Ny Nordisk Hverdagsmad
Ny Nordisk Coleslaw

Oprettet 30. December 2010
6 kommentarer
0 medlemmer har bedømt denne opskrift.
Ny Nordisk Coleslaw

Jeg ved ik'. Syn's bare det er mere end hyggeligt, der er producenter der byder med ind på Ny Nordisk Hverdagsmad. Her er det SideDish, drevet af Kok Bo Marcussen og Designer Morten Lauritzen, begge fra Århus. Det er sgu' da lidt sjov at gå i en af de største supermarkedskæder i dag og så finde sig en salat af finskåren spidskål og gulerødder med en dressing vedlagt af alternative nordiske urter såsom ramsløg, det er lige til at gå hjem og blande sammen til et yderst velsmagende måltid med en lang god eftersmag.

Ingredienser

Ny Nordisk coleslaw lige til at købe i sit supermarked og blande sammen hjemme i løbet af nul komma dut.

Fremgangsmåde

Man blander det sådan set bare lige sammen i et ruf efter at have klippet poserne op.

Tilberedningstid

2 minutter

Antal personer

2

Kommentarer

  1. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Billedet af rødbedesalaten med møre bygkorn og lækker dressing:

  2. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Hej Morten. Hyggeligt at høre fra en innovativ fødevaredesigner af den bedste slags inden for folkeligheden af indholdet i Ny Nordisk Hverdagsmad. Når jeg skriver sådan er det fordi, det jo først er når varen falbydes i vores supermarkeder, den er allernemmest tilgængelig. Vi behøver forøvrigt ikke længere ligge skjul på noget i gryden, Morten. Det er okay ifølge retningslinierne at producenterne af varer selv stiller sig op med navns nævnelse og agiterer for egne produkter. Hvordan skulle forbrugerne ellers også blive bedst klog på nyheder inden for feltet, det er værd at gå efter, når man alligevel skal ud og handle? Jeg har en lille sød historie om rå blomkål i skiver. Det var en salat kokkene Johanne og Lena på min arbejdsplads lavede en dag. De skar sådan set bare blomkål i skiver af lidt under ½ cm's tykkelse og ville så lave en dressing til den. De synes begge to dressingen sammen med blomkålen smagte forfærdeligt. Så gav de sig til at være kreative. Resultatet de endte op med smagte så ovenud himmelsk, at en yngre medarbejder ved spisebordet udbrød: Havde jeg bare den her opskrift, så ville jeg bruge den derhjemme. Jeg ved jo godt kål er sundt, men jeg kan ikke lide smagen af det. På den her måde får jeg derimod virkelig lyst til at spise det. Jeg gik derfor Lena og Johanne på klingen for at høre, hvad de havde gjort med den dressing. Ak og ve. Ingen af dem kunne umiddelbart huske det. Det var dressing nr. 11 de havde kreeret dén uge. Jeg er imidlertid stædig og blev ved med at spørge. Til sidst gav Lena slip fra sin travlhed og kikkede skråt op t.v. over sit hovede, som vi gør, når vi genkalder noget dybt nede fra underbevidstheden hvor ting lagres. Tihi. Så kom ingredienslisten. Jeg tager den med til Århus på lørdag, hvor vi skal prøvesmage jeres nye kollektion af madsalater. Så kan I evt. lege lidt med den og se om I kan få et produkt ud af det, hele Danmarks ungdom vil elske lige så meget som den yngre medarbejder den dag i vores kantine på min arbejdsplads. Så giver jeg forøvrigt et billede af jeres lækre rødbedesalat med møre bygkorn og senneps/kapers dressing, vist nok også lidt sukker. Jeg havde tilføjet ½ tsk pulveriseret tørret, ristet blæretang. Det smagte jo altså himmelsk i forvejen. Med lidt tang i kommer man derimod i den 7. himmel fordi også dansk tang indeholder glutamat, der virker smagsforstærkende lige som MSG/det 3. krydderi. Over- og undertoner af smag er også fedt at have med i maden. Så er et måltid lige som at have været til en god koncert med nogle af ens yndlingsmusikere. Vi ses i Føtex i Århus på lørdag den 18 :-)

  3. Morten Lauritzen, 3 år siden

    Hej Thorkil. Jeg tillader mig, som medejer af SideDish, lige at komme ind fra højre her med lidt kommentare. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for din forståelse for vores produkt og ros af vores tilgang og resultat. Det er utrolig dejligt når man møder nogen som kan se at vores udgangspunkt for at lave SideDish retterne er et oprigtigt ønske om at tilbyde sund og velsmagende mad - der bare er nemt at lave. Så kan alle nemlig være med ; ) Jeg ved ikke om du har fulgt os yderligere efter du postede dit indlæg, men den sidste måned har vi udvidet vores sortiment betydeligt. Nu har vi pt 8 varianter i køledisken hos... ja lad os ikke nævne navne. Generelt for alle opskrifterne er at vi selv udvikler marinaderne så de er afstemt til retten - Bo Marcussen der er partner i SideDish projektet er kok og vi kan derfor med hans kompetencer udvikle marinaderne helt fra bunden. Mht. råvarene er vi ikke bundet op på det nordiske køkken men vi ser helt klart et kæmpe potentiale i at tage udgangspunkt i de grøntsager der er tilgængelige i rigelige mængder fra dansk avl - her i blandt rodfrugter og kål. Med dette afsæt får vi også et grønt tilbehør, der faktisk fylder og mætter bedre og længere end de traditionelle bladsalater. Et andet udgangspunkt er at snitte råvarene så de, selv om de serveres rå, får det rigtige "bid" og ser indbydende ud. På den måde "taber" vi ikke alt det gode med kogevandet... Vores konklusion, efter at have arbejdet med SideDish i snart 10 år, er at danskerne er ved at være klar til at få noget hjælp med madlavningen - også når det skal være grønt og sundt ; ) Men det har været op ad bakke, fordi der tilsyneladende stadig hos danskerne er en udpræget ide om at sund mad er noget man laver fra "fra bunden". Men det lysner nu og vi vil fortsat kæmpe for at tilbyde grøn og sund mad der er SUPER let at lave - forhåbentlig til glæde for alle der gerne vil have lidt hjælp til en sund husholdning Drømmen er at vi også med tiden får nogen "kan selv forbrugere" med og måske oven i købet nogen af dem som synes grønt og sundt mad er lidt besværligt og smager for meget af vitaminer ; ) Til din info kan jeg fortælle at vi har fået en lille hjemmeside op siden du skrev dit indlæg og vi er også at finde på Facebook. Håber du vi følge os der. Med venlig hilsen Morten Lauritzen

  4. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Nej, Lis. Det er nok kun det første, vi har set af dén slags og forhåbentligt kommer der mere. Jeg tænker på mine sønner og datter, der laver deres egen mad og måske ofte synes de har så travlt med alt muligt andet også, de ikke lige synes de har tid til at lave det hele fra bunden af. Skal de så bare være overladt til den værste ende af fastfoodmarkedet? Den bedre ende af samme marked synes jeg producenter er, der forsøger at tilpasse smag og produkt til det nynordiske koncept. Hvad jeg her reklamerer for smager f.eks. udtrykkeligt af ramsløg i dressingen, selv om det er lavet uden for ramsløgs sæson, Måske er det bare fordi man lige som jeg har tørret ramsløgbladene for at bruge dem om vinteren også. Lis. Den dag jeg ikke har andet end mad at lave, da skal jeg love dig, jeg hver eneste dag til hvert eneste måltid laver min egen mad. Ind til da kan det da godt være jeg ind i mellem finder på at købe mad, nogle andre har præfremstillet til mig. Uden jeg føler mig flov af den grund.

  5. Lis Klein

    Lis Klein, 3 år siden

    ha ha - nej så hellere lave det selv - Tror bare at der er flere som har fundet ud af, at kalde produkterne for noget med "nordisk" så tror de det kan sælges. Det er nok ikke det sidste vi ser at den slags.

  6. Thorkil Degn Johansson

    Thorkil Degn Johansson, 3 år siden

    Det er sgu' da moderne fast food så det gør en skid, og så endda godt med kål ind over og nye smagsvarianter, der selv hos os får det til at glide meget nemmere ned, der jo ellers var glade for kål i forvejen. Total baghjul til fast food kultur der eller ingenting næringsrigt havde at byde ind med!!! Vrrummmmm....

Tilføj en kommentar

Tilføj billede eller video?

Billedet skal være mindst 250 pixels bredt og højt.

Her kan du indsætte videoens "embed code".

Du er ikke logget ind. Hvis du allerede er medlem så log ind for at skrive en kommentar. Hvis du ikke er medlem så skriv skriv dit navn og e-mail adresse nedenfor.

*: Feltet skal udfyldes

Prøv også

  • Røget ål på rugbrød med vilde urter
  • Æggemad med ramsløgsalt
  • Frugtboller med tørrede bær og pære
  • Grønkålssalsa
  • Rødfisk med vingetang, sovs og kartofler
  • Svinenakke  med rug og syltede rødløg