
Hvidt madbrød med tang og brændenælde
50 g. gær
6 dl. lunken vand
2 spsk. rapsolie
1 tsk. salt
1 tsk. rørsukker
2 spsk tørrede pulveriserede brændenælder
2. spsk sort tørret tang
600-650 g. økologisk hvede eller speltmel
Start med at udbløde tangen i kogende vand i 5 minutter. (Aner ikke hvilken tang-type jeg har anvendt. Men den er sort tørret og bliver lysegrøn når den er udblødt).
Gær røres i vandet og tilsættes salt, sukker, olie, tørrede nælder og tang. Herefter tilsættes mel og dejen æltes godt til den er fast og smidig. Hæver et lunt sted i 30 minutter.
Slå dejen ned og ælt igen. Del dejen til to brød som efterhæver i 30 minutter. Drys brødene med kryddersalt og bag dem ved 200 grader i ca. 45 minutter.
ca. 2 timer

Herligt Dorte, du har taget tang til dig i munden og værdsætter smagen :-) Sender du mig billeder af dit tang både i tørret og opblødt tilstand, kan jeg meget sandsynligt med sikkerhed diagnosticere, hvad det er, du har købt. Du kan enten uploade billederne hertil som kommentarer eller sende dem til mig via linket i min profil.