
Blommekompotten kan holde sig ca. 2 uger på køl, så der er mulighed for også at nyde den til fx rå gulerødder, blegselleri eller stegte kartofler.
Du skal bruge:
Blommekompot (til 6 personer)
250 g blommer
½ dl æblecidereddike
3 spsk. rørsukker
½ stjerneanis (kun frø, kan pilles ud af kapslen med en urtekniv)
½ kanelstang
salt og peber
Knoldselleri
100 g knoldselleri
10 g smør
Sådan gør du:
Blommekompot: Halvér og udsten blommerne, og skær dem i både. Kog resten af ingredienserne til kompotten sammen i en kaserolle, og kom blommerne i. Lad det simre i 25 minutter, til blommerne er kogt ud. Tag kanelstangen op, og blend kompotten et øjeblik på foodprocessoren. Lad kompotten køle af, og tag 2/3 af den fra, og gem den på køl.
Knoldselleri: Skræl og skyl sellerien, og skær den i stave som grove pommes frites. Steg dem i smør på en godt varm pande i et minuts tid, til de er gyldne på alle sider.
Spisetid: Dyp de lynstegte selleristave i blommekompotten.
2