Ny Nordisk Hverdagsmad
Kartoffelpizza

Oprettet 12. August 2010
0 kommentarer
0 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Simon Philipsen
Simon Philipsen

Meyers Madhus

sprød pizza med kartofler og løg

Ingredienser

Pizzadej
5 g gær
1 ½ dl lunkent vand
1 tsk salt
1 tsk sukker
170 g hvedemel
50 g ølandshvede
30 g rugmel

Kartoffelfyld
400 g kartofler
1 bundt bredbladet persille
2 fed hvidløg
4 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk æblecidereddike
salt og peber

Salat
100 g radicchio
1 spsk koldpresset rapsolie
1 spsk æbleeddike
1 spsk akacie honning

4 spsk løgrelish
½ potte merian

Fremgangsmåde

Pizzadej: Opløs gæren i vandet. Tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen grundigt, og lad den hæve i mindst 1 time ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 300 grader.

Fyld: Sæt en gryde over med letsaltet vand. Skræl eller skrub kartoflerne rene, og skær dem i skiver af ca. 2 mm. Blancher kartoffelskiverne i det kogende vand i ca. 2 minutter, og sigt vandet fra. Skyl persillen og skræl hvidløget, og blend så hvidløg og persille, rapsolie, eddike og salt og peber til en dressing i foodprocessoren. Hæld persilledressingen over kartoflerne, og vend det godt sammen.

Salat: Skyl og pluk salaten i passende stykker. Bland en dressing af rapsolien, æbleeddiken og honningen, og smag den til med salt og peber. Vend dressingen sammen med salaten.

Rul pizzadejen tyndt ud til én stor eller flere små pizzaer. Læg bunden/bundene på en bageplade med bagepapir, smør først med løgrelish, og fordel så kartoffelfyldet jævnt. Bag pizzaen/pizzaerne i ca. 15 minutter ved 300 grader, til den/de er gyldne på toppen og bunden er sprød.

Spisetid: Pluk bladene af merianen, og drys dem på den varme pizza. Sæt pizza på bordet med salaten til.


Køkkentip:
Hvis du har en stenplade, så sæt den i ovnen (når du tænder den) og bag pizzaerne på den.

Tilberedningstid

40 min

Antal personer

2 personer

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Kategori

Frokost (44)

Tips og tricks

Prøv også

  • Kammuslinger med purpurhinde på hjemmebagt fladbrød
  • Spejlæg med aktuelle vilde urter
  • Clafoutis med stikkelsbær
  • Svampestuvning
  • Små røde peber med ost og sortsalt
  • Torsk og rygeost på ristet rugbrød