• Home  / 
  • blog
  •  /  Den ultimative huskeliste til konfirmationen

Den ultimative huskeliste til konfirmationen

Der er mange ting at tage stilling til, op til din store dag, konfirmationen. Her på siden bliver du guidet sikkert igennem din store dag, så du ikke overser nogle vigtige punkter på dagen, samt forberedelserne og efterveerne heraf.

Nedenfor finder du en overordnet huskeliste, med nogle af de vigtigste ting til din konfirmation. Længere nede i denne konfirmation huskeliste, vil du blive guidet igennem yderligere punkter, som ej må glemmes til den store dag.

Konfirmation huskeliste:

Nedenfor finder du en detaljeret liste, over de ting, som du bør overveje i forbindelse med konfirmationen.

Til konfirmanden:

church

Hvor og hvornår i kirken?

Som det første punkt på listen, er det helt centralt at finde ud af hvor og hvornår man skal konfirmeres. Så snart du har datoen klar, kan du gå i gang med de resterende punkter.


Tidsplan

Det er alfa og omega for en stor dag som konfirmationsdagen, at alt er planlagt til punkt og prikke. Hvornår skal I køre til kirke, hvornår skal maden serveres og i hvilken rækkefølge skal indslagene komme. En lang række forskellige ting, som alle skal planlægges løbende, og på hvert sit tidspunkt.


Vigtigt er, at I starter med at kigge på, hvornår den kirkelige ceremoni start og slutter. Når I har jer et overblik over det, kan I begynde at kigge på hvornår der skal bestilles transport til, hvornår gæsterne skal inviteres til, hvornår jeres lokation skal lejes til osv.

På den måde får i nemt et overblik over dagen.


Lav budget samtidig med din konfirmation huskeliste

Lav budget samtidig med din konfirmation huskeliste

Nu har I styr på tidsplanen og dagens gøremål, og kan derfor begynde at snakke budget. Hvor mange penge skal der bruges på lokalitet, mad, tøj, kørsel, indbydelser, musik, bordpynt og takkekort. Og skal der lægges penge til side til en efterkonfirmation?


Lokalitet

Lokalitet

Så snart I har styr på jeres budget og gæsteliste, kan I for alvor begynde at kigge på lokaliteter, udelukke dem, som er for dyre, samt finde ud af hvilke behov netop jeres forsamling har. Vil I holde konfirmationen derhjemme, i et forsamlingshus, på et hotel, restaurant eller noget helt femte? Find ud af hvilke lokationer, der er realistiske for jer og jeres budget. Uvæsentligt er heller ikke, hvilken type konfirmation I ønsker. Er det en konfirmand, der nyder naturen, det enkelte eller de hjemmelige rammer? 


Invitation

Invitation

Et stort punkt på dagsordenen er indbydelsen til festlighederne. Her er et hav af muligheder. Her vil vi prøve at guide dig igennem den store overflod af udbud og idéer, så du kan få sendt en invitation ud, som er lige dig.


Første og fremmest må du vælge en stil, måske endda samme stil som resten af festen går ind under. Måske det er et farvetema, måske det er din hobby, eller måske der ikke rigtigt er et tema.

Når du har valgt dit tema, må du overveje, om du vil kreere indbydelserne selv, eller om du skal have nogen til at lave dem. På nettet er der et hav af onlinefirmaer, som trykker indbydelser.


Ellers er det bare om at besøge din nærliggende hobbyforretning, hvor du kan købe ind til indbydelserne.


Hvis du vælger at lave dem selv, er der endnu nogle overvejelser du bør have. Skal invitationerne fremstilles på karton, skal de pyntes med blonder og perler, fodbolde, blomster, glimmer, billeder eller noget andet?


Når du har fundet ud af, hvordan dine indbydelser skal se ud, er det om at tælle husstande på din gæsteliste. En god idé kan være, at man bestiller eller laver lidt ekstra indbydelser, så der er til, at man kan skrive forkert – medmindre teksten trykkes på computer.

Efterfølgende er det bare om at få sendt dem afsted.


Ønskeseddel 

Inden du kan sende dine invitationer afsted, må du have styr på ønskesedlen. Ønskesedlen må simpelthen være det vigtigste punkt på din konfirmation huskeliste.

Det kan være et stort mekka at skulle finde på ønsker til sine gæster. Især hvis der skal findes på en lang række, som følge af mange inviterede gæster. Her ses nogle enkelte forslag til gaveønsker:

Overnatning-for-langfartede-gæster

Overnatning for langfartede gæster?

Har I taget stilling til, om jeres festlokaler er et sted, hvor folk kan overnatte eller ej? Har I gæster der kommer langvejs fra, så er det en god idé at gøre op med sig selv, om de skal have mulighed for at overnatte eller ej. Hvis der er mulighed for det, så gælder følgende tip på konfirmation huskeliste.


Når du har sendt invitationer afsted, og begynder at få tilbagemeldinger, kan du passende finde ud af, om der er nogle gæster, der er interesserede i overnatning. Måske du endda kan få en god pris hos det sted I holder fest.


Bordplan-og-borddækning

Bordplan og borddækning

Når I har fået styr på hvilke gæster, der kan komme til konfirmationen, kan I for alvor begynde at tænke på borddækningen og bordplanen.


Først og fremmest bør I finde ud af, om det er jer, der står for borddækningen, eller om det er det sted, hvor I holder konfirmationen.


Hvis vi tager udgangspunkt i, at I selv skal dække bord og pynte op, så er der her en guide, til hvilke steps man kan tage op til overvejelser.


  1. Skal I have runde eller firkantede borde?

  2. Hvilken position skal bordene stå i?

  3. Hvilke duge skal I have?

  4. Hvilket service skal der på bordet, og skal det lejes udefra? 

  5. Skal der blomster, lys og andet pynt på bordet, og hvilket?

  6. Hvad med bordkort, skal I selv lave dem, eller skal de bestilles udefra?

  7. Skal der eventuelt være små menukort på bordene?

mad og menu

Mad og menu 

En stor post på dagsordenen er maden. Maden skaber altid en dejlig stemning, og er med til at gøre festen endnu mere hyggelig og dejlig, end den i forvejen vil være. Derfor er det vigtigt at tænke over hvilken type fest I vil holde, og du som konfirmand ønsker.

Helt grundlæggende er det en god idé at planlægge om I selv skal lave mad, og der skal komme en kok, om det skal bestilles udefra eller om det er med i jeres reservation af lokale. 

Ønsker I en fest, som er bygget op omkring måltiderne, eller skal maden nærmere være en lille sidebemærkning, som er let og lækker? Der er mange muligheder. Nedenfor giver vi nogle bud på, hvordan man kan bygge spisningen op til din konfirmationsfest.

  1. Klassisk menu med forret, hovedret, dessert, kaffe og natmad

  2. Buffet med forret, hovedret, dessert, kaffe og natmad

  3. Frisk tapas og lette hapsere

  4. Eftermiddagskaffe og natmad

  5. Frokost og eftermiddagskaffe

Der er mange måder at gøre det på, og ingen måde er mere rigtig eller forkert fremfor den anden. Det handler i bund og grund om, hvilken slags konfirmationsfest I ønsker.

Kørsel

Kørsel

Det er i de seneste år blevet vældig populært at blive hentet i særlige køretøjer, når den kirkelige ceremoni er ovre, og de unge konfirmander skal videre til konfirmationsfesterne.

Mange bliver hentet i sportsvogne, på motorcykler, af heste og på traktorer. Det er dog ikke en selvfølge at blive hentet i noget anderledes og vildt. Det afhænger helt og aldeles af, om man vil bruge penge på det, og måske også af hvor langt der er hen til festlokalerne.

 

Sportsvogn eller ej, så er det ikke det de fleste konfirmander vil erindre bedst, så snart dagen er omme.


Fotograf

Fotograf

Den store dag skal højest sandsynligt foreviges, men skal det være af en fotograf, af nogle af gæsterne eller af jer selv? Denne post kan gradbøjes, og derfor behøver man ikke at bruge penge på en fotograf, hvis man synes, at budgettet er svært at overholde i forvejen. Der er helt sikkert en af gæsterne, som gerne vil gå og tage lidt billeder dagen igennem. 


Musik

Musik

Dette punkt er en ekstra tilføjelse i forhold til den gennemsnittelige konfirmation. Nogle steder hyrer folk en spillemand eller musiker, mens der andre steder ikke er baggrundsmusik. Hvis du vil spare dig selv for yderligere omkostninger, som en booking af en musiker vil være, så kan man fint installere nogle højtalere hjemmefra, hvorfra der kan sættes noget musik på, eventuelt efter konfirmandens smag, så festlighederne bliver ekstra personlige.


Tøj

Tøj

En stor post på konfirmation huskeliste er tøjet. Dén del som mange konfirmander ser frem til, og dén del, som kan være enormt svært at beslutte sig omkring. Hvis du er dreng, er det som oftest en blazer, en skjorte, slips eller butterfly og et par bukser. Du behøver under ingen omstændigheder at have det gængse tøj på, måske du egentligt hellere vil have en skjorte og jeans på, eller måske en cardigan udenover din skjorte.


Som pige er der typisk et hav af kjoler at vælge imellem, mens der også er rig mulighed for at vælge elegante sæt eller buksedragter. Også her kan man heldigvis frit vælge blandt det tøj, som man synes er ens egen stil. Typisk ses pigernes tøj dog som værende hvidt.


Frisør

Frisør

Også frisuren er et vigtigt punkt for mange konfirmander. Skal man selv sætte det, skal man til frisøren eller skal frisøren komme til en. Der findes et hav af smukke frisure, så du kan få netop dén frisure, som du har aller mest lyst til, på din store dag.


Efterkonfirmation

Konfirmationsfesten er ovre, eller måske ikke helt alligevel. Nogen vælger nemlig at holde en efterkonfirmation. Typisk vælges det, hvis man gerne vil have sine klassekammerater eller større omgangskreds med til fest. Hvis du har holdt en konfirmation for din tætteste familie, kan du bruge efterkonfirmationen som en dag, hvor dem der har givet gaver og hilsner fra nær og fjern bliver inviteret.

Takkekort

Takkekort

Når din konfirmationsfest, og eventuelle efterkonfirmation, er forbi, er det en hyggelig idé at sende takkekort ud. Takkekort kan du enten sende ud til alle dine gæster fra festen, men en anden god idé er også at sende takkekort til dem, der har givet dig en blomsterhilsen. Så ved de, at du glædeligt har modtaget deres hilsen og eventuelle gave.


Konfirmation huskeliste til gæsterne:

Som gæst er der også nogle punkter, som er gode at have med. Se dem nedenfor.

Indslag

Som gæst kan det være en god idé at have et indslag med. Nedenfor ser du nogle ideer til det:

  • Sang – en personlig sang skrevet om hovedpersonen

  • Tale – en personlig tale til konfirmanden

  • Quiz – tip en 13’er, gætte-lege eller lign.

Indslag er med til at gøre konfirmationen ekstra mindeværdi – og det vil helt sikkert være mindeværdigt for konfirmanden, som kan se, hvor meget I som gæster har gjort ud af det.

Gaver

Som gæst til en konfirmation, er det velset at have en gave med. Hvis konfirmanden har en ønskeseddel, er det en god idé at vælge et ønske herfra. Måske har konfirmanden ikke en ønskeseddel, så må man være kreativ eller give penge. Har konfirmanden nogle interesser, så kan det være en fantastisk, værdsat idé at købe oplevelser til konfirmanden, som hænger sammen med netop dét, eksempelvis hvis han er fodboldfan eller går op i madlavning – så kan man fint tilpasse en god gave hertil, i forskellige prisklasser.

Konfirmation er en stor dag, hvilket afspejler sig i de mange punkter og områder, som man skal tage højde for, til den store dag. Vi håber, at I er blevet klogere af at læse denne konfirmation huskeliste. Nyd dagen, gæsterne og gaverne – god fest!

Se også denne artikel på billetto.dk: Tjekliste til eventplanlægning til travle eventplanlæggere

Denne side er anmeldt af: Mathilde M. Olesen Rating 5/5

4.7/5 (64 Reviews)
Click here to add a comment

Leave a comment: