
Forretten er lavet i anledning af at have datter og søn på sommerferiebesøg og så skulle stille op med mere mad end vi plejer. Der er brugt dansk søl af egen god høst. Denne søl tang er bemærkelsesværdig i og med den genvinder sin konsistens som friskhøstet ved at blive blødt op.
Hellefisk i tynde skiver.
Kirsebærgelé med fingertang j.fr. egen opskrift derom:
http://www.idegryden.dk/opskrift/kirsebaergele-med-fingertang
Små stykker opblødt dansk søl tang.
Små duske af friskhøstet persille.
Dyrkede violblomster.
De tynde skiver hellefisk skilles ad og anrettes på et glasskærebrædt. De anrettes med små mængder af de nævnte ingredienser. Ved servering blev fiskestykkerne rullet sammen og lagt over på tallerknerne.
et kvarter
4

Selv tak Hanne for god anledning til at skrive historien :-) Tjah... Jeg har brugt mig selv som forsøgsperson til at opdage hvor grænsen går for en vesterlænding, for at få for meget jod. Der var ingen eksakte oplysninger i Fødevaredatabanken dengang i 2006 og er det ej heller i dag, der kan bruges til noget for en kok der vil dosere fødevaresikkerhedsmæssigt korrekt. Jeg er kommet mig over de hormonelle forstyrrelser jeg pådrog mig ved at få for meget gennem de 18 måneder eksperimentet varede og er heldigvis blevet klog på, hvad vi faktisk tåler. Vi tåler væsenligt mindre end en gennemsnitsjapaner, men en hel del mere end 150 mikrogram i døgnet. Søl er for øvrigt noget af det allermindst jodholdige tang. Der er en leverandør i Jylland der hedder Rasmus Bjerregaard med firmaet Blue Food. Han dyrker det i tanke. Nu har jeg smagt det. Uha det er godt. Lige så godt som det bedste fra Island man kan få ;-)

Helt ærligt Hanne, grunden til man fråråder Søl er, at akademikerne der er med her i tangbølgen teoretisk set er klar over, der er forekomst af kainsyre i Søl. Det er en meget farligt nervegift. Siden de her akademikere nu ingen erfaringer har med skadevirkningen af den her gift på eget legeme, endsige andres, fraråder de os andre at ha' noget med Søl at gøre overhovedet, i det mindste ind til de selv er bleven så meget klogere. Litteraturen giver dem dog den bedste mulighed for at blive væsenligt klogere, om de allerede havde givet sig tid til at studere temaet grundigere end de ret beset har gjort. Det er fuldkommen korrekt der er kainsyre i Søl. Folkemedicinen har altid vidst det, hvilket jeg kan dokumentere om fornødent. Det traditionelt blevet brugt til at dræbe indvoldsorm, der ingenting godt gør i tarmsystemet på vores børn og husdyr. I den meget lille mængde kainsyre der er i Søl er det kun indvoldsorm der heldigvis tager skade af det. Der er i hele verdenslitteraturen ej så meget som en eneste rapport om noget menneske der nogensinde skulle have taget skade af det. Der har været gjort forsøg med mus. Den nervelammende og på anden måde skadende virkning ved dem opstår, når de bliver indsprøjtet i mavesækken med noget der svarer til 1,2 gram ren kainsyre i et menneske med en vægt på 75 kg. Selv om det er dansk Søl med det højeste indhold af kainsyre der er målt, skal en tilsvarende person indtage 30 kilogram Søl, for at opnå en tilsvarende mænge kainsyre i sit stofskifte. Disse oplysninger har jeg fra Professor Ole G. mouritsen fra konference forleden hos Teknologisk institut i Århus. Du kan selv høre ham fortælle om det i løbet af dette indslag på YouTube jeg har uploadet: http://www.youtube.com/watch?v=kFANqPcszKM&feature=g-upl&context=G26eac71AUAAAAAAABAA Pr. erfaring ved jeg, det max. er muligt at konsumere 10 gram Søl pr. dag, da det er et enormt tyggearbejde og mætter helt ekstremt. Altså er der nok ej megen sandsynlighed for at blive kainsyre-syg, ved at gnave i Søl ;-)

Hej Thorkil Som sædvanlig en god opskrift fra dig; men jeg har netop bemærket, at Fødevarestyrelsen ( http://www.foedevarestyrelsen.dk/Forbruger/Emner/Forurenet_og_inficeret_mad/Sider/tang.aspx) skriver, at man skal undgå søl. Jeg har forsøgt at finde årsagen til det; men indtil videre uden held. Har du noget kendskab til det? (Så vidt, jeg kan forstå, er du en flittig bruger uden at have fået kendte skader af det) Venlig hilsen Hanne
mums det ser så lækkert og friskt ud