovnfast fad, og brun den i 30 minutter i en forvarm ovn ved 250 grader. Hæld most, øl og hønsefond over skanken, og skru ovnen ned til 150 grader. Øs lidt af braisérlagen over kødet undervejs - ca hver halve time. Skyl og skræl fennikel og løg. Skær fennikelen i strimler og løgene i kvarte. Når kødet har simret i 1 ½ time, så kom fennikel, løg og hvedekerner ved, og lad skankene braisere i yderligere en time. Smag til med salt, peber og cidereddike.

Ærtemos: Sæt en gryde over med vand, og kom lidt salt i vandet. Læg de bælgede ærter i en sigte og dyp sigten med ærterne ned i det kogende vand i ca 30 sekunder. Kom ærterne i foodprocessoren sammen med olie, youghurt og mynte, og kør det i et øjeblik. Smag godt til med salt og peber.

Spisetid: Tag skanken op og læg den på et spækbræt. Pil skindet af og pluk derefter kødet fra benet. Læg kødet tilbage i fadet, sæt det på bordet og server brød og tangpesto til.


Køkkentip:
Ærtepureen kan laves med frosne ærter, hvis du ikke kan få friske. De skal blot tøes op, inden de blendes sammen med de andre ingredienser.

Tilberedningstid

2 timer

Antal personer

2

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Aftensmad (187)

Tips og tricks

Prøv også

  • Kåldolmere med vildt og kartoffelmos
  • Råsyltet Ishavstang på Fenalår
  • Perledessert med bærkompot
  • Jordskokkesuppe med yoghurt, ristede hasselnødder og brød
  • Flamsk bøf med granulat af søl
  • Ristet brød med krydderurtesmør, syltet laks og vilde urter