Søg efter noget
Ny Nordisk HverdagsmadSpareribs med tang, nye kartofler og tangsovs.
Margot og jeg har aldrig nogen sinde spist noget så lækkert velsmagende. Vi har endda ikke været på dyr gourmetrestaurant, men har lavet det hele herhjemme, for det meste af produkterne er fremstillet på egen økologisk, tanggødet muldjord. Dvs. vi har kun betalt penge for griseproducentens spareribs. Alt andet er egen avl.
Kartoflerne og hvidløgene er opvokset i en jord, der består af muld og rå tang, der er komposteret hen over en vinter. Spareribsene er på billedet pyntet med de vilde urter her, vi nu havde lyst til at bruge. Den på kødet tydelige tang er langfrugtet klørtang = Fucus evanescence. Det var en total lækker tangchips, smurt ind i olie som det var mens det stegte.
Ingredienser
2 store spareribs
½ tsk kvansalt
2 spsk rapsolie til stegning
4 små stilke tørret, langfrugtet klørtang
2 hele blomsterstande fra skvalderkål
6 bellisblomster
4 blomster af gul kløver
6 gederamsblomster
Et kvart gram tørret bladtang fra Havets Spisekammer
(har dog selv tørret det da det leveres i frossen tilstand)
½ tsk kvansalt
½ tsk hvid peber
tørrede kvanfrø så mange man kan have mellem 2 fingerspidser
1 spsk rapsolie
½ liter kogende vand
1 knivspids hjemmelavet blæretangsgastrik
1 rødløg
2 spsk maizenajævning
8 store kartofler for at have noget til overs til pålæg
½ tsk kvansalt
Vand til at dække kartoflerne
2 hele hvidløg
Fremgangsmåde
Vi startede med at høste kartoflerne og hvidløgene i haven.
På vejen ind klippede jeg de nævnte vilde urter af med en saks og lagde dem i en skål med vand så de holder
sig friske. Ellers falder de meget hurtigt sammen og bliver slatne at se på. Margot satte kartoflerne i stand. Det er jo altid nemt, når skallen er lige til at skrabe af :-) fordi de er helt nye. Margot penslede spareribsene med rapsolie og krydrede med kvansaltet, mens jeg fandt de fire stilke langfrugtet klørtang frem og vendte dem i rapsolie.
Jeg anrettede tangen på spareribsene og tilføjede de to hele hvidløg, Margot havde pillet alt skinnet af.
Spareribsene fik 1½ time i oven ved 150 grader. En ½ time før spisetid skruede jeg op til 180 grader
for at gøre dem gyldne. Det blev de i løbet af et kvarter, hvorefter jeg slukkede for ovnen
så de kunne få eftervarmen i et kvarter.
Mens Margot havde andet at se til lavede jeg sovsen. Jeg startede med at riste det tørrede bladtang i
4 minutter på brødrister for at gøre det så tørt, det kan kværnes i morter.
Valget af bladtang var ud fra, det indeholder meget glutamat, der virker smagsforstærkende.
Vi eksperimenterer med at bruge tang til at få madens smag gjort mere fremtrædende i munden.
Jeg kværnede det ristede bladtang i stenmorter sammen det hvide peber og de tørrede kvanfrø.
Imens varmede jeg spiseskeen af rapsolie op i gryden. Da gryden var varm hældte jeg krydderiblandingen op i
og lod krydderierne riste nogle minutter inden jeg hældte kogende vand på og tilføjede knivspidsen af
blæretangsgastrik. Sovsen fik lov til at koge ind. Jeg besluttede mig ret hurtigt for at tilsætte
et rødløg halveret og skåret i skiver. Jeg hældte en deciliter mere kogende vand på undervejs, da jeg
synes sovsen var ved at være for indkogt. Jeg smagte også på sovsen og synes den manglede noget mere
salt. Derfor fik den en ½ tsk kvansalt mere. Så var smagen god i munden.
Til sidst jævnede jeg sovsen med Maizenajævningen til den blev så tyk, den ikke var udflydende ret meget.
De vilde urter blev først anrettet som pynt på maden da vi hver for sig havde øst op.
De var serveret på bordet i vandskålen, hvor fra vi kunne tage af dem.
Tilberedningstid
1½ time med tid til andet undervejs
Antal personer
2
Kommentarer
-
Hvordan det kan være tang gør så meget godt ved én Sofia? Tjah... Der siges at være en Fader i himlene. Det passer måske. Han er ånden, man har. Så siges der også at være en Moder, vi har. Nogle gange hedder hun jord. Efterhånden inde i mit hovede hedder hun Moder Hav. Derfra kom alle planter i planteriget. Derfor føles det bedre, hun hedder Bedstemor Hav. Japanerne kender hende godt, de nordvestamerikanske kystindianere kender hende godt og vi andre er også velkommen til at gøre hendes gode bekendtskab godt. Det gør man bedst ved at bygge dén lille ting ind i sin hverdagsmad, hun har at forære os alle: Bare en lille, bitte smule tang sammen med det andet mad, man er glad for. Det er alt rigeligt ;-)
-
Det er sgu da godt nok mere end sjovt Sofia! Du beskriver lige nøjagtigt mine egne første symptomer på at tage tangen med ind i hverdagen og min undren over om det nu virkeligt kan passe??? I dag vil jeg sige: Yes. Det passer ;-) Hvad du beskriver er lige nøjagtigt hvad det gør ved en at tage tang ind til sig... Det fede ved det er så, det bare er starten på eventyret. Jeg bliver f.eks ved med at opdage nyt, godt, det gør ved mig, selv om det nu er på 6. år jeg forsøger mig med det her ældgamle urstof, der siges organisk at være dét, der gjorde os levende så meget, vi selv kunne mærke vores vitalitet ;-)
-
jeg har også købt tangolien vi skrev om. den er rigtig meget lækker til min hud, jeg elsker at når min kæreste masserer mig med den, og ved du hvad? vi blever begge to mere erotisk ophidset af det end vi ellers er. hvordan kan det være thorkil, det gør så meget godt?
-
thorkil. nu har jeg brugt blæretangs kapsler i mere end 14 dage. der er noget jeg undrer mig over. jeg har mindre brug for søvn, jeg sover væsenligt dybere, jeg vågner tidligere end ellers, er meget mere morgenfrisk og går først død i det senere på dagen end ellers. tror du det kan have noget med de tangkapsler at gøre?
-
Sofia. Fede billedserier om hvad man kan bruge tang til? Fedt du kunne nyde dén med Inez Linke og hendes firmas gode tangolie. Jeg betragter mig selv som en nyhedsstation for gode tangnyheder, hvor enhver er velkommen til at træde indenfor i galleriet og gå rundt og se og læse og det er endda ganske gratis og nemt at dele, hvis det er dét man vil.
-
Sofia. Ildsjæl har jeg vist altid været. Det var dog først da der i slutningen af 40'erne blev hældt tangolie på min indre glød jeg for alvor blussede op. Til et foredrag med professor Ole G. Mouritsen spurgte jeg ham: "Hvad nu hvis man i 1.000 år ik' har haft tang med i sin mad, hvor lang tid går der så før man har fået genoprettet, at 50% af fedtstoffet i ens hjerne og centralnervesystem udgøres af omega 3'erne DHA og EPA"? Han svarede prompte: "Det kan man ik' si'e no'et eksakt om". Det kan jeg Sofia efter nu på 6. år at have haft tangen med i maden dagligt. Jo mere af omega 3'erne du fylder på dit legeme hen over år og dag, jo meget mere bedre får du det med alt du gør og alt der sker i dit liv. Det allerfedeste Sofia er, det ingen ende synes at ha'. Det er nærmest lige som at læse et godt eventyr, hvor der er uendelig mange sider at læse. Lidt ligesom Bastian and the Never Ending Story ;-)
-
tak for oplysningen thorkil og hvor er det dog en interessant billedserie du har lavet. du er da vist noget af en ildsjæl. hvor får du al den entusiasme fra med tang?
-
Sofia. Oplysning af mulighed for at indkøbe tang massageolien finder du i dette galleri: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/HavbiologDrInezLinkeOWellOceanWellness#5502414947977406290 De specifikke indkøbsoplysninger fremgår af billede nr. 14 mens de andre billeder omtaler baggrunden for produktet.
-
Sofia. Du spørger, hvad det er for nogle tangkapsler, jeg selv bruger. Derfor har jeg taget et billede af dem. Øverst t.h. ser du blæretangskapsler fra Naturdrogeriet, nok vores ældste, danske producent af kosttilskud. Neden under ser du spirulinakapsler fra samme producent. Iøvrigt supplerer jeg med fiskeoliekapsler, der sådan set også er tangkapsler, måske rettere tangoliekapsler, da det udelukkende er tang her på planeten, der formår at producere de vigtigste for os af omega 3 olierne. Den hvide flaske t.v. på billedet er massageolie, udvundet af sukkertang. Den er rigtig dejlig at bruge og på den måde får huden også tilført de gode stoffer, der er i tangen.
-
Sofia. Der ér en god grund til at gøre noget ved det hele på én tang. Lægen Eric F.W. Powell PhD.,N.D. gør i sin publikation http://tang-thorkil.dk/tanghelsebringer.pdf meget ud af, løbende indre rengøring er lige så vigtig som at vaske og pleje den ydre krop. Hvad hjælper det at polisakkariderne i tang frigør giftige miljøstoffer fra vort indre væv og sender dem ud i blodbanen, hvis ikke vores udskillelsesorganer er tip top i orden? Har man en svækket lever, er meget forstoppet og iøvrigt har svært med at komme af med affaldsstofferne, så er man jo lige vidt. Powells pointe er, at noget af det bedste til at optimalisere sine indre udskillelses organer er, kontinuerligt at have tang med i maden. Der er stoffer der i, der endda kan revitalisere disse organer, skulle de være kommet til at være i en svækket tilstand. Det oplevede jeg selv meget tydeligt, da jeg igang med at bruge tangen dagligt. Der kom bare gang i affalds udskillelsen så det gjorde en ting, hvor jeg ellers både havde prostata besvær og en særdeles svækket tyktarm. Jeg ved fra Powells praksis det virker tilsvarende på andre mennesker. Derfor siger jeg, der kán gøres noget ved det hele på én gang ;-) Er ens udskillelsesorganer toptunet i orden i forvejen er tang godt til at sikre, de også bliver ved med at være det.
-
thorkil. når jeg søger på tangkapsler kan jeg se, der er rigtigt mange at vælge imellem. er der nogen du vil anbefale. hvad bruger du selv?
-
thorkil. du forvirrer mig lidt. du skriver om vores organer der forfalder med alderen og at du vil gøre noget ved det hele på engang. hvad mener du med det?
-
Skulle jeg, som du spørger mig om, give dig en anbefaling på at gå igang med at bruge tang i din mad, da vil jeg efter at have tænkt mig om sige, jeg tror det er en god ide at blive ved med at spise fuldkommen lige som du plejer, men du har bare tilføjet nogle kapsler, man kan sluge, sammen med det mad, du foretrækker. Du kunne selvfølgelig også bare lige hoppe på hovedet ud i det og så høste din egen tang, som jeg her i gryden så udførligt har vist hvordan kán gøres. Det tror jeg måske bare umiddelbart er et alt for stort skridt at tage på sig, så lidt det endnu er velbelyst og omfattet af tryghedsforanstaltninger på kryds og på tværs, som vi danskere kræver, for at turde integrere noget nyt. Kapslerne er nok det første man kan være helt tryg ved, ud over de tangarter fødevarestyrelsen allerede anbefaler man høster i dansk farvand selv til sin mad. Jeg bruger selv kapselformen til daglig og er meget godt tilfreds med den, fordi det kun er lørdag og søndag Margot og jeg har mulighed for at lave god mad med tang i sammen. Et af goderne ved den er, man meget eksakt har styr på, man både får nok af de gode næringstoffer fra tang uden der samtidigt er noget, man får mere af end godt er.
-
Sofia. Det er jo ik' bar' et spørgsmål om de der giftigheder fra tungmetaller og pesticider, vi har svært ved at tåle på sigt. Det er også et spørgsmål om, kan vores renseorganer over alder blive ved med at stå imod det overmåde store nedbrydningspres, de er udsat for? Nej de kan ej Sofia. Vores endetarm bliver stiv, doven og ugidelig med alderen/kan ikke længere udføre peristaltiske bevægelser og mister derfor evnen til naturligt at komme af med vores afføring af dén kanal. Vores lever tager også på sigt voldsom skade af giftige tungmetaller og pesticider. Så har vi mistet evnen til at leveren som organ kan udrense giftstoffer, vi ikke bør have indenbords. Jeg ved ik' li'e om kvinder har noget lignende prostata. Ej heller ved jeg, hvor gammel du er. Jeg kan bare sige, vi mænd, jo ældre vi blir' har mega meget svært ved at komme af med vores urin, bare fordi vores den der ik gider å ... når vi føler os mere end trængende. Det er skide træls at stå der og man bare skál, og så kan kan bare ik' kom' af med det. Jeg fulgte engang en kok til skadestuen og holdt ham i hånden mens han fik sat et kateter op, for at komme af med urinen hans. Det var naturligvis en ængstelig oplevelse for ham. Vi får også nyresten og sten i galdeblæren, det nærmest er tortur at være udsat for. Og alt muligt andet meget grimt sker med os i almindelighed, om blot vi er kommet en smule til høj alder. Det er alt dét jeg nu gør noget ved på én gang Sofia. Bare ved at påpege, tang er en god hælper i denne henseende, der kan give ret meget andet baghjul. Og så alligevel Sofia: Allerede Powell skriver i 1968 at en af de forbløffende ting ved tang er, at konventionel medicin pludseligt ser ud til at virke som designet og ment, bare fordi der også bliver tilført en lille bitte smule tang også. Jeg har selv meget tydeligt oplevet det for nyligt, hvor jeg måtte acceptere at bruge syntetisk binyrebarhormon til meget alvorlige lidelser, såkaldt cortison. Det siges at have meget grimme bivirkninger, det er rarest at undgå. Jeg har brugt det i et ½ år på hver sin måde for 2 forskellige lidelser og næsten kun gjort de gode virkninger af det, det er tiltænkt, uden at have nogen af de negative bivirkninger også. Når jeg siger næsten, er det fordi jeg havde 6 huller i tænderne der skulle bores, sidste gang jeg var ved tandlægen, selv om jeg i mere end 20 år ikke har haft behov for andet end tandrensninger og få skiftet kviksølvsplumper ud, der falder af pga. alderdom/væren blevet for meget nedbrudt.
-
Egentlig tror jeg ikke det er sådan, du tænker, Sofia. Svarer her på dit første seriøse spørgsmål på en måde, der endda bringer atter en tråd ind i snakken. Bare for at mobbe dig yderligere ;-) A lá vores oldnordiske tradition, dén der kan gøre den anden mundlam i mundhuggeri har vundet kampen og har bedst ære fortjent.
-
Du spørger om rigtigt mange ting på én gang. Forventer du virkelig jeg kan have så mange tråde i luften på samme tid uden at trække mig ud og sige, åh nej, det her, det er sgu' da mere end jeg kan følge med til det næste halve år?
-
Sofia Lassen. Hvem du så end er? Du er sgu' da godt nok god til at stille spørgsmål, jeg har oven ud megen lyst til at svare på. Hvor har du det fra?
-
forøvrigt: hvis du skulle give mig en anbefaling på at gå igang med at bruge tang i min mad, hvad ville du så sige? det er da efterhånden slet ikke til at komme uden om, der er noget endda rigtigt godt at få ud af at bruge tang i sin mad ;-)
-
thorkil. det du senest har skrevet synes jeg er helt vildt fedt. jeg har da også, som du skriver i dit seneste tanggalleri, gået med en stor bekymring over de giftige tungmetaller vi nærmest ikke kan blive fri for at ophobe i os. tænker måske ikke så meget over det til daglig, men når jeg har tænkt nærmere efter, har jeg altid syntes det var rigtigt meget uhyggeligt. det er næsten for godt til at være sandt, tang virkelig skulle kunne hjælpe os til at leve et liv, hvor vi kan gøre os fri af denne svøbe. men jeg må sige de videnskabelige artikler du kommer frem med, de tyder da på, der er et eller andet seriøst om snakken. iøvrigt når jeg nu læser om dit eksperiment med, hvor meget jod fra tang en dansker kan tåle, så lyder det meget tilforladeligt. du har jo bare gerne villet spise tang og så gjort brug af de oplysninger, du kunne skaffe dig. bare synd at fødevarestyrelsen ikke kunne give dig den vejledning, du så har været nød til at finde andre steder. jeg vil da håbe de læser det her og så kommer med en vejledning om, hvor meget jod der er i det forskellige tang, så man kan holde sig under de 1.000 mikrogram jod om dagen WHO anbefaler :)
-
Sofie. Jeg er på ingen måder ligeglad med de giftige tungmetaller. Tværtimod har det gennem hele min ungdom redet mig som en mare, at have udsigt til en alderdom, hvor man er alvorligt svækket af disse miljøgifte, man har ophobet gennem årtier og som er så svært nedbrydelige. Som sagt skriver allerede Hanne Kirstein, tang kan hjælpe os med at gøre os fri for giftighederne, ved at gøre os i stand til at udskille dem med vores udrensningsorganer. Det oplever jeg selv gør sig gældende gennem de år, jeg nu har haft tangen med i maden dagligt. Men ak, Sofia. Mit eneste laboratorium er min egen krop og jeg har igen universitetsuddannelse som biokemiker :-( Derfor er jeg så ovenud glad, jeg har en rigtigt god veninde, Kræftforsker Jane Teas, Columbia, der har forsynet mig med hardcore videnskabelig evidens for det faktum, at polysaccharider i tang netop kan hjælpe kroppen, sådan som Hanne Kirstein påstår er tilfældet. Går du ind på min hjemmeside http://tang-thorkil.dk kan du i min seneste artikel få adgang til at læse disse dokumenter. Du kan også komme til at se dem ved at gå ind i mit nyeste tanggalleri, hvor de er illustreret og omtalt: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/TangKanUdrenseGiftigeTungmetallerFraVoresKrop# M.h.t. det måske nok dumdristige at have brugt mig selv som forsøgsperson for hvor meget jod en vesterlænding som jeg kan tåle. Tjah. Det var det måske nok. Allerede dengang havde jeg fundet en artikel fra Jane Teas, hvor i der stod, at en gennemsnitsjapaner får 4 kg tang om året i maden og på den måde i gennemsnit 20.000 mikrogram jod i døgnet. Der stod også, der er 900 mikrogram jod i et gram tørret palmebladstang, Postelsia palmaeformis. Jeg spiste ca. 8 gram tørret palmebladstang om dagen, tænkende, kan en japaner tåle så meget tang uden at blive jodforgiftet af det, så kan jég vell for pokker også. Det viste sig efter 18 måneder, det kunne jeg ikke. Vi vesterlændinge tåler mindre jod end de meget tangspisende folkeslag på jorden. Formentlig fordi vi i så mange århundreder ingen tang direkte har haft med i maden andet end tilsætningsstofferne E-400 til 407. Derfor er det, at WHO anbefaler en vesterlænding max. optager 1.000 mikrogram jod fra tang i døgnet, mens de japanske myndigheder anbefaler japanerne nøjes med max. 3.000 mikrogram ;-)
-
thorkil. jeg synes det er helt vildt, du har brugt dig selv som forsøgsperson. det plejer man jo at bruge dyr til at gøre :) det virker som om, du brænder mere end meget for den her ting. har du lagt mærke til, der er nogle seniorforskere fra fødevarestyrelsen, der lige netop har advaret om, man kan blive forgiftet med tungmetaller ved at spise tang? jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad du synes om dét. personligt synes jeg jo, de to herrer har en pointe i, der ikke er nogen grund til at få mere cadmium og arsen, da det er noget vi også får andre steder fra i miljøet gennem fødekæderne. Du virker ikke til at være det mindste bekymret over tungmetaller i tang. Er du bare ligeglad eller hvad?
-
Sofia. Du spørger om der slet ikke er noget farligt ved at spise tang. Groft sagt vil jeg sige, det nok er 100 gange mere farligt at undlade at have tang med i maden end at gøre det, hvor mange risikofaktorer der så end er forbundet med tang. Alting vejer på en vægtskål i den ene og den anden retning og tang vejer tungt på den velgørende side. Meget tungere end det vejer i gram. Når det er sagt, så jo. Det er risikabelt og bør derfor anvendes med kløgt og vid. Jeg har været min egen forsøgsperson da der ikke var eksakt viden at hente andre steder fra dengang. For en tre år siden fik jeg meget mere jod end jeg kunne tåle, temmeligt systematisk gennem 18 måneder. 7.000 mikrogram dagligt ved at konsumere 8 gram tørret Postelsia palmaeformis, palmebladstang fra Californien direkte fra posen. Det er 6.850 flere mikrogram end Fødevarestyrelsen anbefaler som det maximale daglige optag. Jo jo, som nogle ihærdige forskere nu også skriver på sitet bag ved gryden. Kroppen evner selv at udskille et for højt optag af jod. Tihi. Det kom ud som små orange spidse krystaller, de mærkeligste steder på kroppen. Mest omkring hjertet og i ansigtet. Det kløede og sved fuldkommen vanvittigt, som krystallerne arbejde sig ud igennem huden. Det varede længe, før de var klar til at blive pillet af med en negl. Der er også noget der tyder på mine binyrer tog midlertidigt skade af det. De mistede evnen til selv at producere binyrebarkhormon med det resultat, jeg fik nogle særdeles generende hudlidelser af betændelses/inflammationsagtig karakter. Så som neurodermatitis og acne. Så kan det nok være, jeg blev endnu mere ihærdig i at afsøge, hvad de øvre grænser er for en vesterlænding som jeg, m.h.t. hvor meget jod man kan tåle. Det endte op med, takket være assistance fra Jane Teas og Prannie Rhatigan og WHO, at en vesterlænding bør nøjes med max. 1.000 mikrogram jod i døgnet. Det har jeg overholdt lige siden og er derfor kommet af med mine hudlidelser, lige som mine binyrer ser ud til at være tilstrækkeligt velfungerende igen. Det er også for længst ophørt, der borer de her spidse jodkrystaller sig ud igennem min hud. Så er der historien om de giftige tungmetaller cadmium og arsen, Fødevarestyrelsen lige nu igen er ude for at advare om. Her i hjemmet spiser vi hverken Sargassotang eller Hijiki, vi behøver derfor ikke bekymre os om det. Det gør jeg nu alligevel, fordi det nok virker skræmmende på danskerne, når det betegnes, det er tang i almindelighed der indeholder giftige tungmetaller. Det er der jo rigtigt mange, der tænker om det. Flere steder i litteraturen om tang er jeg stødt på den påstand, der er komponenter i det, der evner at udrense kroppen ikke alene for ophobede miljøgifte, men også hvad man løbende måtte få indenbords af sligt. Det er sjældent særligt godt underbygget videnskabeligt set. Personligt har jeg dog den oplevelse permanent at blive udrenset for giftstoffer der ikke bør forefindes i kroppen, ved at have tang med i maden dagligt. Det har jeg også meget brug for. Jeg er tobaksryger og belastes lige som folk i almindelighed bliver det iøvrigt. Jeg kender godt følelsen af at være forgiftet. Man er tung i hovedet, sløv og øjnene bliver rødlige i skæret. Jeg er derimod meget let i hovedet, kvik i pæren og med øjne så klare som vandet i en bjergbæk. Nå. Det er jo ingen hardcore, videnskabelig evidens for min påstand. Det er der imidlertid udenlandske forskere der har produceret, på almindelig lødig vis. Jane Teas har været sød at sende mig pdf-filer om det. Men ak og ve. Jeg er ingen velfunderet akademiker på tårnhøjt biokemisk niveau på universitetsengelsk. Jeg skulle bruge en hel mindre livsalder på at oversætte disse dokumenter. Er der imidlertid entusiastiske danske akademikere der kunne tænke sig at læse disse artikler og udlægge teksten på et forståeligt dansk for os andre, så bare kom an. Så sender jeg kopier af det nævnte materiale.
-
Tihi. Du synes det burde være løgn, man kan bruge tang som gødning i sin have fordi der er salt i tang :-) Ja Sofia. Der ér salt i tang. Både natrium og kalium. Det virker bare som om, planterne trives udemærket alligevel. Jeg kan endnu ikke garantere, alle landjordens planter kan gøre gavn af det. Men ser du på billederne i den her billedserie, vil du kunne se, at ihvertfald kartoflerne og hvidløgene, der er brugt i denne opskrift, er sunde og friske at se til: https://picasaweb.google.com/thorkil.johansson/KartoflerDyrketITanggDetJord#
-
Hej Sofia. Tilsyneladende virker dit link til at læse Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad ikke. Det synes jeg er lidt synd. Jeg forsøger mig derfor med at kopiere link til Claus Meyers hjemmeside, hvor der også er linket til rapporten: http://www.foodoflife.dk/~/media/Foodoflife/docs/pdf/opus/WP%201/100823_Grundlag%20for%20Ny%20Nordisk%20Hverdagsmad_Pressemøde.ashx Virker det heller ikke kan man gå ind her: http://www.clausmeyer.dk/da/blog/guld_og_groenne_skove_paa_havets_bund.html?entryId=41 hvor linket til rapporten er at finde nederst på siden ;-) Du spørger til om man bliver energisk af at have tang med i maden. Ja. Det gør man i høj grad. Såvel Margot som jeg oplever, man bliver skarp og kvik i hovedet af det. Væsenligt mere udholdende bliver man også. I følge Jesper Pedersen www.havetsspisekammer.dk er der irske sportsfolk, der bruger tang som alternativ til doping. Det tror jeg på er godt for dem. Der er nemlig ikke andet end gode bivirkninger ved tang.
-
thorkil. selvfølgelig har jeg da læst den her fil: http://www.foodoflife.dk/~/media/Foodoflife/docs/pdf/opus/WP%201/100823_Grundlag%20for%20Ny%20Nordisk%20Hverdagsmad_Pressemøde.ashx som jeg ser på det har man da ingen legitim adgang til at være aktiv på et seriøst site, med mindre man sætter sig ind i hvad det går ud på. jeg synes, det er meget interessant at der her er et opskriftsite, der også tager udgangspunkt i videnskabelige betragtninger, i stedet for at der bare bliver væltet opskrifter op, ud fra hvad man lige selv har forelsket sig i. jeg synes bare det er meget mærkeligt de skriver i den referede publikation, der ikke er nogen her i danmark, der høster deres egen tang og bruger det i deres mad. såvidt jeg kan se er du og din kone særdeles meget aktive på feltet også med at bruge det i maden. måske skulle OPUS folkene opdatere til en version tre af publikationen, hvor det seriøst beskrives, hvad der her i landet gøres for at høste tang. når jeg ser på alt det du har uploadet siden du oprettede din profil, bliver jeg fuldkommen forpustet. ærligt talt, hvor pokker får du al den energi fra?
-
så er jeg altså også nød til at sige, det nærmest lyder som løgn i mine ører, man skulle kunne bruge tang som gødning i sin have. thorkil. der er da salt i og alle ved da at salt dræber levende planter. hvad er det lige du har gang i?
-
thorkil. du overrasker mig temmeligt meget. ja. jeg har en smule svært ved at følge med til dine meget vidtløftige tanker. men jeg synes de er interessante. jeg læser psykologi. derfor er det ikke fremmed for mig, vi har en kollektiv underbevidsthed, et mørke i sjælens dyb, hvorfra der kan poppe ting op i hver enkelt af os, vi godt kan tage fejl af, ved at iklæde det skikkelser, vi synes, vi er bedre bekendt med og derfor bedre kan forholde os til. hvis dine antagelser er korrekt, vi nordboere har en afsky for tang, der begrunder sig i, vi engang har oplevet medmennesker blive brændt levende på bål, bare fordi de spiste tang og brugte vilde urter, så er det jo ikke så mærkeligt, det den dag i dag er meget angstprovokerende, selv om vi ikke længere kan huske, hvad vi engang oplevede. jeg interesserer mig for, om der er nogen læger, der ved nogle af de samme ting som dig. er der virkelig lægevidenskabelig evidens for dine mange, eksotiske påstande, så kunne det da godt være, jeg ville overveje selv at begynde med at bruge det i maden. thorkil. er der virkeligt slet ikke noget farligt ved tang? det skræmmer altså også mig alt det her snak der er om det. jeg vil jo helst passe godt på mig selv :)
-
Sofia, du spørger til Margots og mit ubekymrede forhold til flæsk/fedt fra dyr. Ja. Det er rigtigt set. Vi er på ingen måde forskrækket over animalske fedtstoffer. Vi kan meget nemt fordøje det og det sætter sig ikke på os og gør os tykke at se på. Vi bruger det sådan set bare som brændstof i rugbrødsmotoren og er da også begge meget fysisk aktive, så vi har en mulighed for at brænde det af. Forøvrigt synes vi, det smager rigtigt godt, specielt når det er krydret med pulver af tang, som du kan se i mange af vores opskrifter. Det er nok fordi, der er det der 3. krydderi i tang, at smagen af f.eks. flæsk bliver til nogle højere oktaver af god smag. Om du gav dig til at søge på det herlige ord docosahexaensyre kunne du blive klogere på, hvordan denne fedtsyre bl.a. sørger for, at animalsk fedt afbrændes i kroppen i stedet for at ophobe sig de forkerte steder. Populært sagt er nævnte fedtsyre en af omega 3 olierne. Det produceres ingen andre steder end i tangriget. Fiskene kan heller ikke selv fremstille det i deres organismer. De er også nød til at få det ved at spise mikroalger og iøvrigt gnave af makroalgerne, tangen. Det ville nok være noget af en revolution for vores folkesundhed, om alle glade kødspisere også havde den smule tang med i maden, der skal til. Tang er traditionelt blevet brugt til affedningskur for alt for overvægtige mennesker. Dels sætter tang gang i at det overskydende fedt bliver brændt af. Dels bliver man så energisk af at have tang med i maden, men mister lysten til bare at sidde på sin flade og ingenting andet udrette end at æde og se fjernsyn. Man får bare lyst til at slukke for sit TV og så udrette noget for egen hånd i stedet ;-)
-
Sofia, siden du bu spørger kunne jeg måske også godt tænke mig at fortælle dig, jeg kan vise dig billedet af den bog af socialrådgiver og ernæringsvejleder Hanne Kirstein, jeg anbefaler. Det kan jo ikke nytte noget at komme her med løs snak, når det i den anden ende er hardcore, videnskabelige facts man kommer efter. Fra gammel tid har vi et ord om at lægmand og -kvinde også gerne må blande sig i debatten, om de har noget relevant at byde ind med, set fra the high white tower where the scients sit and spend all their lifetime doing severe studies of this and that that is somehow interesting to become wiser at. Her er billedet af Hanne Kirsteins bog:
-
Sofia, så vidt jeg er orienteret henvender det her site sig også til sundhedsentusiaster, der synes, de har noget at byde ind med, der passer sammen med konceptet for gryden. Dvs. mad man notorisk bliver sundere af end man var i forvejen. Mad der er hardcore videnskabelig evidens for i dette øjemed. Anerkendt blandt verdens ypperligste forskere på feltet, der kunne bakke op, om de havde tid til det og overskud. Det har de desværre bare ikke. Fordi de er så ophængt af 117 andre ting. Sådan er der jo så meget vi hver for sig må være efter dagligt, fordi det præsenterer sig som det vigtigste for os at ta' os af. Personligt er jeg en medicinsk forunderlighed, der er mere end almindeligt grænseoverskridende. I den gængse teori burde jeg om ikke allerede være død, så i det mindste sidde i en kørestol på et plejehjem eller i en beskyttet bolig, fordi jeg lider af en livstruende, kronisk sygdom, der i langt, langt de fleste tilfælde betyder at ens hippocampus er skrumpet ned til noget der kunne sammenlignes med en vissen ting såsom en rosin, der fuldkommen mangler "druens" spændstighed og vitalitet. Søg du bare på en hippocampus kronisk ødelagt af stresshormonet cortisol. Da vil du finde, det overvejende flertal der har lidelsen modtager højeste førtidspension, fordi de kun har en ubetydelig erhvervsevne i behold. Min hippocampus er dagligt udsat for lige så mange skadevoldende virkninger som alle de andres. Den ting der gør en forskel er, at jeg systematisk dagligt sørger for at få den mest sublime føde til sin hjerne og centralnervesystem, man kan få. Dette er i al sin simpelhed tang. Hvad det ikke gør af underværker for min angrebne hippocampus dagligt, ved du hvad Sofia, det er der allerede skrevet tonsvis af valide, videnskabelige dokumenter om. Det er bare på universitets engelsk og på et så sofistikeret, højt biovidenskabentligt niveau en hverdagsdansker som jeg kunne bruge en hel pensionsalders trejde liv på at studere mig igennem det. Så meget nyt og nye begreber måtte jeg skulle tage ind at kende til, som man gør i forskning. Det har jeg slet ikke tid til, fuldt ud erhvervsaktiv som jeg er. Men jeg har mange af disse dokumenter på lager og var der en interesset studerende der havde tid til at læse det og oversætte det til et forståeligt dansk for en almindelig mand eller kvinde, da var vi teoretisk set, sundhedsmæssigt, allerede et pænt stykke længere fremme i skoene m.h.t. til at indfri grydens nedfældede ambitioner om en folkesundhed der siger spar to til hvad vi har kendt de sidste 50 år eller mere. Når man læser din profil ser det faktisk sådan ud, at du har givet dig til at læse den rapport fra et symposium og de 10 principper, der kom ud af det, for hvad det er, man gerne vil nå frem til med sin nye nordiske hverdagsmad. Er det virkeligt rigtigt? Der er nærmest ingen andre medlemmer der har oprettet sig med profil, der i profilen giver udtryk for, de har sat sig nærmere ind i, hvad dette specifikke site går ud på.
-
hej thorkil. det var da en god grund til at spise tang. gør du det så mest for din sundhed eller hvad? jeg har bidt mærke i, dig og din kone tilsyneladende ingen bekymringer har med at bruge flæsk. er i slet ikke bekymrede over det fedt i på den måde får?
-
Hej Sofia. Tak for rosen. Det er såmænd ikke så svært at tage skarpe billeder uden at bruge blitz. Man skal bare bruge et stativ, så billedet ikke bliver rystet. Lukketiden er jo lang når der kun er den naturlige belysning ;-) Ideen til at bruge tang i maden fik vi i 2004. Da havde jeg købt bogen "Tang - en gave fra havet" skrevet af en der hedder Hanne Kirstein. Vi gik ikke i gang lige med det samme med tang. Faktisk gik der 2 år før vi turde lave det første eksperiment. Ærligt talt følte jeg angst ved bare tanken om at have tang med i maden. Det er lige som om det provokerer et eller andet oldgammelt, der ligger dybt nede i den mørke underbevidsthed hos os nordboere. Nå. Hanne Kirstein skriver i sin bog, tang er noget af det bedste til at få gang i sin affaldsudskillelse, når man er forstoppet. Jeg var rigtigt meget forstoppet i foråret 2006, havde hæmorider af det og følte mig simpelthen forgiftet og meget svækket. Så sagde lægen til mig, jeg ikke kunne regne med at blive ved med at komme af med mine ekskrementer ved hjælp af HUSK knuste loppefrøskaller. Så stod jeg der og kunne se, det næste ville blive en stomi. Det synes jeg var endnu mere skrækindjagende end tanken om tang. Hanne Kirstein skriver, man udemærket kan høste sin egen, danske tang, steder hvor havvandet er rent. Læsø f.eks. Det havde jeg ikke lige mod på, men allerede dengang havde helsekostbutikken længe handlet med tang fra østen. Det gik vi stille og roligt igang med at bruge. Det meget korte af den lange historie er, tangen gjorde jeg fik en solid, daglig affaldsudskillelse. Peristaltikken blev vækket til live igen. Det synes jeg jo virkelig var en gave fra havet at få og har derfor haft tangen med i maden dagligt lige siden :)
-
hej thorkil. det er nogle meget flotte billeder du laver af jeres mad. hvordan kunne i dog få den ide at putte tang i maden? bare nysgerrig.
-
Der var hvidløg med i denne ret der havde stået og simret sammen med kødet i 1½ time. Det var hjemmedyrket i tangjord. Fedene kom i jorden så sent som da frosten slap, fordi fik ik' gjort det før sneen faldt. Disse forårs danske hvidløg på tanggødning er ualmindeligt meget velsmagende, smeltet som de er i ovnen.
