1kg kylling på ben, gerne økologisk.
2 løg
½ hvidløg
2 gulerødder
1/4 bundt timianstilke
2 liter vand
Sovs
150 g koldpresset rapsolie
140 g groft hvedemel
3/4 liter kogelage fra kyllingen
150 g gedefriskost
Fyld
4 gulerødder
200 g jordskokker
20 hestebønner
1/2 kg ærter
1/4 stok grønkål
Topping
40 g hasselnødder, evt. friske
1/2 cm peberrod
1 spsk. koldpresset rapsolie
Frikasse:
Skær lår og vinger af kyllingen, og skær evt. større fedtstykker fra, og kassér dem. Gør grøntsagerne klar: Skær bunden af løgene, og del dem i kvarter. Skær det halve hvidløg på tværs. Skræl og skyl gulerødderne, og skær dem i stykker på 2 cm. Kom nu det hele – kylling, løg, hvidløg, gulerødder og timianstilke i gryden. Hæld vand på, og tilsæt en smule salt. Sæt gryden over, og lad det koge ved svag varme i 1 time. Tag så bryststykkerne op, og kog derefter det resterende i yderligere 30 minutter. Sluk for blusset, og lad kyllingen hvile i lagen.
Sovs:
Pisk olie og mel sammen i en gryde over svag varme. Tilsæt sigtet kogevand fra kyllingen lidt af gangen, under omrøring. Kog sovsen sammen ved svag varme i 10 minutter, og blend den med friskosten. Smag til med salt og peber.
Fyld:
Pluk kødet af kyllingen, når den er kølet lidt af, og dæk det til med film. Skræl og skyl gulerødderne, del dem på langs, og skær dem i tynde skiver. Rens jordskokkerne, og skær dem i stykker på ca. 2 cm. Bælg og skyl bønner og ærter. Pluk grønkålen i mindre stykker, og skyl den grundigt. Saml alle grøntsagerne i en bakke eller lignende, så de klar til at komme i frikasseen.
Topping:
Hak hasselnødderne groft. Skræl peberroden, og høvl den i fine flager. Vend begge dele sammen med olien.
Delene samles til frikassé:
Kog alle de rå grøntsager i sovsen i 5 minutter. Tilsæt kyllingen, og lad den blive varmet igennem. Smag frikasseen til med salt, peber og æbleeddike. Drys med hasselnødder og peberrod, og servér.
2 timer
4 personer

Hej. Rigtig nok er opskriften her lidt omfattende. Men der findes mange muligheder for at gøre det mere simpel og mindre tidskrævende. Eksembelvis kan der koges en kylling eller dele af en, til middagen den ene dag, derefter kan det resterende bruges til denne frikasse dagen efter og yderligere rester kan røres til en hønsesalat eller fryses til senere brug. Opskriften vil godt kunne reduceres så det passer til en enkelt person, evt. halve gylerødder eller andre rester kan korigeres ind i opskriften så der ikke kommer noget dyrt spild eller skrald af gode spiselige råvarer. Tidsmæssigt er det en rigtig god ide at organisere sin spisning. På den måde kan man bruge 40 min på mad den ene dag og 10 min dagen efter i stedet for at bruge 30 min begge dage. Det er et mindre godt eksempel, men det er muligt spare både tid og penge på den måde. Et sidste råd går på at lave mad når man har lyst, så gerne lave til flere dage samtidig. Koge en stor portion suppe om søndagen, pakke det i dagsportioner og opbevare i fryseren. Så kan maden være klar på 10 min nogle dage.
Retten er sikkert meget lækker, men der er meget arbejde med tilberedning og efter mine begreber alt for mange ingredienser - i hvert fald til hverdagsmad. Jeg er alene og har ikke lyst til at bruge megen tid på at lave mad, og det er absolut uøkonomisk at skulle købe mange ingredienser, som man så kun bruger en del af, og hvad så med resten? Kunne I ikke dele opskrifterne op, så der var til hurtig og god hverdagsmad, som vel må være det primære, og så weekendmad. I må da også gerne tænke i opskrifter til een person. Vi er jo nogle stykker.